Cingthuilawk 27
1 Tangtho e hnin hanlah kâoup hanh, bangkongtetpawiteh bangmaw a tâcokhai han tie na panuek hoeh.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Namahoima laipalah ayâ ni na pholen naseh, nama e pahni ni laipalah alouke ni na pholen naseh.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Talung hai a ri teh sadi hai a ri, hatei tamipathu lungkhueknae teh hotnaw hlak a ri hnawn.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Daarers Galde.
4 Lungkhueknae teh a mathoe, lungphuennae teh a matheng, hatei utnae teh apinimaw a khang thai han.
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan staa for den?
5 Hro e lungpatawnae hlak teh hmantang yue e ahawihnawn.
Hellere aabenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Hmâ na ka paca e hui teh yuem a kamcu, hatei taran ni na paco e teh dumyennae doeh.
Vennehaands Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 A von ka paha tangcoung e ni teh khoipha patenghai ngai mahoeh toe, hatei a von ka hlam e tami hanelah teh kakhat e patenghai a radip.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Ma e imlaw ka palum ngai hoeh e teh, tava a tabu dawk kaawm ngai hoeh e hoi a kâvan.
Som Fugl, der maa fly fra sin Rede, er Mand, der maa fly fra sit Hjem:
9 Satui hoi hmuitui ni lungthin a konawm sak teh, hui kahawi ni pouknae na poe e ni hringnae konawm sak.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Na pa e hui hoi nama e hui kapek hanh, runae na kâhmo navah na hmaunawngha im kuekluek cet hanh, ahlanae koe e na hmaunawngha hlak teh a hnainae koe e na hui a hawihnawn.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gaa ej til din Broders Hus paa din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Haanden end Broder i det fjerne.
11 Na ka pacekpahlek e ka pathung thai nahanlah ka capa, lungang haw, ka lungthin konawm sak haw.
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Tamilungkaang ni thoenae hah sut a hmu teh a kâhro, kamawngrame ni teh a kâphumsin teh rek e lah ouk ao.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder,
13 Tamitavan hanelah amahkhankung teh a angki amahkhan nahanelah la pouh lah ao vaiteh napui koe poe naseh.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Amom a thaw teh kacaipounglah a hui yawhawi ka poe e teh, thoebonae lah pouk pouh lah ao han.
Den, som aarle højlydt velsigner sin Næste, han faar det regnet for Banden.
15 Lai pou ka roe e yu teh, Puenghoi khonan hnin e khoramei hoi a kâvan.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 Hote napui ka pâkuem e teh, kahlî ka pâkuem niteh, aranglae kut dawk satui kasum e hoi a kâvan.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Sum teh sum hoi doeh letlang hran sak thai, hot patetlah tami ni a hui e a minhmai ouk a pan sak.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Thaibunglung kung ka tawn e pueng ni thaibunglung paw a ca han, hot patetlah a bawi e thaw ka tawk e teh bari lah ao han.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Tui dawk coungnae a kamnue, hot patetlah tami lungthin ni tami a kamnue sak.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slaar Menneskehjerte Menneske i Møde.
20 Sheol hoi rawkkahmanae teh khout boihoeh, hot patetlah tami e mit ni a khout tie tawn boihoeh. (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 Sôlêinae manang teh ngun hanelah, takhuenhmai teh sui hanelah ao. Tami teh oup e lahoi a bawilennae panue lah ao.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Tamipathu teh sumdawk cakang hoi mek ka phawm nakunghai a pathunae ni cettakhai pawm mahoeh.
Om du knuste en Daare i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Daarskab veg dog ej fra ham.
23 Na tuhu kong panue nahanlah panki loe, na saringhu hah kahawicalah a kountouk.
Mærk dig, hvorledes dit Smaakvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 Bangkongtetpawiteh, tawntanae heh a yungyoe kangning hoeh, hoehpawiteh bawilukhung heh se pueng dawk kangning hoeh.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Phonaw hai a pâw, catinaw hai a pâw, law e a pawnaw hai khue lah ao.
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 Tunaw ni na khohna hane hmaenaw ni lawhmuen ran nahane ouk a thokhai.
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 Nang ni na ca hane, imthungnaw ca hane, sannunaw ca hanelah hmae sanutui teh a khout han doeh.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
