Cingthuilawk 6
1 Ka capa, na hui hanelah lawk na kam teh, ayâ alouk hoi na kut na tambei pawiteh,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 na dei e lawk dawk letlang na kâman toe. Na dei e lawk hoi la lah na o toe.
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Hatnavah, ka capa, hettelah namahoima na kârungngang han. Bangtelamaw na hui kut dawk na pha toung dawkvah, kârahnoumnae lahoi cet nateh, kâhet lah a.
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 Ip hanh, ngam takhai hanh.
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Moi ka me e koehoi sakhi ni a yawng takhai e patetlah, yawng takhai haw, tangkam dawk hoi kahlout e tava patetlah kamleng takhai haw.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Nange tami ka pangak, lungkhi koe cet nateh, a oangnae lahoi lungangnae kamtu haw.
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 Ahnimouh teh, kahrawikung, karipkung, kaukkung, tawn awh hoeh eiteh,
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 kawmpoi vah rawca a pâtung awh teh, canga tue nah rawca a pâtung awh.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Oe, tami ka pangak, nâtotouh maw na i han. Nâtuek maw na kâhlaw han.
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 Ka ip ei haw pawiteh, dongdeng ka yan ei haw pawiteh, kut kâtapam hoi dongdeng kâhat ei haw pawiteh, na ti lahun nah,
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 mathoenae ni karum kâva e patetlah vaitalahoi na tho sin vaiteh, voutthoupnae ni kutdaw patetlah na tho sin han.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 Tami cungkeihoeh e, tami kahawihoehe teh, tamthoe hoi a kâhlai.
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 A mit a kaluek teh, a khok hoi mitnout a poe teh, a kutdawn hoi a takhi teh a pâtu.
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 A lungpouk a longkawi teh, pout laipalah, hawihoehnae dueng a pouk teh, kâyuenae cati doeh ouk a tu.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Hatdawkvah, kahmakatanae ni vaitalahoi a tho sin han. Vaitalahoi damthaihoehnae kahmakatanae a kâhmo han.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 Hete hno taruk touh heh, BAWIPA ni a hmuhma. Bokheiyah, a panuet e hno sari touh a pha.
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 Kâoupnae mit, laithoe ka deinae lai, yon ka tawn hoeh e tami theinae kut,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 Hawihoehnae meng ka pouk e lungthin, kahawihoehe sak nahanelah a hue ka rang e khok,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 Laithoe ouk ka dei e kapanuekkhaikung kaphawk hoi, hmaunawngha rahak kâpohoehnae cati ka patuekungnaw doeh.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Ka capa, na pa e kâpoelawk hah tarawi nateh, na manu e kâlawk hah cettakhai hanh.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Na lungthung pâkuem nateh, na lahuen dawk awi haw.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 Alouklah na cei toteh, hote kâlawk ni na hrawi han, na i navah na ring vaiteh, na kâhlaw toteh, na pato han.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 Bangtelah tetpawiteh, kâpoe e teh, hmaiim lah ao teh, kâlawk teh angnae lah ao. Cingthuilasak e teh hringnae lamthung doeh.
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 Napui kathout hoi pasawtpanepnae koehoi na hlout sak han.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Na lungthin hoi a meihawinae nôe hanh lah a, a mit padainae ni na man hanh naseh.
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 Bangkongtetpawiteh, kâyawt e napui kecu dawk, tongpatang heh vaiyei tangen lah a coung teh, ayâ yu ka yonkhai e ni, ka sungren e a hringnae hah a raphoe.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Tami ni a kho e angki kang laipalah hmaisaan a yawm thai han na maw.
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Tami ni a khok kang laipalah, hmaisaan van a cei thai han na maw.
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 Hot patetvanlah, a imri yu ka ipkhai e tami hai hot patetlah doeh ao. Ayâ yu ka ipkhai e tami teh, yonnae hoi hlout hoeh.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 A vonhlam dawk tami ni parawt pawiteh, hote tamru teh tami ni pacekpahlek hoeh.
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 Hmu lah awm pawiteh, let sari touh hoi a patho roeroe hanelah ao. A im dawk kaawm e hno pueng a rawng hanelah ao.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Ayâ yu hoi ka uicuk e tami pueng teh, panuenae ka tawn hoeh e tami doeh. Ama hringnae ka raphoekung lah ao.
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 Hmâtan cat vaiteh, min mathoe a kâhmo han. A kayanae teh roum thai mahoeh.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 Bangkongtetpawiteh, dipmanae ni vanaw puenghoi a lung ouk a khuek sak. Moipathungnae hnin navah hlout thai mahoeh
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 Rawng e hno nâyittouh hai banglah noutna mahoeh. Hno moikapap ka poe nakunghai a lung roum sak thai mahoeh.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
