Cingthuilawk 22
1 Hnopai moikapap hlak hai minhawinae heh rawi hanelah ao, tangka hoi sui hlak hai ayâ ni pahrennae heh ngaihnawn hanelah ao.
Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
2 Tami ka tawnta hoi tamimathoe rei a tawn roi e teh, BAWIPA teh bangpueng kasakkung doeh.
Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
3 Kâhruetcuet e ni teh hnokathout a hmu navah a kâhro, hatei kamawngrame ni teh a ceisin teh rek e lah ouk ao.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
4 Kârahnoumnae hoi BAWIPA takinae ni tawntanae hoi barinae hoi hringnae a tâcokhai.
Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
5 Lam longkawi dawk teh pâkhing hoi karap ao teh, a hringnae lamthung ka ring e teh hotnaw hoi ahlanae koe doeh ao.
Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
6 Camo ni a dawn hane lamthung pâtu haw, a matawng to hai phen mahoeh toe.
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7 Tami ka tawnta ni tamimathoe a uk, ka câwi e tami teh kacâwisakkung koe san lah ao.
Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
8 Payonpakainae cati ka tu e ni lungmathoenae a a vaiteh, a lungkhueknae sonron a khoe han.
Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
9 Pahrennae mit ka tawn e teh yawhawi a coe han, bangkongtetpawiteh tamimathoenaw ouk a kawk toe.
Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10 Dudamnaw pâlei haw kâounnae tang a roum han, kâyuenae hoi kâpakungnae hai a roum han.
Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
11 A lungthin ka thoung e teh, kamcu e lawk a dei dawkvah siangpahrang e hui kahawicalah ao han.
HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
12 BAWIPA mit ni panuenae a kountouk, hatei yuemnae ka tawn hoeh e lawk teh ouk a takhoe.
HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13 Ka pangak e tami ni alawilah sendek ao, lam vah na kei han doeh, ouk a ti.
Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
14 Napui kahawihoehe pahni teh kadunge tangkom doeh, BAWIPA ni a panuet e teh hawvah a bo han.
Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
15 Pathunae heh camo lungthin dawk a kâbet teh, yuenae bongpai ni ahlanae koe ouk a pâlei.
Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
16 Ma mek nahanelah tamimathoenaw ka rektap e hoi, katawntanaw ka poe e tami teh hoehoe a mathoe han.
Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
17 Tamilungkaangnaw e lawk heh kahawicalah thai nateh, na lungthin hoi kaie lungangnae hah dâw haw.
Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
18 Bangkongtetpawiteh, na thung hoi na pâkuem pawiteh hothateh lunghawinae doeh, na pahni dawk pou awm seh.
Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
19 Hottelahoi BAWIPA teh na kâuep thai han, sahnin vah nang koe na panuesak toe.
For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
20 Kâpankhainae hoi panuenae kahawi poung e hah na thut pouh toe nahoehmaw.
Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
21 Nang ni lawkkatang katang na panue vaiteh, nang koe patoun e naw hah lawkkatang lawk bout na dei pouh thai han.
for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
22 Mathoenaw e mathoenae hah thakâla hoi ahnie hno lawm hanh, ka cunathoehnaw hai kho longkha koe coungroe hanh.
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
23 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni ahnimae kong a pouk han doeh, ahnimae hno kalawmnaw e hringnae a lawp pouh van han.
thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
24 A lungkaduem e tami hah kamyawngkhai hanh, a lungkhuek thai poung e tami hai kamyawngkhai hanh.
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
25 Ahnimae nuen na kamtu vaiteh, na hringnae a kâman han.
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
26 Kut tambei e taminaw hoi laiba patho pouh hanelah lawk kâkam e taminaw koe bawk van hanh.
Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
27 Patho nahane na tawn hoeh pawiteh, na ikhun tawm awh vaiteh oun na la pouh awh han nahoehmaw.
Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
28 Na mintoenaw ni ung e khori hah takhoe hanh.
Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
29 Thaw kahawicalah ka tawk ni teh ka cuem e na hmu boi ou, siangpahrangnaw hmalah hai a kangdue han doeh, tami rumram e hmalah kangdout mahoeh.
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
