< Mikah 3 >
1 Kai ni hettelah ka dei, Jakop phun, Isarel miphun kacuenaw thai awh haw, nangmouh ni kalan lah lawkcengnae teh na panue hane kawi lah ao nahoehmaw.
Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus! Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,
2 Hnokahawi na maithoe awh teh, hno kahawihoehe na lungpataw awh teh, ayânaw e vuen hai thoseh, hru dawk kambawm e tak hai thoseh, na hlip awh.
I, som hader det gode og elsker det onde, I, som flaar Huden af Folk og Kødet af deres Ben,
3 Ka taminaw e a moi na ca awh teh, a vuen hah na ho awh. A hrunaw na khoe awh teh hlaam dawk thawng e moituen, ukkang dawk pahlouk e moi patetlah a moi hoi a hru na raban awh nahlangva,
æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel?
4 BAWIPA koe na hram na nakunghai, Kai ni ka thai mahoeh. Yonnae na sak awh e patetlah hatnae tueng dawk ka minhmai ka hro han.
Engang skal de raabe til HERREN, han lader dem uden Svar; da skjuler han sit Aasyn for dem, fordi deres Gerninger er onde.
5 Ka taminaw na yon sak awh teh, kaboumcalah na ca awh navah, Roumnae ao telah na hram awh teh, na pacapanei e taminaw ni tuk hanelah na kâcai awh.
Saa siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som raaber om Fred, naar kun de faar noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:
6 Profet lawk ka dei e naw, nangmouh ni vision na hmu thai awh hoeh nahanlah, tangmin e tueng a pha han. Hma lae tue pâpho thai hoeh nahanlah kho kahmawt han. Profetnaw koe Kanî ka khum han. Khodai patenghai yah hmonae ni a ramuk han.
Derfor skal I opleve Nat uden Syner, Mørke, som ej bringer Spaadom; Solen skal gaa ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.
7 Hatnavah, profetnaw kaya sak awh han. Hma lae tue kapâphonaw ni a lungpout awh han. BAWIPA ni a pato hoeh dawk, ahnimouh pueng amamae pahni a tabuem awh han telah BAWIPA ni a ti.
Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spaar; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.
8 Kai teh Jakop kâtapoenae hoi Isarelnaw a yonnae kamnue sak thai nahan BAWIPA e Muitha lahoi bahu panuenae, thoumthainae hoi ka kawi.
Jeg derimod er ved HERRENS Aand fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.
9 Kalan e lawkcengnae ka panuet teh, bangpueng dei e lawk ka raphoe teh,
Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,
10 Tami thei lahoi Zion khopui hai thoseh, hno kahawihoeh sak e lahoi Jerusalem khopui hai thoseh, ka sak e Jakop kho bawinaw, Isarel ukkungnaw thai awh haw.
som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uret.
11 Lawkcengkungnaw ni aphu a hmu hane dueng doeh a ngai awh. Vaihmanaw teh aphu hmu hane la doeh a cangkhai awh. Profetnaw ni tangka hmu hane lahoi hmalah e tue a pâpho awh. Hateiteh, BAWIPA teh maimouh koe ao nahoehmaw, runae koe phat thai mahoeh telah ouk na dei awh toe.
Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spaar for Sølv og støtter sig dog til HERREN: »Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt.«
12 Hatdawkvah, Zion mon teh nangmouh han laikawk kanawk e patetlah ao han, Jerusalem khopui teh songnawng vaikong lah ao han, Bawknae im onae mon hai ratu patetlah ao han.
For eders Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.