Cingthuilawk 5
1 Ka capa, poukpanueknae na tawn nahane hoi, na pahni ni panuenae a pâkuem thai nahanelah,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 kaie lungangnae hah thai nateh, kaie thaipanueknae dawk na hnâpakeng haw.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Bangkongtetpawiteh, napui kathoutnaw e pahni teh, khoitui patetlah a radip, a lawk teh sathaw hlak hai a pâhnan.
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 Hatei, apoutnae koe lateh, hmue patetlah a kha teh, avoivang kahran e sarai patetlah a hran.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Hoehpawiteh, a hringnae lamthung na pouk hoeh vaiteh, a lamthung a cak hoeh e hah na panuek mahoeh.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Hatdawkvah, ka canaw, atuvah, ka lawk thai awh haw. Ka dei e lawknaw hah pahnawt awh hanh.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Hatei, ahlanae koe kampuen awh nateh, ahnie im takhang hoi hai hnai awh hanh.
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Hoehpawiteh, barinae na hmu e hah ayâ alouk koe kampuen payon vaih. Tami nuen kamathoutnaw rahak vah, na hringnae be na hno payon vaih.
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Hoehpawiteh, ramlouknaw ni na tawntanae dawk nawm awh vaiteh, na thaw tawk e a pawnaw hah ramlouknaw im vah phat payon vaih.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Apoutnae koe lah, na takthai a kamsoe toteh, na khui payon vaih.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Bangtelamaw, cangkhainae hah koe ka hmuhma teh, yuenae hah ka lungthin hoi koe ka dudam toe.
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Na kacangkhaikung e lawk hah koe ka tarawi ngaihoeh niteh, na cangkhainae hah koe ka thai ngaihoeh heh ma.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Tamimaya hoi kamkhuengnaw koe rawknae kâhmo hoeh e dueng doeh hei na ti han na kaima.
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Nange tuikhu, na tuikhu hoi ka tâcawt e tui roeroe hah na nei han.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Na tuiphuek hah ram tangkuem lawng vaiteh tamimaya ceinae lamnaw dawk a lawng han na maw.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Nama hanelah dueng awm seh, ayâ alouke hoi kâkabawpkhai hane nahoeh.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Na tuikhu teh yawhawi seh, na naw nah e na yu koe na lungkuep lawih.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ngai kaawm e sayuk hoi a meikahawi e sayukhre patetlah, a sannunaw ni na lungkuep sak naseh. A lungpatawnae ni na lungkuep sak naseh.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Bangtelamaw, ka capa nang ni napui kahawihoehe hah na ngai vaiteh, khuet na tapam han vaw.
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Bangkongtetpawiteh, tami hringnae lamthungnaw teh, BAWIPA ni koung a hmu teh, a lamthung pueng koung a pouk pouh.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Ama pouknae ni tamikayon teh a man vaiteh, a yonnae tangron hoi pâkhi lah ao han.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Cangkhainae a vout dawkvah, a due vaiteh, puenghoi a pathu dawkvah, a kahma han.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
