Nahum 1
1 Elkosh tami Nahum ni, Nineveh kho hoi ka kâkuenlah a coe e Cathut lawk teh,
Et Udsagn om Nineve. En Bog om Elkosjiten Nahums Syn.
2 Cathut teh na yon telah tang kayuem ni teh ka rek e lah ao. Lungkhuek laihoi a rek. Bawipa ka taran e taminaw hah a rek teh, a tarannaw hah sut a tareng.
En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer paa Vrede mod Fjender.
3 Bawipa teh lung a pâcawn, a bahu hai ao. Hatei tamikayonnaw e yontha pouh hoeh. Bawipa teh bongparui hoi cakho kahlî dawk hai a cei, tâmainaw teh a khok rahim e vaiphu patetlah doeh ao awh.
HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders Støv.
4 Tuipui hah a yue teh khik a hak sak. Sawkca pueng rem aphui sak, Bashan mon hoi karmel monnaw teh a kamyai awh, Lebanon pei hai a kamyai.
Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen.
5 Bawipa e hmalah monnaw a kâhuet, monruinaw tui lah a kamyawt teh, a hmalah talai dawk kawm e pueng koehoi talai tami pueng teh a kampuen awh.
Bjergene skælver for ham, Højene staar og svajer; Jorden krummer sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.
6 A lungkhueknae hmalah apimaw kangdout thai han. A lungkhueknae a hue apinine a ngang thai han. Hmai ka kang e patetlah a lungkhuek teh talungnaw a tip awh.
Hvem kan staa for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.
7 Bawipa teh ahawi, runae a tho nah rapanim lah ao. Ama ka kângue e naw hah a khetyawt.
HERREN er god, et Værn paa Trængselens Dag; han kender dem, som lider paa ham,
8 Tarannaw e kho hah tui hoi muen a khu teh, tarannaw teh hmonae ni a pâlei han.
og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet, støder Fjenderne ud i Mørke.
9 BAWIPA hah taran hanelah, bangtelamaw na kâcai awh vaw. Sapingkacailah a rawk sak han, bout tuk han kawi lah awm mahoeh toe.
Hvad pønser I paa mod HERREN? Han tilintetgør i Bund og Grund; ej kommer der to Gange Nød.
10 Ahnimanaw teh pâkhing patetlah a kâvoun teh, Yamuhrinaw a parui e patetlah ao awh teh, remke e songnawng patetlah hmai a kak awh han.
Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal de dog fortæres som fuldført Straa.
11 Cathut koe pouknae kahawihoehe ka tawn e tami teh nangmouh dawk hoi a tâco toe.
Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med Niddingeraad.
12 Cathut ni a dei e teh, nangmouh teh na kuepcing awh, a misa na pap awh eiteh, rawknae dawk na pha awh vaiteh koung na kahma awh han. Kai ni nang ouk na rektap eiteh bout na rektap mahoeh toe.
Saa siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig saa mange, skal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere.
13 Atu nang koe na phu sak e hno hai ka takhoe vaiteh na kateknae tangronnaw hai ka rathap han.
Nu sønderbryder jeg det Aag, han lagde paa dig, og sprænger dine Baand.
14 Nang koe Cathut ni hno a sak hane teh, na miphunnaw hoi kâkuen hanh. Meikaphawk cathutnaw hah nange bawkim dawk hoi koung ka raphoe han. Nang teh na hawihoeh dawkvah na tangkom hah na tai pouh han.
Om dig lyder HERRENS Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds Hus udrydder jeg det skaarne og støbte Billede, og jeg skænder din Grav.
15 Roumnae lunghawinae kamthang kahawi ka dei e a khoknaw teh monsom vah khenhaw. Oe Judahnaw, nange bawknae pawi hah sak awh haw. Lawkkamnae teh kuep sak awh haw. Tami kahawihoehnaw teh koung raphoe lah ao toung dawkvah nangmouh bout na tapuet awh mahoeh toe.
Se, Glædesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over Bjergene. Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.
