< Mark 7 >

1 Farasinaw hoi Jerusalem kho lahoi ka tho e cakathutkungnaw teh Jisuh koevah a kamkhueng awh.
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 A hnukkâbang tangawn ni kut kamsin laipalah rawca a ca awh e a hmu awh navah a pathoe awh.
Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 Bangkongtetpawiteh, Farasinaw hoi Judahnaw teh, a kacuenaw e phung patetlah kut kamsin laipalah rawca cat awh hoeh.
(thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 Hahoi hnopai yonae koe e anhla a ran awh e hai pâsu laipalah cat awh hoeh. Hlaam, ailo, manang, pacen hoi ikhunnaw a pâsu awh e patetlah alouke kâcangkhai e naw a tarawi awh teh ouk a sak awh.
og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
5 Hatnavah Farasinaw hoi cakathutkungnaw ni bangkongmaw na hnukkâbangnaw ni kacuenaw e phung tarawi laipalah, kathounghoehe kut hoi rawca a ca awh telah Jisuh hah a pacei awh.
saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟
6 Profet Isaiah ni Cakathoung dawk nangmae kong a thut e teh atang tangngak doeh. Cathut ni hete taminaw ni a pahni hoi dueng doeh kai na bari awh teh, a lungthin hoi teh kai hoi a kâhla poung awh.
Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 Kai na bawknae teh ayawmyin pui doeh toe. Bangkongtetpawiteh, tami cangkhainae hah Cathut ni poe e kâpoelawk patetlah a kâcangkhai awh, a ti.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
8 Cathut e kâpoelawk hah na takhoe awh teh, tami e cangkhainae lah kaawm e ailo tongben pâle e hoi singyoenaw hah na tarawi awh.
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟
9 Na mintoenaw e kâ cangkhainae hah tarawi hanlah, Cathut e lawkpoelawk hah na hnoun awh bo toung vaw.
Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Bangkongtetpawiteh, Mosi e kâlawk dawkvah, na manu hoi na pa bari awh, apihai a manu hoi a na pa a pahni hoi ka payon e teh thei lah ao han.
Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
11 Nangmouh niteh, tami ni a manu hoi a na pa koe nangmouh na kabawp nahan ka tie ka hno hah Cathut e doeh tetpawiteh;
Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave), ‟
12 Hote tami teh a manu hoi a na pa hanlah kabawp thainae na poe awh hoeh.
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 Het patetlah na cangkhainae hoi moi na sak awh eiteh, Cathut lawk koung na pahnawt awh toe. Hot patet e singyoenaw hah na tarawi awh, atipouh.
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟
14 Hatnavah Jisuh ni tamimaya hah a ma koe bout a kaw teh, nangmouh pueng ni ka lawk thai panuek awh.
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
15 Alawilah hoi tami thung kâen e ni tami khin sak hoeh. Tami thung hoi ka tâcawt e ni doeh tami a khin sak, telah a dei pouh.
Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16 Thai nahan hnâ ka tawn pueng ni thai naseh atipouh.
[Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]
17 Jisuh ni tamimaya a ceitakhai teh imthungkhu a kâen nah a hnukkâbangnaw ni hote bangnuenae hah a pacei awh.
Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 Hatnavah, Jisuh ni, Nangmouh hai telah totouh maw na pathu awh rah vaw, alawilah hoi tami thung kâen e ni tami khin sak hoeh tie na panuek awh hoeh na maw.
Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 Bangkongtetpawiteh, hot teh a lungthin thung kâen laipalah vonpui thung a kâen teh, alawilah bout a tâco, telah atipouh.
Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟
20 Hat hoiyah, Jisuh ni, Tami kakhin sak kung katang teh, a thung lahoi ka tâcawt e doeh.
Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 Lungthin thung hoi kahawihoehe pouknae, uicuknae, tami theinae,
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 ayâ hno parunae, hounlounnae, cuknae, dumyennae, kamhnawngnae, hmuhmanae, ayâ min mathoe saknae, kâoupnae, kâpawinae, hounroe tawnnae, polokak lah onae,
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 hete kahawihoehe naw teh tami thung hoi ka tâcawt e a tho dawkvah, tami kakhin sak e lah a o, atipouh.
alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟
24 Bawipa teh hote hmuen koehoi a thaw teh, Taire hoi Sidon ram lah a cei. Im buet touh dawk a kâen teh, apihai kâpanue sak hanlah ngai hoeh. Hatei, kâhrawk thai hoeh.
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 Bangkongtetpawiteh, a canu buet touh kakhine muitha ni a man pouh e napui buet touh ni Jisuh koe a tho teh, a khok rahim vah a tabo.
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 Ahni teh Jentel napui Syrophoenician kho ka khe e doeh.
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
27 Jisuh ni ma canaw hah hmaloe kaboumlah paca han, canaw e rawca hah oun la pouh teh, ui oun paca kawi yaw maw, atipouh.
Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
28 Hote napui niyah, Bokheiyah, Bawipa. Hatei, uinaw ni patenghai camonaw e cadue hah ouk a luep nahoehmaw atipouh.
Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟
29 Jisuh niyah, Hettelah na dei dawkvah nama im ban leih, kahraikathout teh na canu thung hoi a tâco toe atipouh.
Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟
30 Hatdawkvah hote napui teh a ma im a ban teh, a canu teh ikhun dawk a i e a hmu. Kahrai kathout ni a tâco takhai katang toe tie hah a panue.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
31 Jisuh ni Taire hoi Sidon kho a ceitakhai teh, Dikapolis ram a rakan teh, Galilee tuipui koe a pha.
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 Hatnavah, Jisuh koe tami buet touh a hnâ ka pang niteh, a lawk ka a e van vah a kut toung sak hanelah a kâhei awh.
Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
33 Jisuh ni hote tami teh tamimaya koehoi a ma dueng soumtinae koe a ceikhai teh, a hnâ roi thung a kutdawn hoi a tapu pouh. Tamtui a tamthawi teh a lai dawk a hluk pouh.
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 Hahoi, Jisuh ni kalvan lah a moung teh, phokâha teh, Ephphatha telah atipouh. Ephphatha ti ngainae teh, Kamawng haw tinae doeh.
og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!
35 Dongdeng ca dawk ahnie hnâ a ang pouh teh, lawk hai bout a tho thai.
Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
36 Jisuh ni api koehai hote a konglam hah dei awh hanh lah a telah kâ a poe. Hatei, ahnimouh ni hoehoe a pâpho awh.
Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 Hote kamthang kathainaw pueng ni kângairu poung awh teh, a sak e pueng ahawipoung. Hnâpangnaw a hnâ a thai awh teh, lawkanaw hai lawk a tho thai awh toe, ati awh.
Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟

< Mark 7 >