Mikah 2

1 Yonnae sak hanlah ikhun dawk hoi kahawihoehe kho pouk e patetlah khodai torei, ka sak e tami teh a yawthoe awh.

Ve dem, der paa Lejet udtænker Uret og Udaad, og sætter det i Værk, naar det dages, da det staar i deres Magt.

2 Ayânaw e imlaw lungraduek awh teh, tahma lah ka lawm e tami hoi a im hai thoseh, tongpa hoi a hnopai hai thoseh, a lawp awh teh a pacekpahlek awh.

De attraar Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.

3 Hatdawkvah, BAWIPA ni a dei eiteh, na lahuen hlouthoehnae, lû na loungoukhoehnae rucatnae imthungkhu dawk ka pha sak han. Runae teh hot patet e tueng lah ao han.

Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken I ikke skal kunne fri eders Hals eller gaa med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.

4 Hatnae tueng nah, bangnuenae lawk lah hno awh vaiteh, lungmathoenae lah a sak awh hane teh, maimouh teh rawk katang awh toe. Ka miphun ni a coe hane kawi ka kut dawk hoi bout a la toe. Maimae laikawknaw na lawp awh teh ayânaw hah a rei toe.

Paa denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: »Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk faar sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort.«

5 Hatdawkvah, kamkhueng e Cathut e taminaw koe na coe awh hanelah ka bangnue hane tami awm mahoeh.

Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENS Forsamling.

6 Profetnaw, profet lawk dei hanh awh. Ahnimanaw kayasak nahanlah profet lawk pâpho awh mahoeh.

»Præk ikke!« saa præker de, »man præker ikke om sligt; faar hans Smæden ej Ende?« Hvad siger du, Jakobs Hus?

7 BAWIPA e Muitha teh ngang lah ao maw. Hote hnonaw na sak a na maw, telah Isarelnaw a pacei navah kalan e hno ka sak e tami teh ka lawk lahoi aphu a hmu nahoehmaw.

»Er HERREN da hastig til Vrede, handler han saa? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?«

8 Ayan hoi doeh Ka taminaw ni na taran awh toe. Taran tuknae koehoi a ban awh teh runae taket awh laipalah, kacetnaw e avan angki hoi athung angki hah a lawp awh.

Men I er fjendske imod, paa Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river I af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.

9 Ka taminaw e a yunaw hah a phunepnae hmuen koehoi a hrek awh teh, ahnimouh koehoi Kaie bawilennae hah meng na lawp awh toe.

Mit Folks Kvinder driver I ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:

10 Thaw nateh cet awh haw, hete ram heh nangmouh hanlah hnâroumnae hmuen nahoeh. Hete hmuen teh a khin dawkvah rawknae kalenpoung hoi a rawk han.

»Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv.«

11 Ma ngai patetlah laithoe ka dei e tami ni, Misur tui hoi yamu kong ka dei han tetpawiteh, ahni teh hote lawk kadeikung la doeh ao han.

I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: »Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!« det var en Præker for dette Folk.

12 Oe, Jakop Kai ni na miphun pueng thoseh, bout kamkhueng sak han. Takha dawk e tu patetlah thoseh, hram kanaw koe e tuhu patetlah ka pâkhueng han. Tami apap poung dawk a pawlawk a cai poung han.

Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, faa dem sammen som Faar i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.

13 Karaphoekungnaw ni ahnimae hmalah a cei awh. Ahnimouh ni hai a raphoe awh teh longkha dawk hoi a cei awh. Ahnimae siangpahrang ni ahnimae hmalah a cei teh BAWIPA ni lam a pâtue.

En Vejbryder gaar foran dem; de bryder gennem Porten og gaar ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.