Milu Pareinae 14

1 Hahoi teh, kamkhuengnaw pueng ni hote tangmin puenghoi a khuika awh.

Da opløftede og hævede al Menigheden sin Røst, og Folket græd den samme Nat.

2 Isarel catounnaw pueng Mosi hoi Aron koe a phuenang awh. Kamkhueng e tamimaya koevah, Izip ram vah dout awh ngala pawiteh, hoehpawiteh hete kahrawngum dout ngala pawiteh,

Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi vare døde i Ægyptens Land, eller gid vi vare døde i denne Ørk!

3 bangkongmaw, tahloi hoi thei vaiteh, yuca pueng taran kut dawk pha sak hanelah maw BAWIPA ni hete ram dawk na ceikhai. Izip ram bout ban pawiteh, maimouh han bet a hawihnawn nahoehmaw telah ati awh.

Og hvorfor fører Herren os til dette Land til at falde ved Sværdet? vore Hustruer og vore smaa Børn maa blive til Rov; er det os ikke bedst at vende tilbage til Ægypten?

4 Hahoi a kamkhueng awh teh kahrawikung rawi vaiteh, Izip ram vah ban awh sei telah ati awh.

Og den ene sagde til den anden: Lader os indsætte en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.

5 Mosi hoi Aron teh kamkhueng e Isarelnaw pueng e hmalah a tabo roi.

Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns hele Menigheds Forsamling.

6 Hateiteh, Nun capa Joshua hoi Jephunneh capa Kalep, ram katuetnaw thung dawk ka bawk roi van e ni a hni a phi roi teh,

Og Josva, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunne Søn, der vare blandt dem, der havde bespejdet Landet, de sønderreve deres Klæder.

7 kamkhueng e Isarelnaw pueng koe tuet hanelah ka cei sin awh e ram teh, kahawi poung tangngak e doeh.

Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igennem til at bespejde det, er et saare, ja saare godt Land.

8 Maimouh koe BAWIPA a lunghawi pawiteh, ama ni na cetkhai awh vaiteh, khoitui hoi sanutui a lawngnae ram teh na poe han doeh.

Dersom Herren har Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

9 BAWIPA taranlahoi taranthaw laipalah, hote ram dawk e tami taket laipalah, awm awh sei. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh teh maimae rawca lah doeh awm awh ti, ahnimanaw teh a kângue awh e awm hoeh. BAWIPA teh maimouh koe ao. Ahnimouh teh taket awh hanh sei telah ati roi.

Men værer kun ikke genstridige imod Herren, og I, frygter ikke Folket i det Land, thi dem tage vi som en Bid Brød; deres Værn er veget fra dem; men med os er Herren, frygter ikke for dem.

10 Hahoi ka kamkhueng e pueng ni talung hoi dêi han a noe awh. Hahoi BAWIPA bawilennae teh kamkhuengnae lukkareiim dawk hoi Isarelnaw pueng e hmalah a kamnue pouh.

Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene, og Herrens Herlighed blev set i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn.

11 BAWIPA ni Mosi koevah hete taminaw pueng nâtotouh maw na pahnawt awh han. Ahnimouh koe mitnoutnae ka sak pouh ei teh, nâtotouh maw yuem laipalah ao awh han.

Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke tro paa mig, uagtet alle de Tegn, som jeg har gjort midt iblandt dem?

12 Lacik hoi ka yue vaiteh, be ka pahma ngala han. Nang dawkvah, ahnimouh hlak ka sungren e hoi hno ka tet thai e miphun ka kangdue sak han telah a ti.

Jeg vil slaa dem med Pest og udrydde dem; og jeg vil gøre dig til et større og stærkere Folk, end dette er.

13 Mosi ni BAWIPA koevah hot teh Izipnaw ni thai langvaih. Bangkongtetpawiteh, hete tamihupui heh na thao e lahoi na tâcokhai e naw doeh.

Da sagde Mose til Herren: Ægypterne have hørt, at du har ført dette Folk med din Kraft ud af deres Midte.

14 Hot teh hete ram taminaw koe a dei pou han. BAWIPA nang teh hete taminaw koevah na o teh, BAWIPA nang nama teh minhmai phek kadangka lah na hmu awh kanîthun tâmaikhom hoi karum lah hmaikhom hoi a hmalah na cei pouh tie a panue awh toe.

Og de have sagt det til dette Lands Indbyggere; de have hørt, at du, Herre! er midt iblandt dette Folk, for hvilket du, Herre! ses øjensynlig, og at din Sky staar over dem, og at du gaar for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten.

15 Hot patetlah hete tamimaya heh tami buet touh e patetlah na thei pawiteh, na min kamthang ka panuek e miphunnaw ni,

Men slog du dette Folk ihjel som een Mand, da skulle Hedningerne, naar de høre det Rygte om dig, sige saaledes:

16 BAWIPA ni hete tamimayanaw heh thoebo hoi a kam e ram dawk a hrawi thai hoeh dawkvah, kahrawngum koung a thei telah a dei awh han.

Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk ind i det Land, som han havde tilsvoret dem, derfor har han slaaet dem ned i Ørken.

17 BAWIPA ni a lungsaw teh lungmanae hoi ka kawi e, payonnae hoi kâtapoenae ka ngaithoumkung yonpen e naw kayawicalah hloutsak laipalah,

Og nu, lad dog Herrens Kraft vise sig stor, som du har talet og sagt:

18 napanaw yonnae kecu dawk canaw, catounnaw se thum se pali totouh, ouk karekkung doeh na a telah na dei tangcoung e patetlah BAWIPA na hnosakthainae teh, hoe lentoe lawiseh.

Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger Fædrenes Misgerning paa Børnene, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

19 Na lungmanae a pap e patetlah hoi Izip ram hoi atu totouh na ngaithoum e patetlah na tamimaya e payonnae naw hah ngaithoum pouh haw telah ka ratoum.

Kære, forlad dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, og ligesom du har tilgivet dette Folk, fra Ægypten af og hidindtil

20 Hat toteh, BAWIPA ni na lawk patetlah ka ngaithoum toe.

Og Herren sagde: Jeg har forladt det efter dit Ord.

21 Hatei, ka hring e patetlah BAWIPA bawilennae hoi talai heh muen a kawi han.

Men sandelig, saa vist som jeg lever, da skal alt Landet opfyldes med Herrens Herlighed;

22 Izip ram hoi kahrawngum ka sak e naw bawilennae hoi kângairunae a hmuen teh, vai hra totouh na tanouk teh, ka lawk ka ngaihoeh e naw pueng ni,

thi alle de Mænd, som have set min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og nu have fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,

23 kakhekungnaw koe thoebo nalaihoi ka kam pouh e ram teh, hmawt awh roeroe mahoeh. Ahnimouh rahak ka lawk banglahai ka ngaihoehnaw ni hmawt mahoeh.

de skulle ikke se det Land, som jeg har tilsvoret deres Fædre, ja ingen af dem, som have opirret mig, skal se det.

24 Hatei, ka san Kalep, aloukcalah kaawm e muitha hah tawn teh, atangcalah ka hnuk a kâbang dawk, ahni teh a pâtam e ram koe ka hrawi vaiteh, a catounnaw ni a coe awh han.

Men min Tjener Kaleb, fordi der er en anden Aand med ham, og han har fuldkommelig efterfulgt mig, ham vil jeg føre til det Land, hvor han var kommen hen, og hans Sæd skal eje det.

25 Atuvah, Amaleknaw hoi Kanaan taminaw hah ayawn dawk ao awh. Tangtho vah ban awh nateh tuipui paling lam koelah hoi kahrawng dawk kâen awh telah a ti.

Men Amalekiten og Kananiten bor i Dalen; vender eder i Morgen og rejser i Ørken ad Vejen til det røde Hav.

26 BAWIPA ni, Mosi hoi Aron a pato teh,

Og Herren talede til Mose og Aron og sagde:

27 hete kamkhueng e tamikathoutnaw e phuenangnae heh, nâtotouh maw ka ring han. Kai taranlahoi Isarel catounnaw lai a roe awh e ka thai.

Hvor længe skal jeg se til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg har hørt Israels Børns megen Knur, hvormed de knurre imod mig.

28 Ahnimouh koe ka hring e patetlah ka hnâthainae koe na dei awh e patetlah nangmouh lathueng ka sak han, telah BAWIPA ni a dei.

Sig til dem: Saa sandt som jeg lever, siger Herren, ligesom I have talet for mine Øren, saaledes vil jeg gøre ved eder.

29 Nangmouh ni milu na parei awh teh na touk awh tangcoung e patetlah, kum 20 lathueng kai koe laikaroenaw pueng teh, hete kahrawngum vah ro lah a o awh han.

Eders døde Kroppe skulle falde i denne Ørk, og alle eders talte efter alt eders Tal, fra tyve Aar gamle og derover, I som have knurret imod mig.

30 Kai ni hete ram dawk na o sak awh awh han ka ti e ram dawkvah, Jephunneh capa Kalep hoi Nun capa Joshua laipateh api hai phat awh mahoeh.

I skulle ikke komme ind i det Land, om hvilket jeg har opløftet min Haand og svoret at ville lade eder bo deri, uden Kaleb, Jefunne Søn, og Josva, Nuns Søn.

31 Hatei, thei hanelah doeh ao awh, na tie na canaw hah ka kâen sak vaiteh, na ngai awh hoeh ram dawk kho a sak awh han.

Og eders smaa Børn, om hvilke I sagde, de skulle blive til Rov, ja dem vil jeg føre derind, at de skulle kende det Land, som I have foragtet.

32 Hatei, nangmanaw teh na ronaw ramke dawk koung a kamlei han.

Men eders døde Kroppe, de skulle falde i denne Ørk.

33 Na capanaw hah kahrawngum vah kum 40 touh a kâva awh vaiteh, ramke dawk a ro hah a pawk awh hoehroukrak, namamouh na kâyo phu na phu awh han.

Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar og bøde for eders Bolen, indtil I alle ere blevne til døde Kroppe i denne Ørk.

34 Ram na tuetnae hnin 40 touh hah, hnin touh yueng lah kum touh telah to lahoi kum 40 touh thung kâtapoe phu na khang awh han. Ka noenae yo a kâthung toe tie na panue awh han.

Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespejdet Landet, fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme, at jeg har vendt mig bort.

35 Kai BAWIPA ni hete tamikathoutnaw kai taranlahoi kamkhueng e maya pueng koevah, hetheh ka sak roeroe han ka ti toe. Hete kahrawngum vah kahmakata vaiteh, hawvah a due awh han ati telah a dei tet pouh loe.

Jeg Herren har sagt: Jeg vil visselig gøre dette ved hele denne onde Menighed, som har forsamlet sig imod mig; de skulle faa Ende i denne Ørk og dø der.

36 Hottelah ram tuet hanlah Mosi ni a patoun teh ka ban awh e ram kong kamthang kathout lah ka pathang e naw, ama taranlahoi tamimaya lai ka roe sak e hoi,

Og de Mænd, som Mose havde sendt til at bespejde Landet, og som vare komne igen og havde bragt al Menigheden til at knurre imod ham, idet de førte ondt Rygte ud om Landet,

37 ram kong dawk kamthangmathout kaphawtnaw roeroe hah BAWIPA hmalah lacik hoi a due awh.

ja de Mænd døde, som havde ført ondt Rygte ud om Landet, ved Plagen for Herrens Ansigt.

38 Hatei, ram tuet han kacetnaw thung dawk Nun capa Joshua hoi Jephunneh capa Kalep teh a hring roi rah.

Men Josva, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunne Søn, de bleve i Live af de Mænd, som vare gangne til at bespejde Landet.

39 Hat toteh, Mosi ni hote lawk teh Isarelnaw pueng koevah a dei pouh teh, taminaw pueng ni a thai awh teh a lung koung a mathoe awh.

Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.

40 Hottelah amom vah a thaw teh, monsom vah a luen. Khenhaw, ka tho toe. BAWIPA ni na kam pouh e koelah ka cei han. Bangkong, ka payon toe telah a ti.

Og om Morgenen stode de tidlig op og gik oven paa Bjerget og sagde: Se, her ere vi, og vi ville drage op til det Sted, som Herren har talet om; thi vi have syndet.

41 Mosi ni, bangkongmaw BAWIPA kâpoelawk na ek awh, Bangkongtetpawiteh, hete ni kuepcing sak thai mahoeh toe.

Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? det skal ikke lykkes.

42 Takhang awh hanh, telah hoehpawiteh, na tarannaw ni na tâ awh han, bangdawk nangmouh koe BAWIPA awm hoeh.

Drager ikke op, thi Herren er ikke midt iblandt eder, at I ikke skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt.

43 Nangmouh hmalah Ameleknaw hoi Kanaannaw a o, tahloi hoi be na thet awh langvaih. BAWIPA teh na kamlang takhai dawkvah nangmouh koe BAWIPA awm hoeh telah a ti.

Thi Amalekiterne og Kananiterne ere der for eders Ansigt, og I skulle falde ved Sværdet; thi fordi I have vendt eder bort fra Herren, skal Herren ikke være med eder.

44 Hatei, monsom cei han pou a kâcai awh. Hatei BAWIPA lawkkam thingkong hoi Mosi hai rim dawk hoi tâcawt hoeh.

Men de formastede sig hovmodelig til at drage op oven paa Bjerget; men Herrens Pagtes Ark og Mose, de vege ikke ud af Lejren.

45 Hottelah hot mon dawk kaawmnaw Ameleknaw hoi Kanaannaw hah a cathuk awh teh, a tuk awh. Hormah totouh a pâlei awh.

Da kom Amalekiten og Kananiten ned, som boede paa det samme Bjerg, og de sloge dem og sønderknusede dem indtil Horma.