Cingthuilawk 6
1 Ka capa, na hui hanelah lawk na kam teh, ayâ alouk hoi na kut na tambei pawiteh,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
2 na dei e lawk dawk letlang na kâman toe. Na dei e lawk hoi la lah na o toe.
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Hatnavah, ka capa, hettelah namahoima na kârungngang han. Bangtelamaw na hui kut dawk na pha toung dawkvah, kârahnoumnae lahoi cet nateh, kâhet lah a.
gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
4 Ip hanh, ngam takhai hanh.
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
5 Moi ka me e koehoi sakhi ni a yawng takhai e patetlah, yawng takhai haw, tangkam dawk hoi kahlout e tava patetlah kamleng takhai haw.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Nange tami ka pangak, lungkhi koe cet nateh, a oangnae lahoi lungangnae kamtu haw.
Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 Ahnimouh teh, kahrawikung, karipkung, kaukkung, tawn awh hoeh eiteh,
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 kawmpoi vah rawca a pâtung awh teh, canga tue nah rawca a pâtung awh.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 Oe, tami ka pangak, nâtotouh maw na i han. Nâtuek maw na kâhlaw han.
Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
10 Ka ip ei haw pawiteh, dongdeng ka yan ei haw pawiteh, kut kâtapam hoi dongdeng kâhat ei haw pawiteh, na ti lahun nah,
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 mathoenae ni karum kâva e patetlah vaitalahoi na tho sin vaiteh, voutthoupnae ni kutdaw patetlah na tho sin han.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 Tami cungkeihoeh e, tami kahawihoehe teh, tamthoe hoi a kâhlai.
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 A mit a kaluek teh, a khok hoi mitnout a poe teh, a kutdawn hoi a takhi teh a pâtu.
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 A lungpouk a longkawi teh, pout laipalah, hawihoehnae dueng a pouk teh, kâyuenae cati doeh ouk a tu.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Hatdawkvah, kahmakatanae ni vaitalahoi a tho sin han. Vaitalahoi damthaihoehnae kahmakatanae a kâhmo han.
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
16 Hete hno taruk touh heh, BAWIPA ni a hmuhma. Bokheiyah, a panuet e hno sari touh a pha.
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 Kâoupnae mit, laithoe ka deinae lai, yon ka tawn hoeh e tami theinae kut,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 Hawihoehnae meng ka pouk e lungthin, kahawihoehe sak nahanelah a hue ka rang e khok,
et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 Laithoe ouk ka dei e kapanuekkhaikung kaphawk hoi, hmaunawngha rahak kâpohoehnae cati ka patuekungnaw doeh.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 Ka capa, na pa e kâpoelawk hah tarawi nateh, na manu e kâlawk hah cettakhai hanh.
Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 Na lungthung pâkuem nateh, na lahuen dawk awi haw.
bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 Alouklah na cei toteh, hote kâlawk ni na hrawi han, na i navah na ring vaiteh, na kâhlaw toteh, na pato han.
paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
23 Bangtelah tetpawiteh, kâpoe e teh, hmaiim lah ao teh, kâlawk teh angnae lah ao. Cingthuilasak e teh hringnae lamthung doeh.
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 Napui kathout hoi pasawtpanepnae koehoi na hlout sak han.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Na lungthin hoi a meihawinae nôe hanh lah a, a mit padainae ni na man hanh naseh.
Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 Bangkongtetpawiteh, kâyawt e napui kecu dawk, tongpatang heh vaiyei tangen lah a coung teh, ayâ yu ka yonkhai e ni, ka sungren e a hringnae hah a raphoe.
Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 Tami ni a kho e angki kang laipalah hmaisaan a yawm thai han na maw.
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Tami ni a khok kang laipalah, hmaisaan van a cei thai han na maw.
Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 Hot patetvanlah, a imri yu ka ipkhai e tami hai hot patetlah doeh ao. Ayâ yu ka ipkhai e tami teh, yonnae hoi hlout hoeh.
Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 A vonhlam dawk tami ni parawt pawiteh, hote tamru teh tami ni pacekpahlek hoeh.
Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
31 Hmu lah awm pawiteh, let sari touh hoi a patho roeroe hanelah ao. A im dawk kaawm e hno pueng a rawng hanelah ao.
Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 Ayâ yu hoi ka uicuk e tami pueng teh, panuenae ka tawn hoeh e tami doeh. Ama hringnae ka raphoekung lah ao.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
33 Hmâtan cat vaiteh, min mathoe a kâhmo han. A kayanae teh roum thai mahoeh.
han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 Bangkongtetpawiteh, dipmanae ni vanaw puenghoi a lung ouk a khuek sak. Moipathungnae hnin navah hlout thai mahoeh
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
35 Rawng e hno nâyittouh hai banglah noutna mahoeh. Hno moikapap ka poe nakunghai a lung roum sak thai mahoeh.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
