Luk 11
1 Hahoi, hnin touh hnin vah, Bawipa teh hmuen buet touh koevah a ratoum teh a baw hnukkhu, a hnukkâbang buet touh ni Bawipa, Jawhan ni a hnukkâbangnaw ratoumnae a pâtu e patetlah kaimouh hai na pâtu awh haw telah atipouh.
Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.‟
2 Bawipa ni nangmanaw ni na ratoum awh navah na dei awh hane teh, kalvan kho kaawm e kaimae na Pa, na min barinae awm lawiseh, na uknaeram tho lawiseh.
Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
3 Na ngainae teh kalvan kho akuep e patetlah talai van hai kuep lawiseh, hnintangkuem von kawk khuem rawca pou na poe haw.
giv os hver Dag vort daglige Brød;
4 Kaimae tak dawk yonnae kasaknaw, kaimouh ni ka ngaithoum e patetlah kaimae ka yonnae hai na ngaithoum haw, yon tacueknae thung kaimanaw na hrawi hanh. Tamikahawihoehe koehoi na hlout sak haw telah tet awh, atipouh.
og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!‟
5 Hathnukkhu hoi bout a dei e teh, nangmouh thung dawk tami buet touh ni a hui buet touh a tawn teh, karumsaning vah hote a hui im a cei teh, ka hui,
Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
6 kahlong lahoi ka hui buet touh a tho. Ka paca hane banghai ka tawn hoeh dawkvah vaiyei kathum touh na cawi sak ei telah atipouh.
efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
7 Imkung ni kai koe hrawang hanh, takhang hai ka khan toe, ka canaw hai koung a i awh toung dawkvah ka thaw vaiteh na poe thai mahoeh telah imthungkhu hoi atipouh han.
og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
8 Ka deingainae teh, hote tami teh a hui lah ao dawkvah, a lungpout laipalah a hei dawkvah a ngai e pueng a thaw vaiteh a poe han.
da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
9 Bout ka dei ngainae teh het awh, na poe han. Tawng awh na pâphawng han. Tho takhawng awh, na takhawng pawiteh paawng pouh lah ao han.
Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
10 Ka het e tami teh a poe. Ka tawng e tami teh a pâphawng. Ka takhawng e tami teh a paawng pouh.
Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
11 Apipatet e na pa ni maw a ca ni tanga moi a hei navah tahrun moi ouk a poe boi.
Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
12 Âdui a hei navah aikam moi ouk poe boi yaw.
Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
13 Nangmanaw ni tami kahawihoeh lah na o awh nakunghai, na canaw poehno kahawi ouk na poe pawiteh hot hlakvah nangmae kalvanlae na Pa ni ka hete taminaw hah, Kathoung Muitha hoe poe mahoeh maw telah atipouh.
Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!‟
14 Hahoi hnin touh navah, a lawk ka a e kahrai a pâlei teh, kahrai a tâco hnukkhu lawka teh lawk a dei. Kamkhueng e taminaw teh a kângairu awh.
Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
15 Tami tangawn ni hete tami ni kahraituilinaw e bawi Beelzebub e min lahoi doeh kahraituilinaw a pâlei ati awh.
Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.‟
16 A tangawn ni, tanouk hane a ngai awh teh, kalvan lahoi e mitnoutnae a hei awh.
Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
17 Bawipa ni ahnimae lungthin a panue dawkvah, uknaeram hai buet touh hoi buet touh kâtaran pawiteh a kâkapek han. Hot patetlah imthungkhu hai kâpo hoehpawiteh a rawk han.
Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
18 Kai ni Beelzebub e min lahoi kahraituilinaw ka pâlei pawiteh, Setan e uknaeram bangtelamaw a kangcoung thai han.
Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
19 Kai ni Beelzebub e min lahoi kahraituilinaw ka pâlei toung pawiteh nangmae na canaw ni teh apie min lahoi maw a pâlei awh han. Hatdawkvah ahnimanaw ni nangmanaw lawkcengkung lah ao han.
Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
20 Kai ni Cathut e kutdawn hoi kahraituilinaw ka pâlei pawiteh, nangmouh koe Cathut uknaeram a kangduenae tueng teh a pha katang toe.
Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
21 A thakasai e ni senehmaica a puengcang kakuep lahoi amae toeim dawk ao navah, hnopainaw dawk lungtâsuenae awm hoeh.
Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
22 Hatei ahni hlak thakasai e tami a tho teh pet a tâ torei doeh ahni ni kâuepkhai e senehmaica a puengcangnaw a la vaiteh, a tawn e hnopainaw hai ayânaw a rei han.
Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
23 Kai hoi kaawm hoeh e tami teh kai na taran e doeh. Kai hoi cungtalah kamkhueng hoeh e tami teh kampek e doeh.
Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
24 Kakhine muitha teh a tâco hnukkhu, a kâhat nahane hmuen a tawng. A pâphawng hoeh dawkvah yampa ka onae im dawk ka ban han a titeh,
Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
25 A tangtho navah, hote im teh a houng teh apicai e a hmu.
Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
26 Hat torei teh ama hlak ka mathout e muitha a hui sari touh a hrawi teh hote tami thung a kâen awh. Hote tami teh hmaloe e hlak a hnukkhu e hoe a mathoe telah atipouh.
Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.‟
27 Hottelah a dei navah napui buet touh ni taminaw e a rahak hoi a dei e teh, Bawipa nang na ka vawn e napui hoi sanu na ka pânei e napui teh a yawhawi telah atipouh.
Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.‟
28 Jisuh ni Cathut e lawk ka thai ni teh ka tarawi e tami doeh a yawkahawi e tami telah atipouh.
Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.‟
29 Hahoi tami muen a kamkhueng awh dawkvah, Bawipa ni hete miphun teh miphun kathout doeh. Mitnoutnae a hei navah, profet Jawnah e mitnoutnae hloilah, bangpatet e mitnoutnae hai kamnuek sak mahoeh.
Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
30 Jawnah ni Nineveh kho dawk e taminaw hanelah mitnoutnae lah ao e patetlah tami Capa hai hete miphunnaw hanelah ao han.
Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
31 Lawkceng navah aka lae ram ka uk e siangpahrangnu ni hete miphun koe lah a kangdue vaiteh a sung sak han. Bangkongtetpawiteh hote siangpahrangnu teh Solomon e lungangnae lawk tarawi hanelah, talai pout koe lahoi a tho. Hete hmuen koe Solomon hlak ka talue e tami ao.
Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
32 Lawkceng navah, Nineveh kho e taminaw teh hete miphunnaw hoi cungtalah a thaw vaiteh, hete miphunnaw a yonnae a kamnue sak han. Bangkongtetpawiteh ahnimanaw teh Jawnah ni a dei e lawk dawk hoi pankângai awh. Hete hmuen koe Jawnah hlak kalen e tami ao.
Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
33 Apinihai hmaiim paang navah ouk ramuk bawi hoeh, tangthung hoi hai ouk ramuk bawi hoeh. Ka kâennaw ni angnae a hmu thai nahanelah, hmaiimkhok dawk doeh ouk ta awh.
Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
34 Na mit teh na takthai hanelah hmaiim lah ao dawkvah na mit ang pawiteh na tak abuemlah a ang han. Na mitmawm pawiteh na tak abuemlah a hmo han.
Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
35 Na tak dawk e angnae hah, hmonae lah na coung sak hoeh nahan kâhruetcuet awh.
Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36 Puengcang buet touh boehai hmonae cakang lah awm laipalah, na tak abuemlah ang pawiteh, hmaiim teh nangmouh a ang e patetlah na tak abuemlah koung a ang han telah atipouh.
Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.‟
37 Hahoi hettelah a dei navah, Farasi tami buet touh ni bu ca hanelah a kaw teh caboi dawk a tahung.
Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38 Bu a ca hoehnahlan kut kamsin hoeh e Farasi tami ni a hmu navah a kângairu.
Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
39 Jisuh ni Farasi nangmanaw, avanlah doeh manang, ailo na pâle awh. Athunglah teh hounlounnae, hawihoehnae hoi doeh na kawi awh.
Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40 Tamipathunaw, avan lae ka sak e Cathut ni athung lae hai sak hoeh maw.
I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
41 Hot hlak hoe kahawi e teh, na sak thai toteh mathoenaw hah poe awh, telah na sak pawiteh hno puengpa ni na thoungsak awh han.
Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
42 Farasinaw, nangmouh teh na yawthoe awh. Bangkongtetpawiteh, songpam, songkeng hoi anhlanaw totouh, pung hra pung touh na poe awh navah, lannae hoi Cathut lungpatawnae teh banglahai na noutna awh hoeh. Apasuek dei e naw hai cettakhai laipalah, a hnukkhu dei e naw hai tarawi awh.
Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43 Farasinaw, nangmanaw teh na yawthoe awh. Bangkongtetpawiteh, sinakok dawk ka talue e hmuen koehoi hno yonae koevah ayâ ni bari e hah lung na pataw awh.
Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
44 Cakathutkungnaw hoi Farasinaw, kakâsaknaw teh na yawthoe awh. Bangkongtetpawiteh ka kamnuek hoeh e phuen hoi na kâvan awh. Hote tangkom van kacetnaw ni phuen ao e panuek awh hoeh telah atipouh.
Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.‟
45 Hahoi kâlawk kacangkhaikung buet touh ni Bawipa telah pawiteh kaimouh hai yon na pen awh maw, telah atipouh navah,
Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.‟
46 Kâlawk kacangkhainaw, nangmouh teh na yawthoe awh. Bangkongtetpawiteh, phu thai hoeh e hno ayânaw van na patue awh. Namamouh teh kutdawn hoi boehai na tek awh hoeh.
Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
47 Nangmouh teh na yawthoe awh. Na mintoenaw ni a thei e profetnaw e phuen na sak awh.
Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
48 Hatdawkvah nangmouh teh, na mintoenaw e nuencang na tarawi awh. Na mintoenaw ni profetnaw teh a thei awh toe. Nangmouh ni phuen na sak awh.
Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
49 Hatdawkvah Cathut lungangnae ni profetnaw hoi gunceinaw hah ahnimanaw aonae koe patoun han. Ahnimanaw thung dawk tami tangawn teh a pacekpahlek han, tangawn teh a thei awh han.
Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
50 Hatdawkvah, Abel e a thi koehoi a kamtawng vaiteh, thuengnae hoi bawkim rahak vah a thei awh e Zekhariah e a thi totouh, talaivan kamtawngnae koehoi palawng tangcoung lah kaawm e profetnaw pueng e a thipaling phu teh hete miphunnaw koe ka suk han.
for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
51 Kai ni atangcalah ka dei e teh hete miphunnaw koe hote thipaling phu ka suk han telah kai ni ka dei.
fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
52 Kâlawk kacangkhainaw, nangmouh teh na yawthoe awh. Bangkongtetpawiteh panuenae cabi teh na kuem awh. Namamouh hai na kâen awh hoeh, kâen han kangainaw hai na ngang awh, telah atipouh.
Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.‟
53 Hottelah taminaw koe a dei pouh navah, cakathutkungnaw hoi Farasinaw ni Bawipa dawk yon a pen thai nahanelah,
Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
54 a pawp awh teh lawk a dei e man thai nahane a tawng awh teh a konglam a cawngca a pacei awh.
thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
