Cingthuilawk 20
1 Misurtui teh ayâ ni panuikhainae doeh, yamu teh kâyuenae doeh, hot patet e hno ni tami lungang sak boihoeh.
Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
2 Siangpahrang lungkhuek e teh sendek ka huk e patetlah ao, a lung ka khuek sak e tami teh a hringnae hanlah runae doeh.
Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
3 Kâyuenae karoumsakkung teh bari a kamcu, tamipathu ni kâhemnae pou a kamtawng.
Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
4 Tami ka pangak ni a pâding dawk laikawk kanawk ngaihoeh, canga toteh a ca hane banghai tawn mahoeh.
Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
5 Tami lungthin hoi pouknae teh ka dungpoung e tui hoi a kâvan, hatei thaipanueknae ka tawn e ni teh haw hoi a tâco sak han.
Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
6 Tami kapap ni amamouh hawinae dueng doeh ouk a dei awh, hatei apinimaw yuemkamcu e a hmu thai han.
Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
7 Tamikalan teh yuemkamcu lah ouk a hring, a canaw ni hai ahnie yawhawi ouk a hmawng awh.
Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
8 Lawkcengnae tungkhung dawk ka tahung e siangpahrang ni, a mithmu e hnokathout pueng koung a takhoe.
En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
9 Ka lungthin ka thoung sak toe, yon hoi ka hlout toe telah apinimaw a dei thai.
Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
10 Yawcu kânginghoehe hoi khinglung ka kuep hoeh e teh BAWIPA hmalah panuet a tho.
To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
11 Camo hai a tawk e lahoi panue thai, a tawk e hno a thoung hoi a lan e lahoi bangnue thai.
Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
12 Thaithainae hnâ hoi hmuthainae mit heh BAWIPA ni a sak e doeh.
Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
13 I e hah lungpataw hanh na mathoe han, na mit pakkaw lah khenhaw! cakhuem rawca na tawn han.
Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
14 Hno karankung ni hawihoeh ati, hatei a cei hnukkhu a ran e hah a kâoupkhai.
Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
15 Sui hoi talung phukaawm moikapap ao, hatei panuenae pahni teh talung phukaawm e lah ao.
Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
16 Tamitavan hanelah amahkhankung teh angki amahkhan nahanelah la pouh lah ao vaiteh napui koe poe naseh.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
17 Dumnae vaiyei teh a tui eiteh, a ca hnukkhu a kâko dawk sadi hoi a kawi han.
Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
18 Noenae heh kâpankhai hnukkhu caksak lah ouk ao, kahawicalah kâpan hnukkhu na taran hah tuk.
Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
19 Yapliyaplap kaawm e tami ni arulawk hah ouk a pâpho, hatdawkvah a lawk ka pâhnan e tami hoi kamyawng hanh.
Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
20 Apipatethai, a manu hoehpawiteh a na pa thoe ka bo e teh, khohmo um a hmaiim a due pouh han.
Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
21 Râw hah hmaloe pang thai eiteh, apoutnae koe yawhawinae lah awm hoeh.
Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
22 Moi ka pathung han telah tet hanh, BAWIPA hah ring haw, ama ni na rungngang han.
Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
23 Khinglung kâvan hoeh e heh BAWIPA mithmu vah panuet a tho teh, kânging hoeh e yawcu hai hawihoeh.
To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
24 Tami ceinae lamthungnaw heh BAWIPA ni a sak e doeh, hatdawkvah tami ni ama ceinae lamnaw hah bangtelamaw a panue thai han.
En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
25 Hetheh poehno kathoung doeh telah lungrang laihoi dei e teh tami hanelah karap doeh, lawkkam hnukkhu pankângainae ouk ao.
Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!” og først efter Løfterne betænke det.
26 A lungkaang e siangpahrang ni tamikathoutnaw hah a kâyatsak teh lengkhok hoi a coungroe.
En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
27 Tami e muitha teh BAWIPA e hmaiim doeh, a lungthin thung e pueng pheng a tue.
Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
28 Lungmanae hoi lawkkatang ni siangpahrang teh a kountouk, a bawitungkhung teh lungpatawnae lahoi kangdue sak lah ao.
Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
29 Thoundounnaw e bawilennae teh a thaonae doeh, matawngnaw e kamcunae teh a sampo doeh.
En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
30 Puenghoi hemnae ni hno kathout a thoung sak, hemnae ni thung lah von dawk e pueng hai a thoung sak.
En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
