Cingthuilawk 16
1 Lungthin hoi pouknae teh tami e doeh, hatei laihoi bout deinae teh BAWIPA koehoi e doeh.
Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2 Tami hmunae pueng heh ama ni hmunae lahoi teh a thoung, hatei BAWIPA ni muitha hah yawcu dawk a khing.
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
3 Na thaw teh BAWIPA dawk poe haw na pouknae caksak lah ao han.
Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
4 BAWIPA ni bangpueng hai ama hanelah a sak. Tamikathoutnaw haiyah thoenae kâhmo hnin hanelah sak e lah ao.
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
5 A lungthin hoi kâoup e tami teh BAWIPA han lah panuet a tho, a lung kânging awh nakunghai, rek lah ao mingming han.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6 Lungmanae hoi yonthanae lawkkatang teh BAWIPA takinae lahoi tami ni yonnae ouk a ceitakhai.
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
7 Tami e hringnuen ni BAWIPA a lungyouk torei teh, a taran hoi patenghai a kâpo sak.
Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8 Kamsoumhoehe lahoi moikapap tawn e hlak teh, lannae lahoi yitca tawn e ahawihnawn.
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9 Tami e lungthin ni amae lamthung ouk a pouk, hatei BAWIPA ni teh a khoktakan hah ouk a hrawi.
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10 Siangpahrang pahni dawk Cathut lawk pâpho hane ao, lawkcengnae koe a pahni a payon sak hanelah awm hoeh.
Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
11 Kânging e yawcu hoi khinglung teh BAWIPA e doeh, congko dawk e khinglung puenghai a kut thawtawknae doeh.
Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
12 Thoenae lahoi sak e heh siangpahrang hanelah teh panuet a tho, bangkongtetpawiteh, bawitungkhung teh lannae lahoi caksak lah ao.
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13 Lannae pahni teh siangpahrang hanelah konawmnae lah ao teh, lawkkatang kadeinaw hah a lungpataw.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14 Siangpahrang lungkhueknae teh duenae patounenaw patetlah ao, hatei tamilungkaang ni teh a roum sak han.
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15 Siangpahrang mithmaiang dawk hringnae ao, a ngaikhainae teh a hnukteng e kho tâmai patetlah ao.
I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
16 Sui hlak hai lungangnae tawn e heh banghloimaw ahawi, hahoi ngun hlak hai thaipanueknae heh kârawi hanelah ao.
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17 Tamikalannaw e lamthung teh yonnae ceitakhai e hah doeh, a lamthung ka ring e ni a hringnae a ring.
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
18 Rawk hoehnahlan kâoupnae ao teh, rawp hoehnahlan lunglennae muitha ao.
Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19 Kâoupnae lahoi lawphno kârei hlak teh, kârahnoumnae hoi ka rahnoumcalah o e ahawihnawn.
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20 Kâhruetcuetcalah hoi lawk ka tarawi e ni hnokahawi a hmu vaiteh, BAWIPA ka kâuep e teh tami yawkahawi e doeh.
Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
21 Lungthin hoi a lungkaang e teh kho ka pouk e doeh tie lah ao vaiteh, lawkradip ni thoumthainae a pung sak.
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22 Thaipanueknae heh ka tawn hanelah teh hringnae tuiphuek lah ao teh, tamipathunaw e cangkhainae teh pathunae doeh.
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
23 Tamilungkaang ni teh a pahni hah a cangkhai teh, a pahni hoi thoumthainae hah ouk a kâthap.
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
24 Lawkkahawi teh khoipha patetlah ao, hring nahanelah a radip teh hru hanelah damnae lah ao.
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25 Tami pouknae lateh lamkalan lah a kamcu ei, apoutnae koe teh duenae lamthung doeh.
Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
26 Thaw ka tawk e teh ama hanelah doeh a tawk, bangkongtetpawiteh a vonhlamnae pahni ni a patoun e doeh.
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
27 Cathut ka taket hoeh e ni thoenae tangkom a tai teh, a pahni teh hmaisaan patetlah ao.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
28 Lungthin longkawi ni kâyuenae cati a kahei teh, tamcueklawk ka dei e ni hai huiko a kapek.
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29 Kaisue e ni a imri a pasawtpanep teh, hawihoehnae lamthung dawk ouk a hrawi.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30 A mitmasip teh kahawihoehe dueng doeh a pouk, a pahni a kâroe sak teh thoenae dueng doeh a tâco sak.
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31 Lannae lamthung dawk hmu e lah awm pawiteh, sampo teh bawilennae bawilakhung doeh.
Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
32 Athakaawme tami hlak a lungkasaw e tami ahawihnawn, a hringnae kâcakuep thai e kaukkung teh khopui ka lawm e hlak ahawihnawn.
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33 Congko dawk cungpam teh rayu lah ao, hatei laideitâtuengnae pueng teh BAWIPA e doeh.
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
