Malakhi 2
1 Oe vaihmanaw, ransahu BAWIPA ni nangmouh hanlah a dei e lawk teh,
Og nu udgaar følgende Paabud til eder, I Præster:
2 Ka lawk na ngai awh hoeh lah, ka min barilawanae na tawn awh hoehpawiteh, thoebonae nangmouh koe ka patoun han. Nangmae yawhawinae hah yawthoenae lah ka coung sak han. Hothloilah, ka min na barilawa awh hoeh dawkvah atu roeroe yawthoe lah ka coung sak toe.
Hvis I ikke adlyder og lægger eder paa Sinde at holde mit Navn i Ære, siger Hærskarers HERRE, saa sender jeg Forbandelse over eder og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke lægger eder det paa Sinde.
3 Nangmae catounnaw hah ka yue vaiteh, pawi na tonae saring e ei hah na minhmai dawk ka kano han. Alouke miphunnaw ni ei khuehoi na hrawi awh han.
Se, jeg afhugger Armen paa eder og kaster Skarn i Ansigtet paa eder, Skarnet fra eders Højtider, og eders Ofre oven i Købet;
4 Kaie lawkkam teh Levih miphun koe caksak hanelah, hete kâlawknaw hah nangmouh koe na poe e hah na panue awh han telah ransahu BAWIPA ni a ti.
og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Paabud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger Hærskarers HERRE.
5 Ahnimouh koe ka poe e kaie lawkkam teh hringnae hoi lungmawngnae lah ahnimouh koe ao. Kai hah barilawa na poe awh teh ka min a taki awh dawkvah lawkkam hah ka poe.
Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han skulde frygte mig og bæve for mit Navn;
6 Ahnimouh ni lawkkatang a dei awh vaiteh apâhni dawk hoi payonnae tâcawt mahoeh. Lungmawngnae, lannae hoi kai hoi rei cet vaiteh ahnimouh ni yonnae a kamlang takhai awh han.
Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke paa hans Læber; i Fred og Sanddruhed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brøde.
7 Vaihmanaw e pahni dawk hoi lungang thoumnae a tâco han. Ahnie pahni dawk hoi taminaw ni cangkhainae atang awh han. Bangkongtetpawiteh ahni teh ransahu BAWIPA e patoune lah ao.
Thi Præstens Læber vogter paa Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERRES Sendebud.
8 Nangmouh teh lam na phen awh toe. Nangmae cangkhainae teh taminaw kamthui nahanelah ao toe. Levihnaw hoi kam e lawkkam na raphoe awh toe telah ransahu BAWIPA ni a ti.
Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I ødelagt, siger Hærskarers HERRE.
9 Hatdawkvah nangmouh teh ka lamthung na dawn awh hoeh, na cangkhai awh navah minhmai khet na tawn awh dawkvah tami pueng ni na dudam nahanlah ka sak han.
Derfor har jeg ogsaa gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare paa mine Veje eller bryder eder om Loven.
10 Maimouh pueng teh Na pa buet touh dueng tawn awh nahoehmaw. Cathut buet touh dueng ni maimouh na sak awh nahoehmaw. Bangkongmaw mintoenaw hoi kâhuikonae lawkkam teh na pahnawt a vaw. Bangkongmaw buet touh hoi buet touh lawkkam na cak awh hoeh vaw.
Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som har skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, saa vi vanhelliger vore Fædres Pagt?
11 Judahnaw teh lawkkam cak awh hoeh. Isarelnaw hoi Jerusalem khocanaw teh panuet ka tho e hno a sak awh toe. Judahnaw teh BAWIPA ni a lungpataw e thoungnae hah banglahai a noutna awh hoeh dawkvah alouke miphun cathut e canaw hoi a kâyuva awh toe.
Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Guds Datter til Ægte.
12 Hottelah kacangkhaikungnaw hoi a hnukkâbangnaw thoseh, ransahu BAWIPA koe pasoum hno ka sin e hai thoseh, Jakop e rim dawk hoi a takhoe han.
HERREN unddrage den Mand, som gør sligt, en til at vaage og svare i Jakobs Telte og en til at frembære Offergave for Hærskarers HERRE!
13 Hahoi, na sak awh e hno teh, BAWIPA e khoungroe hah mitphi bonae, khuikanae hoi na ramuk awh toe. Hatdawkvah, pasoum hno hah dâw hoeh toe. Na kut dawk hoi na poe e hno teh ngainae lahoi dâw hoeh toe.
Og for det andet gør I dette: I hyller HERRENS Alter i Taarer, Graad og Klage, saa han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Glæde modtager Gaver af eders Haand.
14 Bangtelane telah na pacei awh pawiteh, na thoundoun nah na paluen e na yu koe, lawkkam na cak hoeh. Na yu hoi nang rahak BAWIPA teh kapanuekkhaikung lah ao. Hote yu teh nange yu, lawkkam e yu lah ao toe.
Og I spørger: »Hvorfor?« Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hører til dit Folk og deler din Tro.
15 Ahni ni ahnimanaw hah, buet touh lah nahoehmaw a sak vaw. Tak hoi muitha teh Cathut e doeh. Bangkongmaw buet touh dueng a sak tetpawiteh, Cathut ni cathutlae catoun hah a tawng. Hatdawkvah, na muitha hah kahawicalah pouk nateh, na nawsai nah na paluen e na yu koe lawkkam raphoe hanh.
Saaledes gør ingen, saa længe der er Aand i ham. Hvorledes har det sig med ham? Han ønsker Afkom for Gud. Saa tag Vare paa eders Aand, og ingen være troløs imod sin Ungdomshustru!
16 Yu pahnawtnae, yu koe yuemkamcu hoeh lah o e pâphanae hah, kahmawt ngai hoeh telah Isarel Cathut ransahu BAWIPA ni ati. Hatdawkvah na muitha hanelah kâhruetcuet nateh kaisue laihoi khosak hanh.
Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Klædning i Uret, siger Hærskarers HERRE. Saa tag eder i Vare for eders Aands Skyld og vær ikke troløse!
17 Nangmouh teh BAWIPA hnâ a poum totouh na lawk apap awh. Bangtelamaw hnâ a poum totouh na sak awh tetpawiteh, ka payon e tami pueng, Cathut hmalah ahawi doeh. Hot patet e taminaw hah BAWIPA ni a ngai doeh, lawkcengkung Cathut teh nâmouh ao va telah na ti awh.
I trætter HERREN med eders Ord. Og I spørger: »Hvorved trætter vi?« Ved at sige: »Enhver som gør ondt, er god i HERRENS Øjne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?«
