Luk 9
1 A hnukkâbangnaw hlaikahni touh a kamkhueng sak hnukkhu vah, kahraituilinaw pueng pâlei thainae hoi, kapatawnaw dam sak thainae bahu hoi kâtawnnae a poe.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
2 Cathut uknaeram pâpho han hoi kapatawnaw dam sak hanelah a patoun teh,
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 kahlong na cei awh navah, bang hno hai kâken awh hanh, sonron, yawngya, vaiyei, phoisa sin awh hanh. Angki hai acawilah sin awh hanh.
Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 Apipatet e im dawk hai na kâen awh navah, hote im dawk hoi na tâco hoehroukrak hote im dawk awm awh. Apinihai im na luen sak awh hoeh pawiteh,
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 hote kho dawk hoi na tâco awh navah, ahnimouh koe lah noutnae a kamnue thai nahanelah, na khok dawk e vaiphu hah lawkpanuesaknae lah ao nahan takhawng sin awh, telah atipouh.
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
6 A hnukkâbangnaw a tâco awh teh kho touh hoi kho touh kamthang kahawi a pâpho awh teh kapatawnaw a dam sak awh.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Jisuh ni hno a sak e naw, Herod bawi ni a thai navah a lungkâounnae a tawn. Bangkongtetpawiteh tami tangawn ni Jawhan teh duenae koehoi a thaw toe ati awh.
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 Tami tangawn ni Elijah a tho toe ati awh, tangawn ni ayan e profet buetbuet touh a thaw toe ati awh.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 Herod ni kai ni Jawhan e a lû ka tâtueng toe. Hatei, telah totouh a kamthang kai ni ka thai e tami teh bangpatet e tami ma aw a titeh Jisuh hmu hanelah a ngai.
Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
10 Gunceinaw teh Bawipa koe bout a tho awh teh amamouh ni a sak e hnonaw hah a dei pouh awh. Bawipa ni a kaw awh teh, Bethsaida kho teng soumtinae koe vah a hrawi. Tamihupui ni a panue awh teh a hnuk a kâbang awh.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 Hote taminaw teh Bawipa ni a kâbang sak teh, Cathut uknaeram kong a pâpho pouh. Kapatawnaw haiyah a dam sak.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 Khohmo navah, hnukkâbang hlaikahni touh ni Bawipa a hnai awh teh, hete hmuen teh kingdinae doeh, hatdawkvah ahnimanaw, o i thai nahane hoi canei thai nahanelah tengpam e khonaw koe cetsak lei sei atipouh awh.
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
13 Hatei Bawipa ni canei hane nangmouh ni poe awh atipouh. Ahnimanaw ni hai hete taminaw abuemlah hanelah canei hane ka ran awh hoehpawiteh kaimouh koevah vaiyei panga touh hoi tanga kahni touh dueng doeh ka tawn awh, atipouh.
Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
14 Hottelah atipouh ngainae teh, tami thong panga tabang a pha awh. Hatnavah taminaw 50 touh hoi pâkhueng nateh tahung sak awh, atipouh.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
15 A hnukkâbangnaw ni hai a dei e patetlah a sak awh teh a tahung sak awh.
Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
16 Jisuh ni vaiyei panga touh hoi tanga kahni touh e a la teh kalvan lah a moung teh lunghawinae lawk a dei hnukkhu vaiyei a raen teh tami rei hanelah a hnukkâbangnaw koe a poe.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 Taminaw pueng ni a ca awh teh a boum hnukkhu vah, ka cawi e a pâkhueng navah tangthung hlaikahni touh akawi.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 Hnin touh hnin vah Jisuh teh a hnukkâbangnaw hoi cungtalah soumtinae koe a ratoum awh navah, taminaw ni kai api ati awh maw telah a pacei.
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19 Tami tangawn ni nang teh Baptisma Jawhan, tangawn ni Elijah, tangawn ni a yan e profet buetbuet touh ka thaw e doeh telah ati awh.
Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20 Jisuh ni nangmouh ni teh kai api na ti a maw telah a pacei navah, Piter ni, nang teh Cathut e Khrih doeh atipouh.
Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
21 Hote akong hah api koehai dei hoeh hanlah a hnukkâbangnaw pueng hah kâ a poe.
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 Hothloilah tami Capa teh rucatnae moikapap a khang han. Tami kacuenaw, vaihma bawinaw hoi cakathutkungnaw ni, a hnoun awh vaiteh a thei awh han. Apâthum hnin vah bout a thaw han telah atipouh.
idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
23 Hathnukkhu hoi taminaw pueng koe a dei pouh e teh, kai hnukkâbang hane ka ngai e tami teh amahoima ka pahnawt naseh. Ama e thingpalam, hnintangkuem a hrawm vaiteh kaie ka hnuk kâbang naseh.
Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 Apihaiyah mae hringnae ka rungngang e tami teh hringnae a sung han. Apihaiyah Kai kecu dawk hringnae ka sung e tami teh a hringnae a rungngang han.
thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Tami ni talaivan abuemlah koung ka coe nakunghai amae hringnae sung pawiteh bangmaw aphu kaawm.
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 Apihai, kai hoi ka lawk kayakkhai e tami teh, tami Capa ni hai amae bawilennae, a na pa e bawilennae hoi kalvantami kathoungnaw e bawilennae sin hoi a kum toteh, hote tami hah a kayakhai van han.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 Kai ni atangcalah na dei pouh e teh hete hmuen koe kaawm e tami tangawn ni Cathut uknaeram a hmu hoehnahlan dout awh mahoeh rah telah atipouh.
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
28 Hottelah a dei hnukkhu hnin taroe touh a pha navah Jisuh ni Piter, Jawhan, Jem a kaw teh ratoum hanelah mon dawk a luen awh.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
29 Ratoum awh lahun nah, a minhmai aloukcalah a kâthung teh, angki hai pangawpekyek lah ao.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
30 Hatnavah tami kahni touh hoi Bawipa teh lawk a kâpan, ahnimouh roi teh Mosi hoi Elijah doeh.
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 Ahnimouh teh bawilennae hoi a tho awh teh, Jerusalem vah kakuep han toung e Bawipa a due nahane kong hah a kâpankhai awh.
som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 Piter hoi a huinaw teh ihmu ni a paya awh teh mat a ngam awh. Ayawng vak awh navah, bawilennae hoi Bawipa hoi cungtalah kangdout e tami roi a hmu awh.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 Hote tami roi Bawipa koehoi a cei navah Piter ni, Bawipa hete hmuen koe o hanelah ahawipoung. Bawipa, nang hanelah rim buet touh, Mosi hanelah buet touh, Elijah hanelah buet touh ka sak awh vai telah muipap lahoi a dei pouh.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Telah a pacei hnukkhu, tâmai ni ahnimanaw teh a kayo. Mosi hoi Elijah teh tâmai thung a kâen navah, hnukkâbangnaw ni a taki awh.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 Tâmai dawk hoi lawk ka tho e teh hete tami teh ka lungkuep e ka Capa doeh, ahnie lawk tarawi awh.
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
36 Hote lawk a tho hnukkhu, Jisuh teh ama dueng ao. A hnukkâbangnaw ni a hmu awh e hnonaw hah hatnae tueng dawk api koehai dei laipalah ao awh.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 Atangtho hnin dawk mon hoi bout a kum awh navah taminaw ni Bawipa teh a dawn awh.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 Tamihupui thung hoi tami buet touh ni kaie ka ca khen ei telah a kâhei. Ka capa buet touh dueng doeh ka tawn.
Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
39 Kahrai ni a man teh, pouk laipalah a hramki, a sawn sak teh kâko dawk hoi potamtui a tâco teh, a tak dawk reithainae a poe hnukkhu tâco hane a ru poung.
Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 Hote kahrai pâlei hanelah hnukkâbangnaw koe ka dei pouh eiteh, ahnimanaw ni pâlei thai awh hoeh telah hramki laihoi atipouh.
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41 Jisuh ni hai yuemnae ka tawn hoeh e, lawkkam ka cak hoeh e, lam ka payon e miphun, kai ni na totouh maw na okhai awh han rah. Na capa kai koe thokhai haw telah atipouh.
Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
42 Camo a tho navah kahraituili ni talai dawk a kâraphei sak hnukkhu a sawn sak. Jisuh ni kakhine muithanaw a yue teh hote camo a dam sak hnukkhu a na pa koe bout a poe.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 Taminaw pueng ni Cathut e taluenae a hmu navah a kângairu awh.
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 Telah Jisuh ni hno a sak e dawk taminaw pueng ni a kângairu laihoi pholen awh navah, a hnukkâbang koe kaie kâlawk tarawi nateh pâkuem awh. Tami Capa teh taminaw e kut dawk pahnawt nahane atueng a pha toe telah atipouh.
"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
45 Hote lawk a dei ngainae hah, a hnukkâbangnaw hanelah a hro pouh dawkvah panuek thai awh hoeh. Hote lawk bout pacei ngam awh hoeh.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 Hatnavah a hnukkâbangnaw ni apimaw bet ka taluehnawn telah buet touh hoi buet touh a kâounkhai awh.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 Jisuh ni ahnimae a pouknae a panue pouh teh, camo buet touh a kaw. Ama e ateng a kangdue sak hnukkhu,
Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
48 apihai thoseh, kaie minhmai khet laihoi hete camo a dâw, hote tami teh kai hai na ka dâw e lah ao. Kai na ka dâw e teh kai na kapatounkung ka dâw e lah ao. Nangmouh thung dawk kathoengpoung e tami teh ka talue poung e lah ao han atipouh.
Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
49 Jawhan ni Bawipa, Bawipa, nange na min lahoi kahraituilinaw ka pâlei e tami buet touh ka hmu. Hote tami teh kaimouh hoi cungtalah kâbang ngaihoeh dawkvah ka ngang awh, telah a dei pouh.
Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
50 Jisuh ni hote tami ngang awh hanh. Nangmae na taran koe lah kaawm hoeh e tami teh nangmouh koe lah kaawm e doeh atipouh.
Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
51 Bawipa teh kalvan lah tawm hane tueng a hnai navah, Jerusalem kho dawk a cei hane a radoung teh,
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
52 Patounenaw hmalah a patoun teh ahnimanaw ni Bawipa han rakueng hanlah a cei awh teh, Samaria kho buet touh dawk a kâen awh.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 Jisuh ni Jerusalem kho koe lah a cei e hah, hote kho thung e taminaw ni ngai awh hoeh.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
54 A hnukkâbang e Jem hoi Jawhan ni a hmu navah Bawipa, Elijah ni a sak e patetlah maimouh ni kalvan hoi hmai bo sak vaiteh, ahnimanaw kak sak hanelah, na ngainae o maw telah a pacei awh.
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
55 Jisuh ni a kamlang teh, na pouknae namamouh ni na panuek awh hoeh.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 Tami Capa teh tami e hringnae thei hanelah tho hoeh, rungngang hanelah doeh a tho telah a yue hnukkhu, kho alouklah a cei awh.
Og de gik til en anden Landsby.
57 Lam dawk a cei awh navah, tami buet touh ni Bawipa, nang na ceinae pueng koe kai hai ka kâbang han telah atipouh.
Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
58 Jisuh ni asuinaw ni khu a tawn. Kahlun e tavanaw ni hai tabu a tawn awh. Tami Capa teh lû toung nahan hmuen boehai awmhoeh telah atipouh.
Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
59 Bawipa ni alouke tami buet touh koevah ka hnukkâbang telah atipouh. Hatei, hote tami ni Bawipa apa hmaloe ka pakawp einei telah atipouh.
Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
60 Ahni ni hai tami kadoutnaw ni a tami kadoutnaw hah pakawm awh naseh. Nang teh, cet nateh Cathut uknaeram hah pâpho leih, telah atipouh.
Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
61 Alouke tami buet touh ni Bawipa na hnuk ka kâbang han. Hateiteh ka imthungkhunaw hmaloe kut na man sak ei telah atipouh.
Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62 Jisuh ni laikawk kanawknae kuet laihoi hnuklah kangvawi e tami teh Cathut uknaeram hoi kamcu hoeh, telah atipouh.
Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
