Cingthuilawk 30
1 Jakeh capa Agur ni a dei e lawk. Ama ni Ithiel, Ithiel hoi Ucal koe hettelah a dei.
Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
2 Tamipueng hlak tamipathu poung lah ka o teh, thaipanueknae hai ka tawn hoeh.
Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
3 Lungangnae hai kamtu van hoeh niteh, tamikathoungnaw e panuenae hai ka tawn hoeh.
Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
4 Kalvan ka luen ni teh ka kum e teh apimaw, Talai poutnae pueng kacaksakkung teh apimaw, A min apimaw, a capa min hai apimaw, na panue maw.
Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
5 Cathut lawk pueng teh a thoung, ka kânguenaw pueng hanelah kânguenae lah ao.
Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
6 A lawk hah thap hanh, hoehpawiteh na yue vaiteh, na laithoe e hah a hmu han.
Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
7 Hno kahni touh ka hei han, ka due hoehnahlan na poe haw.
To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
8 Ahrawnghrang hoi laithoenae heh kai hoi ahlanae koe na tat pouh haw, mathoenae nakunghai, tawntanae nakunghai na poe hanh, ka panki e rawca hoi na kawk haw.
La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
9 Hoehpawiteh ka tawnta vaiteh na pahnawt payon vaih, BAWIPA teh apimaw, ka tet payon vaih. Hoehpawiteh, ka mathoe vaiteh hno ka parawt vaiteh Cathut min ka mathout sakpayon vaih.
forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
10 San teh a bawi koe pathoe hanh, hoehpawiteh thoe na bo vaiteh, nang dawk yonnae ao han.
Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
11 A na pa thoe a bo teh a manu yawhawi a poe ngaihoehnae se ao.
Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
12 Ama mithmu vah kathoung poung lah kâpouknae ao, hatei a khinnae koehoi pâsu hoeh rah.
en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
13 Khopouk ka rasang ni teh moungnae a o, a khopouk teh a rasang katang.
en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
14 A hâ teh sendek patetlah, a hâkamnaw teh sarai patetlah a onae se a o, het talai van e tami mathoenaw hoi kavoutthoupnaw hah koung ca hanelah kakâcainaw doeh.
en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
15 Tavat ni canu kahni touh a tawn teh, na poe na poe a ti. Ka boum thai hoeh e kathum touh ao. A khout toe ka tet boihoeh e hno pali touh a o
Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
16 Tangkom, kating e thun, tui ka boum hoeh e talai, a khout toe ka tet boihoeh e hmai naw hah doeh. (Sheol h7585)
Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
17 A na pa ka dudam niteh a manu banglah ka noutna hoeh naw e mit teh, vonga ni a cawngkhawi pouh vaiteh, matawcanaw ni a ca awh han.
Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
18 Kai hanlah kângairu hno kathum touh a o, ka thaipanuek hoeh e hno pali touh teh,
Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
19 Kahlî dawk mataw kamlengnae lamthung, Lungphen van tahrun ceinae, tuipui van long ceinae, hoi thoundoun ni tangla painae lam naw hah doeh.
Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
20 Napui kahawihoeh hai hottelah doeh ao van, a ca hnukkhu a pahni a hui teh yonnae ka sak hoeh, telah ouk a ti.
Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
21 Hno kathum touh kecu talai heh taki hoi ouk a pâyaw, bokheiyah, hno pali touh khang thai hoeh e ao.
Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
22 Siangpahrang lah kâsak e san, king ka boum e tamipathu,
under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
23 Vâ ka sak e napui kathout, a bawipa e yu ka khawng e sannu hetnaw hah doeh.
under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
24 Talaivan a thoungca eiteh a lungkaang e hno pali touh ao.
Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
25 Atha awm hoeh eiteh kompawi vah ama hane rawca ka pâtung e lungkhi,
Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
26 a tha ayoun eiteh lungha rahak kaawm e saveh.
fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
27 siangpahrang tawn hoeh eiteh ahuhu lahoi ka cet e samtong,
gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
28 a khok hoi a kâbang eiteh siangpahrang im kaawm e bombanaw hah doeh.
firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
29 Hno kathum touh kahawicalah ka cet thai e a o, bokheiyah pali touh hah teh,
Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
30 Saring pueng dawk athakaawme sendek, bang ni hai ngang thai hoeh.
Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
31 Ransa marang, hmaetan, apinihai ngang thai hoeh e siangpahrang hetnaw hah doeh.
hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
32 Mahoima kâtalue totouh na pathu pawiteh, hoehpawiteh hnokathout sak hanelah na kâcai pawiteh, na kut hoi na pahni tabuemh.
Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
33 Bangkongtetpawiteh, maitosanutui kalaw e ni sanutuikamkak a tâcosak e patetlah, hnawng kapennae ni hnawngthi a lawng sak. Hot patetlah lungkhueknae ni kâyuenae a tâcokhai.
For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
