Luk 16
1 Jisuh ni a hnukkâbangnaw koe bout a dei pouh e teh, hnopai ka tawnta poung e bawi buet touh ao. Hote bawi ni hnopai ka kuem hane tami buet touh a tawn. Hote hnopai ka kuem e ni hnopai a kaseikasak telah bawi koe ka dei pouh e tami ao dawkvah,
Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
2 bawi ni ahni hah a kaw teh nange kong ka thai e heh bangtelah na maw. Ka hnopainaw na hno e cayin ka kuep lah na poe haw. Bangkongtetpawiteh ka hno ka khen e tami lah na awm thai hoeh toe telah atipouh.
Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
3 Hatnavah Bawipa ni kai teh thaw dawk hoi na tâco sak toe, bangmaw ka tawk han. Laikawk tawk hane hai ka tawk thai hoeh, ayâ koe kutdaw hane hai kayayeirai ati.
Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge.
4 Atuvah bangmaw ka sak han tie ka panue toe, hottelah ka sak pawiteh ka thaw a baw torei im dawkvah o sak han ka ngai e tami ka hui ka tawn han telah a pouk.
Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.
5 Bawipa koe laiba ka tawn e taminaw pueng a kaw teh apasuek e tami koe ka Bawipa koe patho hane laiba na yit touh maw na ba titeh a pacei.
Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
6 Hote tami ni satui nuenae 1,000 touh poe han ao telah a dei. Hnopai ka khen e tami ni vah hete na cayin lat nateh nuenae 500 touh thut telah atipouh.
Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
7 Hathnukkhu alouke tami a kaw teh nang te laiba na yit touh maw na ba telah a pacei. Catun phei 1,000 touh poe han ao telah ati. Cayin lat nateh phei 800 touh thut telah atipouh.
Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
8 Hote hnopai ka khen ni teh tami ka dumyen e ni hot patetlah huenghai hoi hno a sak dawkvah a bawipa ni a oup. Bangkongtetpawiteh hete talaivan capanaw ni a thaw tawk e dawkvah angnae capanaw hlak vah a lunganghnawn telah ati. (aiōn g165)
Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
9 Bout ka dei e teh, na due torei a yungyoe kangning e lukkareiim dawk hui na tawn thai awh nahanelah, kangning hoeh e talai hno hno awh. (aiōnios g166)
Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
10 Hno kathoengca dawk yuemkamcu e tami teh hno kalen dawk hai yuemkamcu, hno kathoengca dawk yuemkamcuhoeh e tami teh hno kalen dawk hai yuemkamcuhoeh.
Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.
11 Hottelah ao dawkvah ka kangning hoeh e talai hno hno navah, yuemkamcu lah na awm hoehpawiteh bangtelamaw bawitangrengnae katang poe lah ao han vaw.
Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
12 Hatdawkvah tami alouke hno dawkvah yuemkamcu hoeh lah na awm pawiteh apinimaw namamouh han lah hno na poe han maw.
Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
13 San buet touh ni vah bawi kahni touh e san lah awm thai hoeh, buet touh pahnawt vaiteh buet touh a lungpataw han. Buet touh koe yuemkamcu lah ao vaiteh buet touh e teh banglahai noutna mahoeh. Cathut hoi tangka e thaw mekkem thai mahoeh telah atipouh.
Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.‟
14 Farasinaw ni a dei e naw pueng a thai navah, ahnimouh teh tangka ka ngai e tami lah ao dawkvah Bawipa a panuikhai awh.
Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
15 Jisuh ni hai Farasinaw, nangmouh teh tami hmalah tamikalan lah na kâsak awh. Hatei Cathut ni nangmae lungthin a panue. Bangkongtetpawiteh, tami ni aphu kaawm poung lah a pouk eiteh Cathut hmalah panuetthopounge doeh.
Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
16 Mosi e kâlawk hoi profetnaw ni a thut e naw teh Baptisma ka poe e Jawhan e atueng totouh hane doeh. Hathnukkhu Cathut uknaeram kamthang teh taminaw pueng koe dei lah ao vaiteh taminaw ni ram dawk a kâen awh han.
Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
17 Hatei kâlawk dawk e lawklung kathoengpounge buet touh a rawk hlak vah kalvan hoi talai a rawk e a yawi hnawn.
Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
18 Nang ni na yu hoi na kampek teh alouke napui hoi na o, hote tami teh a uicuk toe. Hahoi a vâ ka mat e napui hoi kaawm e tami hai a uicuk van telah atipouh.
Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
19 Vai touh teh ka tangreng poung e tami buet touh ao teh khohna phu kaawm poung hoi a kamthoup teh hnintangkuem kanawm poung lah kho a sak.
Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
20 Ka roedeng buet touh, âhlut hoi kakawi e, a min Lazarus tie teh, buramei ca hane pouknae lungthin hoi,
Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
21 tangreng bawi im longkha teng sut a tahung. Uinaw ni a tho teh a hmânaw a palem pouh.
Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
22 Hnin touh hnin vah ka roedeng e tami a due teh kalvantaminaw ni kalvan Abraham e a lungtabue dawkvah a thak awh. Tangreng bawi hai a due teh a pakawp awh.
Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven.
23 Tangreng bawi teh hell dawk a bo teh puenghoi ka patawpoung lah khang laihoi ao. A moung teh a khet navah, Abraham hoi a lungtabue dawk kaawm e Lazarus hah ahlanae koehoi a hmu. (Hadēs g86)
Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
24 Hattoteh, apa Abraham, na pahren haw. Kai teh hete hmaipalai dawk patawnae puenghoi ka khang dawkvah, Lazarus hah a kutdawn tui dawk ranup sak nateh ka lai pâding sak hanlah patoun haw telah hramki laihoi a dei.
Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
25 Hatei Abraham ni, ka capa, na hring na thungvah hnopai phunkuep poe lah na o. Lazarus teh roedeng lah ao e hah pahnim hanh. Hatei atuvah ahni teh kanawm poung lah ao, nang teh rei thai hoi na o.
Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
26 Hothloilah maimouh rahak vah kadung poung e ravo pui ni na rakhan. Hatdawkvah hi lahoi nangmouh koe lah raka han ka ngai e tami ni raka thai hoeh. Hot patetlah nangmouh koe lahoi kaimouh koe lah raka han ka ngai e ni raka thai hoeh telah atipouh.
Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
27 Tangreng bawi ni pawiteh, Oe! apa, Lazarus hah kai na pa im vah na patoun pouh haw
Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus —
28 Hawvah ka hmaunawngha panga touh ao rah. Ahnimouh ni hete puenghoi patawnae hmuen koe a pha awh hoeh nahanelah lawkpanuesaknae poe sak hanelah ka ngai telah atipouh.
thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested.
29 Abraham ni, na hmaunawnghanaw ni Mosi hoi profetnaw ni dei e hah tarawi awh naseh, telah atipouh.
Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
30 Tangreng bawi ni, a pa, Abraham, hottelah nahoeh, duenae koehoi buetbuet touh ni, ahnimanaw koe cet pawiteh a hringnae pan a kângai han doeh telah ati.
Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
31 Hatei Abraham ni, ahnimanaw ni Mosi hoi profetnaw e lawk ngâi awh hoehpawiteh, tami buetbuet touh ni duenae koehoi ka thaw nakunghai yuem mahoeh, telah atipouh.
Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.‟
