< Luk 21 >

1 Hahoi, Jisuh ni a khet teh, katawntanaw ni amamae poehnonaw hah tangkabom dawk a pâseng awh hah e a hmu.
Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
2 Ka roedeng e lahmainu buet touh ni hai rahum tangka kahni touh a pâseng van e hah a hmu.
Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
3 Hahoi, Jisuh ni atangcalah na dei pouh awh, hote lahmainu ni alouknaw pueng hlak kapap lah a pâseng toe, atipouh.
Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
4 Bangkongtetpawiteh, alouke pueng ni teh a tawn awh e thung dawk hoi poehno a pâseng awh. Hatei, hote lahmainu ni teh a mathoe ei, a kâkawk nahane a tawn e pueng hah a pasoung toe atipouh.
Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟
5 Tami tangawn a tho awh teh bawkim teh lungphen kahawinaw hoi poehnonaw kahawi hoi a pathoup awh, telah a dei pouh.
Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
6 Jisuh ni hete hnonaw nangmouh ni na hmu awh. Talung buet touh van buet touh, a ohoehnae tueng ka phat han telah atipouh.
„Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
7 Bawipa, hete heh nâtuek han maw, hete hno pueng a tho nahan a hnai toe tie panue nahanelah, mitnoutnaw teh bangmaw kaawm han, telah a pacei awh.
Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟
8 Jisuh ni nangmanaw na ka dum e koe na bawk hoeh nahanelah kâhruetcuet awh. Tami kapap ni ka min kâmahrawk laihoi tho awh vaiteh, kai doeh Khrih toe tet awh vaiteh, atueng a pha toe ati awh han, hatei kâbang awh hanh.
Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
9 Nangmanaw ni tarankâtuk e kamthang, tarankâtuk hane kamthang na thai awh navah na lungpuen awh hanh. Hote hno teh hmaloe kaawm han, hatei, a poutnae phat hoeh rah.
Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟
10 Hothloilah miphun buet touh hoi buet touh, uknaeram buet touh hoi buet touh, a kâtaran awh han.
Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
11 Khoram tangkuem tâlî a no han. Takang a tho han. Patawnae kaawm han. Takikathopounge hno hoi kalenpounge mitnoutnaw teh kalvan hoi a kamnue han.
Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
12 Hote hnonaw ao hoehnahlan taminaw ni ka min kecu dawk sinakok vah nangmanaw na man awh vaiteh na pacekpahlek awh han. Thongim hai na pabo awh han.
Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
13 Hot hateh nangmouh hanelah lawkpanuesaknae deinae tueng lah kaawm han.
Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
14 Hatdawkvah nangmouh ni bangtelamaw ka pathung han aw tie sut na pouk awh hoeh nahanelah kâhruetcuet awh.
Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
15 Bangkongtetpawiteh tarannaw pueng ni na tâ thai hoeh nahan, na oun thai hoeh nahanelah lawk hoi thoumthainae na poe awh han.
Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
16 Na manu hoi napa, hmaunawngha rei ka tâcawt e na huikonaw ni nangmanaw teh na pahnawt awh han. Atangawn teh a thei awh han.
Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
17 Tami pueng ni kaie ka min kecu dawk nangmanaw hah na hmuhma awh han.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
18 Hatei, na lû dawk e sam buet touh boehai kahmat mahoeh.
Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
19 Nangmouh teh na panguepnae lahoi namamae hringnae teh na tawn awh han.
Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
20 Hatnavah Jisuh ni, nangmanaw ni Jerusalem kho hah ransanaw ni a kalup e na hmu navah hote kho teh a rawk han toe tie panuek awh.
Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
21 Hatnavah Judah ram dawk kaawm e taminaw mon lah yawng awh naseh. Kho thung kaawm e taminaw teh alawilah tâcawt awh naseh. Khote lah kaawm e taminaw teh kho thung vah kâen hanh naseh.
Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
22 Bangkongtetpawiteh het hateh, reknae hnin telah tie lah ao teh Cakathoung dawk a dei e naw pueng a kuep nahanelah kaawm e doeh.
Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
23 Hat hnin toteh, camo kaneng e napuinaw hoi camo nene ka pânei e napuinaw teh a temdeng awh han. Bangkongtetpawiteh Judah ram dawk pueng hai rucatnae kaawm han, Judah taminaw lathueng lungkhueknae ka phat han.
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
24 Ahnimouh teh sarusarai hoi thei lah awm vaiteh kho tangkuem vah san lah a hrawi awh han. Jentelnaw ni Jerusalem kho a coungroe awh vaiteh, atueng a kuep hoeh roukrak a khok rahim a hruek awh han.
Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
25 Hatnavah kanî, thapa hoi âsinaw dawkvah mitnoutnae kamnuek han. Talai van dawkvah tuicapa a thaw vaiteh taminaw pueng lungpuen lahoi ao awh han.
Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
26 Talai van abuemlah dawkvah ka phat hane hno pouk navah taminaw teh takinae hoi a pâyaw han, bangkongtetpawiteh kalvannaw e bahunaw teh a kâhuet han.
medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
27 Hatnavah tami Capa ni ka talue poung e bawilennae hoi tâmai kâcui vaiteh a tho e hah na hmu awh han.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
28 Hote hnonaw pueng teh a kamtawng navah kangdout nateh kahlun lah khenhaw! Bangkongtetpawiteh na ratang nahane tueng teh a hnai toe, telah atipouh.
Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟
29 Hahoi, Jisuh ni bangnuenae lawk a dei teh, thaibunglung hoi alouke thingkungnaw hah khen awh
Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
30 Thaibunglung kung teh a dawn a cawn, a hna a naw toteh, kawmpoi tue a hnai toe tie na panue awh.
naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
31 Hot patetlah hote hnonaw a tâco toe tie na hmu awh toteh, Cathut uknaeram teh a pha han a hnai toe tie panuek awh.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
32 Atangcalah na dei pouh awh. Atu e taminaw be a due awh hoehnahlan, hete hno pueng teh ka tâcawt han.
Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
33 Kalvan hoi talai ka rawk nakunghai, ka lawk teh a kangning han.
Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
34 Nangmouh ni kâhruetcuet awh. Caneinawmnae, yamuhrinae, talai hnopai dawk lungpuen tâsue hoi o navah, hote hnin teh pouk laipalah na kâhmo awh han.
Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
35 Hote hnin teh tamlawk patetlah talai van kaawm e taminaw pueng koung a ramuk han.
Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
36 Hatdawkvah nangmanaw ni ka tho hane hno dawk hoi na hlout vaiteh tami Capa koe pha hane kamcu e tami lah na o tie panue thai nahanelah ratoum hoi ring awh, telah atipouh.
Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟
37 Hottelah Jisuh ni hnintangkuem bawkim dawk a cangkhai teh tangmin lah a pha toteh Olive mon dawkvah tangmin a loum sak.
Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38 Taminaw pueng ni a lawk thai hanelah bawkim dawkvah amom a cei awh.
Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.

< Luk 21 >