Cingthuilawk 5
1 Ka capa, poukpanueknae na tawn nahane hoi, na pahni ni panuenae a pâkuem thai nahanelah,
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 kaie lungangnae hah thai nateh, kaie thaipanueknae dawk na hnâpakeng haw.
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
3 Bangkongtetpawiteh, napui kathoutnaw e pahni teh, khoitui patetlah a radip, a lawk teh sathaw hlak hai a pâhnan.
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 Hatei, apoutnae koe lateh, hmue patetlah a kha teh, avoivang kahran e sarai patetlah a hran.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Hoehpawiteh, a hringnae lamthung na pouk hoeh vaiteh, a lamthung a cak hoeh e hah na panuek mahoeh.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Hatdawkvah, ka canaw, atuvah, ka lawk thai awh haw. Ka dei e lawknaw hah pahnawt awh hanh.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Hatei, ahlanae koe kampuen awh nateh, ahnie im takhang hoi hai hnai awh hanh.
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Hoehpawiteh, barinae na hmu e hah ayâ alouk koe kampuen payon vaih. Tami nuen kamathoutnaw rahak vah, na hringnae be na hno payon vaih.
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
10 Hoehpawiteh, ramlouknaw ni na tawntanae dawk nawm awh vaiteh, na thaw tawk e a pawnaw hah ramlouknaw im vah phat payon vaih.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Apoutnae koe lah, na takthai a kamsoe toteh, na khui payon vaih.
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
12 Bangtelamaw, cangkhainae hah koe ka hmuhma teh, yuenae hah ka lungthin hoi koe ka dudam toe.
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
13 Na kacangkhaikung e lawk hah koe ka tarawi ngaihoeh niteh, na cangkhainae hah koe ka thai ngaihoeh heh ma.
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Tamimaya hoi kamkhuengnaw koe rawknae kâhmo hoeh e dueng doeh hei na ti han na kaima.
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
15 Nange tuikhu, na tuikhu hoi ka tâcawt e tui roeroe hah na nei han.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Na tuiphuek hah ram tangkuem lawng vaiteh tamimaya ceinae lamnaw dawk a lawng han na maw.
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17 Nama hanelah dueng awm seh, ayâ alouke hoi kâkabawpkhai hane nahoeh.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Na tuikhu teh yawhawi seh, na naw nah e na yu koe na lungkuep lawih.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ngai kaawm e sayuk hoi a meikahawi e sayukhre patetlah, a sannunaw ni na lungkuep sak naseh. A lungpatawnae ni na lungkuep sak naseh.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Bangtelamaw, ka capa nang ni napui kahawihoehe hah na ngai vaiteh, khuet na tapam han vaw.
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Bangkongtetpawiteh, tami hringnae lamthungnaw teh, BAWIPA ni koung a hmu teh, a lamthung pueng koung a pouk pouh.
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Ama pouknae ni tamikayon teh a man vaiteh, a yonnae tangron hoi pâkhi lah ao han.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Cangkhainae a vout dawkvah, a due vaiteh, puenghoi a pathu dawkvah, a kahma han.
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
