Cingthuilawk 17
1 Kâyue kâoun laihoi im dawk yikkawi e pawitonae bu hlakvah karoumcalah lahoi bukaro kam touh ca e ahawihnawn.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 A lungkaang e san ni yeirai ka phawt e capa hah a uk teh, hmaunawnghanaw hoi cungtalah râw a coe han.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Ngun sôlêi nahanelah manang, sui sôlêi nahanelah takhuenhmai, hatei BAWIPA ni lungthin a tanouk.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Thoenae kasaknaw ni teh laithoe dueng a thai ngai awh teh, laithoe kadeinaw ni hai laithoe lawk a thai ngai awh.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Tamimathoe ka dudam e ni kasakkung a dudam teh, ayânaw runae a kâhmo navah a lungkahawi e tami hai hlout mahoeh.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Mincanaw teh matawngnaw e bawilukhung doeh, camonaw bawilennae teh a napanaw doeh.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Lawkkanem hoi tamipathu kamcu hoeh, laithoe deinae pahni teh bawi hoi hoe kamcu hoeh.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Tadawnghno teh ka dâw e tami koe talung phukaawm hoi a kâvan, a kangvawi tangkuem koe hawinae a hmu.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Lawkeknae ka ramuk pouh e ni lungpatawnae a tawng, hatei boutbout ka dei pouh e tami ni teh huiko a kapek.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Tamipathu avai cum touh hem e hlak tamilungkaang vai touh yue e aphuohnawn.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Tamikahawihoeh ni kâtaran nahane dueng doeh a tawng, hatdawkvah patoune kathout hoi a kâhmo han.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Tamipathu a pathu lahun nah kâhmo e hlak teh, a ca kahmat e tavom hoi kâhmo pawiteh bet ahawihnawn.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Hawinae hah thoenae hoi ka pathung e tami teh hnokathout ni a imthung tâcawt takhai mahoeh.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Kâyuenae teh tuiim dawk hoi tui ka yu e patetlah ao, hatdawkvah kâyue hoehnahlan kâounnae hah roun lawih.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Tamikayon a yon ka ngaithoum e tami hoi, tamikalan yon kapen e tami hah BAWIPA ni a panuet
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Tamipathu ni lungangnae a ngai hoeh dawkvah, lungangnae ran nahane hnopai hah bangkongmaw ahni kut dawk poe han vaw.
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 Hui ni teh nâtuek hai lung na pataw teh, hmaunawngha teh runae kâhmo tueng nahanelah doeh a khe.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Thaipanueknae ka tawn hoeh e niteh kuttabei kâtambei hoi a hui hmalah lawk a kam.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Lawkeknae ka ngai e ni teh kâyuenae hai a ngai, a longkha ka rasangsak e ni rawknae hah a tawng.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Dumyennae lungthin ka tawn e ni hnokahawi hmawt mahoeh, laithoe ka dei e tami teh runae hoi a kâhmo han.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Tamipathu ka khe e tami teh amahoima a lungmathoe sak, ka pathu e capa ka tawn e tami teh konawmnae tawn hoeh.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Lungthin konawm e heh kahawipoung e tâsi hoi a kâvan teh, lungthin reknae ni hru a ke sak.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Tamikathout ni lannae lamthung phen hanelah a hnukkhu lahoi hno ouk a lawp.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Lungangnae teh thaipanueknae katawnkung hmalah ao teh, tamipathu e mit ni teh talai pout totouh ouk a khet.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Capa pathu e teh na pa lung kamathoutsakkung lah ao teh, kakhekung manu hanelah hai ka khat poung e lah ao.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Tamikalan rek hanelah awm hoeh, ka talue e hai a hawi nahlangva hem hanelah awm hoeh.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Panuenae ka tawn e ni lawk a kâsum teh, thaipanueknae ka tawn e teh roumnae muitha ka tawn e doeh.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Tamipathu hai duem awm pawiteh, tamilungkaang patetlah pouk e lah ao, a pahnicakuep pawiteh thaipanueknae ka tawn patetlah pouk e lah ao.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
