Khuinae 4
1 Sui teh kamlaw hoeh toe. Kahawi e sui teh a kâthung toe. Kathounge talung teh lamtakinnaw koe kâkahei lah ao.
Hvor Guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige Stene slængt hen paa Gadernes Hjørner!
2 Aphu kaawm e suikatang patetlah kaawm e Zion canaw hah, hlaamkabonaw ni kut hoi a bo e talai hlaam patetlah a pouk awh.
Zions de dyre Sønner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar, Pottemagerhænders Værk!
3 Kahrawnguinaw ni patenghai a canaw hah sanu a pânei teh, a khetyawt. Hatei ka taminaw canunaw teh, kahrawng kaawm e kalauk tava patetlah kamatheng e lah ao awh.
Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som Ørkenens Strudse.
4 Sanu ka net e camo ni sanu a kahran dawkvah, a lai hah adangka dawk rapkâbet lah ao. Camonaw ni vaiyei a hei awh nakunghai, ka poe hane tami awm hoeh.
Den spædes Tunge hang fast ved Ganen af Tørst, Børnene tigged om Brød, og ingen gav dem.
5 Kahawi poung e rawca kacatnaw teh, lamnaw dawk ao awh. Hnipaling kâkhu lahoi ka roung e naw ni, eitaboung lah a tawm awh.
Folk, som levede lækkert, omkom paa Gaden; Folk, som var baaret paa Purpur, favnede Skarnet.
6 Kaie ka miphun tangla ni a khang e teh, kut hoi thapatho laipalah, vaitahoi raphoe e Sodom khopui e yonnae hlak hoe a len.
Mit Folks Datters Brøde var større end Synden i Sodom, som brat blev styrtet, saa Hænder ej rørtes derinde.
7 Ahnie bawinaw teh, tadamtui hlak a thoung teh, sanutui hlak hai a pangaw. Ahnimae a tak teh, sapphire talung hlak a paling. Ahnimae a meihawinae teh, sapphire talung hoi a kâvan.
Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end Mælk, deres Legeme rødere end Koral, som Safir deres Aarer;
8 Atuteh ahnimae a meihawinae teh, hmaisaei hlak a tamang teh, lam dawk nout thai hoeh toe. A vuennaw hai a hru dawk rapkâbet teh thing patetlah a ke toe.
mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes paa Gaden, Huden hænger ved Knoglerne, tør som Træ.
9 Law dawk a pawhiknaw hai a pawk teh, a hrawnghrang lah ao teh, vonhlam hoi due e hlak tahloi hoi thei e hah ahawihnawn.
Sværdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen, dødsramte, af Mangel paa Markens Grøde.
10 Pahrennae ka tawn e napuinaw e kutnaw nihai, amamae camonaw hah a thueng awh. Ka miphun canu tanglanaw ni a rawknae tueng nah, ahnimouh hanelah camonaw teh rawca lah a kangcoung.
Blide Kvinders Hænder kogte deres Børn; da mit Folks Datter brød sammen, blev de dem til Føde.
11 BAWIPA ni mae a lungkhueknae a kuep sak toe. Puenghoi a lungkhueknae a rabawksin toe. Zion khopui hah hmai a sawi teh, hote kho teh adu totouh a kak sak.
HERREN køled sin Vrede, udøste sin Harmglød, han tændte i Zion en Ild, dets Grundvolde aad den.
12 Tarannaw ni Jerusalem khopui thung a kâen thai nah doeh tie hah, talai van kaawm e siangpahrangnaw hoi talai van kho ka sak e pueng ni hai yuem awh hoeh toe.
Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende skulde staa i Jerusalems Porte.
13 Khopui thung e tami kalannaw e thi a lawngnae teh profetnaw e yonnae hoi vaihmanaw kânginghoehnae kecu dawk doeh.
Det var for Profeternes Synd, for Præsternes Brøde, som i dets Midte udgød retfærdiges Blod.
14 Ahnimouh teh lamnaw dawk mit ka ang hoeh e patetlah a cei awh teh, thi hoi kâkaawk dawkvah, lamnaw dawkvah ahnimae khohnanaw teh apinihai kâbet ngai hoeh.
De vanked som blinde paa Gaderne, tilsølet af Blod, rørte med Klæderne Ting, som ikke maa røres.
15 Tami pueng ni ahnimouh teh cet awh, cet awh, kâbet awh hanh. Kathounghoehe nangmanaw ahlanae koe cet awh telah a hram awh. Ram thung bout awm awh hanh leih ati awh dawkvah, ahnimouh teh hmuen tangkuem a cei awh.
»Var jer! En uren!« raabte man; »Var jer dog for dem!« Naar de flyr og vanker, raaber man: »Bliv ikke her!«
16 BAWIPA ni ahnimanaw teh kâkapeksak. Ahnimouh teh bout khen hoeh toe. Vaihmanaw e hmalah barilawa poe hoeh toe. Kacuenaw hai ngaikhainae awm laipalah ao awh.
HERREN spredte dem selv, han saa dem ej mer, Præster regned man ej eller ynked Profeter.
17 Maimouh teh bout na kabawm hane apimaw telah ngaihawi hoi ka mit hai amom toe. Maimouh ni ka rungngang thai hoeh e ram hah ayawmyin ring awh.
End smægted vort Blik efter Hjælp, men kun for at skuffes, paa Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjælper.
18 Ahnimouh ni maimouh ceinae lam dawk, khokhnuk a dawn teh na pâlei awh. Maimae a poutnae teh a hnai toe. Maimae a hninnaw teh abaw han toe. Mamouh teh sungnae tueng lah pha awh toe.
De lured paa vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var nær, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.
19 Mamouh hnuk lahoi na kapâleinaw teh, kalvan e mataw hlak hai hoe karang e lah ao awh. Ahnimouh ni maimanaw hah mon lah na pâlei awh teh, kahrawngum vah na pawp awh.
Mer snare end Himlens Ørne var de, som jog os, paa Bjergene satte de efter os, lured i Ørkenen,
20 Maimae kâha lah kaawm e, BAWIPA ni satui a awi e tami ni, ahnimae rawknae tangkom dawk man e lah o awh toe. Maimouh teh ramnaw dawk e a lungui ahnie thungup rahim vah khosak han toe ati awh.
vor Livsaande, HERRENS Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i hvis Skygge vi tænkte at leve blandt Folkene.
21 Uz ram dawk kaawm e Edom canu lunghawi hoi konawm haw. Manang teh nang koe a pha han doeh. Na parui vaiteh, caici lah na o han toe.
Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Ogsaa dig skal Bægeret naa, du skal blotte dig drukken.
22 Oe Zion canu nange yonnae teh, a pout toe. Nang teh bout na pâlei mahoeh. Oe Edom canu na sak e na yonnae dawk reknae na khang vaiteh, na yonnae a pâphue han.
Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din Skyld, afslører dine Synder.
