Cingthuilawk 30
1 Jakeh capa Agur ni a dei e lawk. Ama ni Ithiel, Ithiel hoi Ucal koe hettelah a dei.
Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Tamipueng hlak tamipathu poung lah ka o teh, thaipanueknae hai ka tawn hoeh.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Lungangnae hai kamtu van hoeh niteh, tamikathoungnaw e panuenae hai ka tawn hoeh.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Kalvan ka luen ni teh ka kum e teh apimaw, Talai poutnae pueng kacaksakkung teh apimaw, A min apimaw, a capa min hai apimaw, na panue maw.
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Cathut lawk pueng teh a thoung, ka kânguenaw pueng hanelah kânguenae lah ao.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 A lawk hah thap hanh, hoehpawiteh na yue vaiteh, na laithoe e hah a hmu han.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Hno kahni touh ka hei han, ka due hoehnahlan na poe haw.
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Ahrawnghrang hoi laithoenae heh kai hoi ahlanae koe na tat pouh haw, mathoenae nakunghai, tawntanae nakunghai na poe hanh, ka panki e rawca hoi na kawk haw.
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 Hoehpawiteh ka tawnta vaiteh na pahnawt payon vaih, BAWIPA teh apimaw, ka tet payon vaih. Hoehpawiteh, ka mathoe vaiteh hno ka parawt vaiteh Cathut min ka mathout sakpayon vaih.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 San teh a bawi koe pathoe hanh, hoehpawiteh thoe na bo vaiteh, nang dawk yonnae ao han.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 A na pa thoe a bo teh a manu yawhawi a poe ngaihoehnae se ao.
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 Ama mithmu vah kathoung poung lah kâpouknae ao, hatei a khinnae koehoi pâsu hoeh rah.
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 Khopouk ka rasang ni teh moungnae a o, a khopouk teh a rasang katang.
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 A hâ teh sendek patetlah, a hâkamnaw teh sarai patetlah a onae se a o, het talai van e tami mathoenaw hoi kavoutthoupnaw hah koung ca hanelah kakâcainaw doeh.
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Tavat ni canu kahni touh a tawn teh, na poe na poe a ti. Ka boum thai hoeh e kathum touh ao. A khout toe ka tet boihoeh e hno pali touh a o
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 Tangkom, kating e thun, tui ka boum hoeh e talai, a khout toe ka tet boihoeh e hmai naw hah doeh. (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
17 A na pa ka dudam niteh a manu banglah ka noutna hoeh naw e mit teh, vonga ni a cawngkhawi pouh vaiteh, matawcanaw ni a ca awh han.
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Kai hanlah kângairu hno kathum touh a o, ka thaipanuek hoeh e hno pali touh teh,
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Kahlî dawk mataw kamlengnae lamthung, Lungphen van tahrun ceinae, tuipui van long ceinae, hoi thoundoun ni tangla painae lam naw hah doeh.
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Napui kahawihoeh hai hottelah doeh ao van, a ca hnukkhu a pahni a hui teh yonnae ka sak hoeh, telah ouk a ti.
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21 Hno kathum touh kecu talai heh taki hoi ouk a pâyaw, bokheiyah, hno pali touh khang thai hoeh e ao.
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 Siangpahrang lah kâsak e san, king ka boum e tamipathu,
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 Vâ ka sak e napui kathout, a bawipa e yu ka khawng e sannu hetnaw hah doeh.
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Talaivan a thoungca eiteh a lungkaang e hno pali touh ao.
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 Atha awm hoeh eiteh kompawi vah ama hane rawca ka pâtung e lungkhi,
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 a tha ayoun eiteh lungha rahak kaawm e saveh.
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 siangpahrang tawn hoeh eiteh ahuhu lahoi ka cet e samtong,
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 a khok hoi a kâbang eiteh siangpahrang im kaawm e bombanaw hah doeh.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Hno kathum touh kahawicalah ka cet thai e a o, bokheiyah pali touh hah teh,
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 Saring pueng dawk athakaawme sendek, bang ni hai ngang thai hoeh.
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 Ransa marang, hmaetan, apinihai ngang thai hoeh e siangpahrang hetnaw hah doeh.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Mahoima kâtalue totouh na pathu pawiteh, hoehpawiteh hnokathout sak hanelah na kâcai pawiteh, na kut hoi na pahni tabuemh.
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
33 Bangkongtetpawiteh, maitosanutui kalaw e ni sanutuikamkak a tâcosak e patetlah, hnawng kapennae ni hnawngthi a lawng sak. Hot patetlah lungkhueknae ni kâyuenae a tâcokhai.
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
