Milu Pareinae 14

1 Hahoi teh, kamkhuengnaw pueng ni hote tangmin puenghoi a khuika awh.

Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageraab, og Folket græd Natten igennem.

2 Isarel catounnaw pueng Mosi hoi Aron koe a phuenang awh. Kamkhueng e tamimaya koevah, Izip ram vah dout awh ngala pawiteh, hoehpawiteh hete kahrawngum dout ngala pawiteh,

Og alle Israeliterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: »Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!

3 bangkongmaw, tahloi hoi thei vaiteh, yuca pueng taran kut dawk pha sak hanelah maw BAWIPA ni hete ram dawk na ceikhai. Izip ram bout ban pawiteh, maimouh han bet a hawihnawn nahoehmaw telah ati awh.

Hvorfor fører HERREN os til dette Land, naar vi skal falde for Sværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?«

4 Hahoi a kamkhueng awh teh kahrawikung rawi vaiteh, Izip ram vah ban awh sei telah ati awh.

Og de sagde til hverandre: »Lad os vælge os en Fører og vende tilbage til Ægypten!«

5 Mosi hoi Aron teh kamkhueng e Isarelnaw pueng e hmalah a tabo roi.

Da faldt Moses og Aron paa deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling.

6 Hateiteh, Nun capa Joshua hoi Jephunneh capa Kalep, ram katuetnaw thung dawk ka bawk roi van e ni a hni a phi roi teh,

Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder

7 kamkhueng e Isarelnaw pueng koe tuet hanelah ka cei sin awh e ram teh, kahawi poung tangngak e doeh.

og sagde til hele Israeliternes Menighed: »Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et saare, saare godt Land.

8 Maimouh koe BAWIPA a lunghawi pawiteh, ama ni na cetkhai awh vaiteh, khoitui hoi sanutui a lawngnae ram teh na poe han doeh.

Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre os til det Land og give os det, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

9 BAWIPA taranlahoi taranthaw laipalah, hote ram dawk e tami taket laipalah, awm awh sei. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh teh maimae rawca lah doeh awm awh ti, ahnimanaw teh a kângue awh e awm hoeh. BAWIPA teh maimouh koe ao. Ahnimouh teh taket awh hanh sei telah ati roi.

Gør kun ikke Oprør imod HERREN og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!«

10 Hahoi ka kamkhueng e pueng ni talung hoi dêi han a noe awh. Hahoi BAWIPA bawilennae teh kamkhuengnae lukkareiim dawk hoi Isarelnaw pueng e hmalah a kamnue pouh.

Hele Menigheden tænkte allerede paa at stene dem; men da kom HERRENS Herlighed til Syne for alle Israeliterne ved Aabenbaringsteltet.

11 BAWIPA ni Mosi koevah hete taminaw pueng nâtotouh maw na pahnawt awh han. Ahnimouh koe mitnoutnae ka sak pouh ei teh, nâtotouh maw yuem laipalah ao awh han.

Og HERREN sagde til Moses: »Hvor længe skal dette Folk haane mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro paa mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det?

12 Lacik hoi ka yue vaiteh, be ka pahma ngala han. Nang dawkvah, ahnimouh hlak ka sungren e hoi hno ka tet thai e miphun ka kangdue sak han telah a ti.

Jeg vil slaa det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gøre til et Folk, større og stærkere end det!«

13 Mosi ni BAWIPA koevah hot teh Izipnaw ni thai langvaih. Bangkongtetpawiteh, hete tamihupui heh na thao e lahoi na tâcokhai e naw doeh.

Men Moses sagde til HERREN: »Ægypterne har hørt, at du i din Vælde har ført dette Folk bort fra dem;

14 Hot teh hete ram taminaw koe a dei pou han. BAWIPA nang teh hete taminaw koevah na o teh, BAWIPA nang nama teh minhmai phek kadangka lah na hmu awh kanîthun tâmaikhom hoi karum lah hmaikhom hoi a hmalah na cei pouh tie a panue awh toe.

og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt, at du, HERRE, er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, aabenbarer dig synligt, idet din Sky staar over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skystøtte og om Natten i en Ildstøtte.

15 Hot patetlah hete tamimaya heh tami buet touh e patetlah na thei pawiteh, na min kamthang ka panuek e miphunnaw ni,

Hvis du nu dræber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har hørt dit Ry, sige:

16 BAWIPA ni hete tamimayanaw heh thoebo hoi a kam e ram dawk a hrawi thai hoeh dawkvah, kahrawngum koung a thei telah a dei awh han.

Fordi HERREN ikke evnede at føre dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i Ørkenen.

17 BAWIPA ni a lungsaw teh lungmanae hoi ka kawi e, payonnae hoi kâtapoenae ka ngaithoumkung yonpen e naw kayawicalah hloutsak laipalah,

Derfor, HERRE, lad din Vælde nu vise sig i sin Storhed, saaledes som du forjættede, da du sagde:

18 napanaw yonnae kecu dawk canaw, catounnaw se thum se pali totouh, ouk karekkung doeh na a telah na dei tangcoung e patetlah BAWIPA na hnosakthainae teh, hoe lentoe lawiseh.

HERREN er langmodig og rig paa Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger Fædrenes Brøde paa Børnene i tredje og fjerde Led.

19 Na lungmanae a pap e patetlah hoi Izip ram hoi atu totouh na ngaithoum e patetlah na tamimaya e payonnae naw hah ngaithoum pouh haw telah ka ratoum.

Saa tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, saaledes som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra Ægypten og hertil!«

20 Hat toteh, BAWIPA ni na lawk patetlah ka ngaithoum toe.

Da sagde HERREN: »Jeg tilgiver dem paa din Bøn.

21 Hatei, ka hring e patetlah BAWIPA bawilennae hoi talai heh muen a kawi han.

Men saa sandt jeg lever saa sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENS Herlighed:

22 Izip ram hoi kahrawngum ka sak e naw bawilennae hoi kângairunae a hmuen teh, vai hra totouh na tanouk teh, ka lawk ka ngaihoeh e naw pueng ni,

Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min Røst,

23 kakhekungnaw koe thoebo nalaihoi ka kam pouh e ram teh, hmawt awh roeroe mahoeh. Ahnimouh rahak ka lawk banglahai ka ngaihoehnaw ni hmawt mahoeh.

ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre! Ingen af dem, der har haanet mig, skal faa det at se;

24 Hatei, ka san Kalep, aloukcalah kaawm e muitha hah tawn teh, atangcalah ka hnuk a kâbang dawk, ahni teh a pâtam e ram koe ka hrawi vaiteh, a catounnaw ni a coe awh han.

kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har været i, og hans Efterkommere skal faa det i Eje, fordi han havde en anden Aand og viste mig fuld Lydighed.

25 Atuvah, Amaleknaw hoi Kanaan taminaw hah ayawn dawk ao awh. Tangtho vah ban awh nateh tuipui paling lam koelah hoi kahrawng dawk kâen awh telah a ti.

Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!«

26 BAWIPA ni, Mosi hoi Aron a pato teh,

Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:

27 hete kamkhueng e tamikathoutnaw e phuenangnae heh, nâtotouh maw ka ring han. Kai taranlahoi Isarel catounnaw lai a roe awh e ka thai.

»Hvor længe skal jeg taale denne onde Menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt Israeliternes Knurren, hørt, hvorledes de knurrer imod mig.

28 Ahnimouh koe ka hring e patetlah ka hnâthainae koe na dei awh e patetlah nangmouh lathueng ka sak han, telah BAWIPA ni a dei.

Sig til dem: Saa sandt jeg lever — lyder det fra HERREN — som I har raabt mig i Øret, saaledes vil jeg handle med eder!

29 Nangmouh ni milu na parei awh teh na touk awh tangcoung e patetlah, kum 20 lathueng kai koe laikaroenaw pueng teh, hete kahrawngum vah ro lah a o awh han.

I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev mønstret, saa mange I er fra Tyveaarsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig.

30 Kai ni hete ram dawk na o sak awh awh han ka ti e ram dawkvah, Jephunneh capa Kalep hoi Nun capa Joshua laipateh api hai phat awh mahoeh.

Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftet Haand svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.

31 Hatei, thei hanelah doeh ao awh, na tie na canaw hah ka kâen sak vaiteh, na ngai awh hoeh ram dawk kho a sak awh han.

Eders smaa Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget,

32 Hatei, nangmanaw teh na ronaw ramke dawk koung a kamlei han.

men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,

33 Na capanaw hah kahrawngum vah kum 40 touh a kâva awh vaiteh, ramke dawk a ro hah a pawk awh hoehroukrak, namamouh na kâyo phu na phu awh han.

og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve Aar og undgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gaaet til Grunde i Ørkenen.

34 Ram na tuetnae hnin 40 touh hah, hnin touh yueng lah kum touh telah to lahoi kum 40 touh thung kâtapoe phu na khang awh han. Ka noenae yo a kâthung toe tie na panue awh han.

Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, saaledes skal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve Aar, eet Aar for hver Dag, og saaledes faa mit Mishag at føle.

35 Kai BAWIPA ni hete tamikathoutnaw kai taranlahoi kamkhueng e maya pueng koevah, hetheh ka sak roeroe han ka ti toe. Hete kahrawngum vah kahmakata vaiteh, hawvah a due awh han ati telah a dei tet pouh loe.

Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, saaledes vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gaa til Grunde, i den skal de dø!«

36 Hottelah ram tuet hanlah Mosi ni a patoun teh ka ban awh e ram kong kamthang kathout lah ka pathang e naw, ama taranlahoi tamimaya lai ka roe sak e hoi,

Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde faaet hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet,

37 ram kong dawk kamthangmathout kaphawtnaw roeroe hah BAWIPA hmalah lacik hoi a due awh.

de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Død for HERRENS Aasyn:

38 Hatei, ram tuet han kacetnaw thung dawk Nun capa Joshua hoi Jephunneh capa Kalep teh a hring roi rah.

kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af de Mænd, der var draget hen for at undersøge Landet.

39 Hat toteh, Mosi ni hote lawk teh Isarelnaw pueng koevah a dei pouh teh, taminaw pueng ni a thai awh teh a lung koung a mathoe awh.

Men da Moses forebragte alle Israeliterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;

40 Hottelah amom vah a thaw teh, monsom vah a luen. Khenhaw, ka tho toe. BAWIPA ni na kam pouh e koelah ka cei han. Bangkong, ka payon toe telah a ti.

og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: »Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet.«

41 Mosi ni, bangkongmaw BAWIPA kâpoelawk na ek awh, Bangkongtetpawiteh, hete ni kuepcing sak thai mahoeh toe.

Da sagde Moses: »Hvorfor vil I overtræde HERRENS Bud? Det vil ikke gaa godt!

42 Takhang awh hanh, telah hoehpawiteh, na tarannaw ni na tâ awh han, bangdawk nangmouh koe BAWIPA awm hoeh.

Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slaaet af eders Fjender!

43 Nangmouh hmalah Ameleknaw hoi Kanaannaw a o, tahloi hoi be na thet awh langvaih. BAWIPA teh na kamlang takhai dawkvah nangmouh koe BAWIPA awm hoeh telah a ti.

Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for Sværdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!«

44 Hatei, monsom cei han pou a kâcai awh. Hatei BAWIPA lawkkam thingkong hoi Mosi hai rim dawk hoi tâcawt hoeh.

Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af Bjerglandet; men HERRENS Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.

45 Hottelah hot mon dawk kaawmnaw Ameleknaw hoi Kanaannaw hah a cathuk awh teh, a tuk awh. Hormah totouh a pâlei awh.

Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der i Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.