Cingthuilawk 26
1 Kawmpoi e tadamtui hoi canganae kho patetlah, tamipathu hoi barinae kamcu hoeh.
Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.
2 Kamleng rumram e pusu hoi pingpit patetlah, a khuekhaw awm laipalah thoebo e teh api koehai bawt mahoeh.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3 Marang hanelah ruibongpai, la hanelah kammoumrui, tamipathu e keng hanelah bongpai teh a kamcu doeh.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.
4 Tamipathu teh a pathunae patetlah pato hanh, hoehpawiteh ama patetlah na awm payon vaih.
Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.
5 Tamipathu teh a pathunae patetlah pato, hoehpawiteh a lungkaang lah kâpouk payon vaih.
Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6 Tamipathu koe lawk ka thui e tami teh amae khok ka tâtueng ni teh rawknae tui ka net e lah ao.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.
7 Khokkhem e khoktakan a kânging hoeh e patetlah, tamipathu e pahni dawk cingthuilawk teh ao.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.
8 Tamipathu bari e teh tâyaicung dawk hluemhluem kawm e patetlah doeh ao.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.
9 Tamipathunaw ni dei e cingthuilawk teh yamuhri kut dawk ka um e pâkhing hoi a kâvan.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.
10 Bangpuengpa kasakkung lentoe Cathut ni tamipathu hoi kâtapoe kung aphu a poe.
Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.
11 Ui ni a palo bout a ca e patetlah tamipathu ni a pathunae hah a kamnue sak.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.
12 Ama pouknae dawk tamilungkaang lah ka kâpouk e na hmu ou. Hote tami koehoi hlak teh tamipathu koehoi ngaihawinae bet aohnawn.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.
13 Tami pangak ni, lam dawk sendek ao, thongma vah sendek ao telah a ti.
Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«
14 Tho teh takhang dawk a kâhei e patetlah tami pangak teh ikhun dawk a kâhei.
Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.
15 Tami pangak ni rawca a kâyap teh a kâtu hane boehai ngai hoeh.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.
16 Ka pangak e ni, kahawicalah khopouk thai e tami sari touh hlak ka lunganghnawn telah a kâpouk.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 Yuengyoe cei lahoi ayânaw e kong dawk ka bawk e tami teh ui hnâ ka kuen e hoi a kâvan.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 Na pacai e doeh na a tihoi, a imri ka dum e tami teh,
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 hmaito, pala, duenae hoi ka ka e tamipathu hoi a kâvan.
er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«
20 Thing awm hoehpawiteh hmai a roum e patetlah, tamcueklawk deinae awm hoehpawiteh kâyuenae hai a roum.
Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 Hmaisaan ni hmaisaei a kamtawi sak, thing ni hmai a kak sak e patetlah, kâoun ka ngai e ni kâyuenae a kamtawi sak.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 Tamcueklawk teh katuipounge rawca patetlah ao teh, von thung a kâen.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 Apâhni pâhnan hoi lungthinkathout e tami teh, talai hlaam ngun hoi pâbing e hoi a kâvan.
Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24 Tami hmuhmanae ka tawn e tami ni a pahni hoi a hro teh, a lung thung dumyennae hah a hro.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25 Pahren lahoi, ati ei nakunghai yuem hanh, bangkongtetpawiteh a lungthung vah panuettho e sari touh ao.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26 A hmuhmanae hah dumnae lahoi ka hrawk nakunghai, thoenae teh tamimaya ni panuenae koe kamnue sak lah ao han.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27 Tangkom kataikung teh a tai e tangkom dawk a bo han, talung kapaletkung koe talung bout a kamlei han.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28 Laithoe ka dei e ni a rektap e naw hah ouk a hmuhma, oupnae kaphawk ni rawknae a tâcokhai.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
