Cingthuilawk 14
1 A lungkaang e napui ni teh a im hah a sak, hatei ka pathu e ni teh amae kut hoi ouk a raphoe.
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 Kalanlah ka hring e ni BAWIPA a bari, hatei a hringnae ka longkawi e ni teh a dumdam.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 Tamipathu e pahni dawk kaisuenae bongpai ao, hatei tamilungkaang e pahni ni teh kânguenae a poe.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 Maitotan ohoehnae koe maito im a thoung, hatei moikapap pungnae teh maitotha dawk doeh ao.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 Yuemkamcu e ka panuekkhaikung teh laithoe dei hoeh, hatei kapanuekkhaikung kaphawk ni doeh laithoe ouk a dei.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 Ka dudam e tami ni teh lungangnae ka tawng nakunghai hmawt mahoeh, hatei kathaipanueknaw hanelah teh panuenae heh ayawica.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 A pahni panuenae na hmu hoeh toteh, tamipathu teh cettakhai yawkaw.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 Ma e coungnae panue e heh poukthainae ka tawn e lungangnae doeh, hatei tamipathunaw e pathunae teh dumnae doeh.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 Tamipathu ni teh yonnae a panuikhai, hatei tamikalannaw koe ngaikhainae ao.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 Lungthin patawnae heh lungthin ni doeh a panue, ayânaw ni teh lunghawinae hai hmawngkhai katang hoeh.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 Tamikathout imthung teh ka rawk han doeh, hatei tamikalan e rim teh a kamhlawng han.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 Tami pouknae lahoi teh lam kalan lah a kamcu eiteh, apoutnae koe lah duenae koe ka phat e lam hai ao.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 Panui lahun nahai lung a mathoe teh, panuinae a poutnae heh lungmathoenae lah a coung thai.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 Lungthin hoi hnuklah ka ban e teh, ama ngainae hoi a kawi han, hatei tamikahawi teh hot patet e lathueng vah ao dawkvah a lunghawi han.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 Kamawngrame ni dei e pueng a yuem awh, hatei kâhruetcuet e tami ni teh a cei nahane lamthung kahawicalah a pouk.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 Tamilungkaang ni teh a taki dawkvah yonnae hah a roun, hatei tamipathu ni teh amahoima a kâyuem teh a taran a hawi sak.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 Tami lungkaduem teh pathu laihoi a kâroe, hatei tamikathout e noenae teh hmuhmanae doeh.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 Kamawngrame e coe e teh pathunae doeh, hatei kho ka pouk e teh panuenae kâmuksak lah ao.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 Tamikahawi teh tamikahawi hmalah a tabut vaiteh, tamikathout teh tamikalan e takhang koe a tabut han.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 Tamikathout teh a imri ni hai a hmuhma, hatei tami ka tawnta ni hui moi a tawn.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 A imri ka dudam e teh tamikayon doeh, hatei tamimathoe ka pahren e teh a lungkahawi e lah ao.
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 Hnokathout ka pouk e teh lam a phen toung nahoehmaw, hatei lungmanae hoi lawkkatang teh hawinae kapouknaw hane doeh.
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 Tawknae pueng dawk meknae ao teh, pahni hoi dei rumram e teh voutnae doeh.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 Tamilungkaangnaw e bawilukhung teh tawntanae doeh, hatei tamipathu pathunae hateh a pathunae doeh.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 Kapanuekkhaikung katang ni teh hringnae a rungngang, hatei kapanuekkhaikung kaphawk ni teh laithoe ouk a dei.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 BAWIPA takinae dawkvah a taranhawi laihoi a tha ao teh, a canaw ni kânguenae a pang awh han.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 BAWIPA takinae teh hringnae tuiphuek lah ao teh, duenae karap dawk hoi kamlang sakkung lah ao.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 Tamimaya koe siangpahrang barinae ao teh, tami younca koe e ukkung teh rawkphainae doeh.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 A lung kasawe ni thaipanueknae a tawn, hatei tami lungkaduem e teh pathu tawmrasangnae doeh.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 Lungthin damnae teh tak hanelah hringnae lah ao teh utsinnae teh hru ka rawk sakkung doeh.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 Tamimathoe repcoungroe e teh ama kasakkung dudam e lah ao, hatei kasakkung ka bari e ni tami kavoutthoupnaw pahrennae a tawn.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 Tamikathout teh a thoenae ni letlang a pâlei teh, tamikalan teh a duenae koe kânguenae a tawn.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 Thaipanueknae katawnnaw lungthin dawk lungangnae ao, hatei tamipathu e lungthung kaawm e teh kamnue sak lah ao toe.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 Lannae ni miphun a tawmrasang, hatei yonnae teh tami pueng hanelah min mathoenae doeh.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 Tamilungkaang okhai e teh siangpahrang ni a ngai pouh, hatei yeirai ka po sakkung koe a lung ouk a khuek
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
