Khuinae 3
1 Kai teh nama e lungkhueknae dawk reithai rucatnae ka kâhmo e tami lah ka o.
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
2 Kai hah na pâlei teh angnae dawk laipalah hmonae dawk na cei sak.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 Atangcalah, kai hah hnin touh thung a kut hoiyah na pakhuppathan.
ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
4 Ka tak hoi ka vuennaw a hmawn sak teh, ka hrunaw hah a khoe.
Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 Kai koe lah na rakhan teh reithai rucatnae hoi na kalup.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 Ka dout tangcoungnaw patetlah a hmonae thung na o sak.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 Na paung teh karipoung e rui hoi kahlout thai hoeh nahanlah na katek.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Hramki hoi ka ka teh, pahrennae ka kâhei nakunghai, ka ratoumnae hah na coe pouh hoeh.
Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 Ka lamthung hai talung a e hoi na khan pouh. Ka lamthung a longkawi sak.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
10 Kai na ka pawm e tavom patetlah kâhronae dawk kaawm e sendek patetlah na o sak.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 Ka lamthung na phen sak teh, kai hah thawkthawk na raboung. Kângue han awm laipalah na o sak.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 Ahnie licung a sawn teh, pala hoi ka hanelah a nue e patetlah na ta.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 Ahnie palacung teh ka kuen thung a kâen sak.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
14 Kai teh ka taminaw e hmalah hnin touh thung dudamnae hoi la lah na sak awh hanelah ka o toe.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 Na min ni kakhat e kung hoi na kawi sak teh, lungkhueknae hoi na phum.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 Ka hâ teh talung kate e hoi a khoe. Hraba hoi muen a ramuk.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
17 Ka lungthin muitha teh roumnae thung hoi na takhoe toung dawkvah, bawinae tie teh ka pahnim toe.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 Ka ngaihawinae hoi ka lentoenae teh, BAWIPA ama koehoi a kahma toe telah ka ti.
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
19 Kaie reithai rucat ka khangnae, lungkhueknae hoi kakhat e naw na pahnim pouh hanh.
At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
20 Ka hringnae ni hote hnonaw hah pahnim hoeh niteh, ka thungvah pou ao. Kaie lungthin muitha hah tha ayoun sak.
min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
21 Hettelah ka lungthin bout na pouk sak nah ka ngaihawinae bout ka tawn.
Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
22 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA mae pahren lungmanae hoi ngaithoumnae teh nâtuek hai a poutnae ao hoeh dawkvah, maimouh teh rawk laipalah o awh.
HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 Amom tangkuem a tha lah pahren lungmanae na pang sak. Nama e yuemkamcunae teh a lenpoung.
hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 BAWIPA teh kai hanelah doeh ao. Hatdawkvah, ka lungthin muitha ni ama teh a ngaihawi.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
25 BAWIPA teh ama ka tawng e hoi ama kâuepnaw hanelah, ahawinae a sak pouh.
Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 BAWIPA e rungngangnae duem ka ring e teh, kahawi e hno doeh.
det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
27 Nawsai nah kahnam phu hanelah ao.
godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Cathut ni a van kahnam a toung dawkvah, amadueng a tahung vaiteh, duem awm naseh.
Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
29 Hote hmuen koe ngaihawinae ao thai dawkvah, amae a pahni teh vaiphu dawk hrueng naseh.
han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
30 Ka tambei e tami hah hmaibei vang rek patueng pouh, a minhmai mathout naseh.
række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
31 Bangkongtetpawiteh, Bawipa ni a yungyoe na pahnawt mahoeh.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 Ama ni lung na mathoe sak nakunghai, a lentoe lungmanae hoi bout na pahren han doeh.
har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
33 Bangkongtetpawiteh, taminaw lungmathoe sak e hoi rucatnae pha sak hanelah ngai hoeh.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 Talai dawkvah, thongkabawtnaw khok rahim coungroe e hai thoseh,
Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 A lathueng Poung Cathut hmalah tami e lannae pahnawtnae hai thoseh,
naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
36 Kayanae lahoi ayâ sungsaknae hai thoseh, Bawipa ni a ngai e nahoeh.
naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
37 Bawipa ni kâpoenae awm laipalah, tami ni dei e hah coung thai han namaw.
Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
38 A lathueng Poung e Cathut e pahni dawk hoi yawhawinae yawthoenae teh ka tho e doeh.
Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Ama e yon dawk reknae a khang e hah tami ni bangkongmaw a phuenang awh vaw.
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 Maimae lamthungnaw hah maimouh ni tanouknae hoi tawng awh sei. BAWIPA koe lah bout kamlang awh sei.
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 Kalvan kaawm e Cathut koe maimae lungthin hoi kutnaw dâw awh sei.
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 Kaimanaw ni ka payon teh na taran awh toe. Nama ni kayonnae na ngaithoum hoeh.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 Nama e lungkhueknae dawk minhmai na kamlang takhai teh, kaimouh koe lungmanae awm laipalah na thei toe.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
44 Kaimae ratoumnae teh nama koe a cei thai hoeh nahanelah, tâmai hoi na ramuk pouh toe.
hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
45 Nama ni kaimanaw teh miphunnaw e rahak vah, kakhin e hoi panuettho e eitaboung lah na o sak.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 Tarannaw ni kaimouh koe lah a pahni a ang awh.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 Kaimouh koe takinae hoi karap teh a pha toe.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 Kaie tami tanglanaw a rawk dawkvah, ka mit teh palang tui patetlah a lawng.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 Ka mitphi teh palang tui ka lawng e patetlah poutnae awm laipalah a lawng.
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 BAWIPA ni kalvan hoi a khetcathuk teh a hmu.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 Ka khopui thung e canu tanglanaw abuemlae kecu dawk, ka mit ni ka lungthin dawk a pataw sak.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 Bang hoeh e dawk ka tarannaw ni, tava patetlah na pâyuep awh.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 Ahnimouh ni ka hringo tangkom dawk na pabo teh, talungnaw hoi na ratet sin awh.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 Ka lû dawk hoi tui ni muen na licung teh, ka due han toe telah ka pouk.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
55 Oe BAWIPA, kai ni tangkom thung hoi nama e na min teh ka kaw.
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 Kaie ka kâheinae lawk na thai teh ka ka navah, na hnâpakeng laipalah awm hanh.
du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
57 Kai ni nama na kawnae hnin nah ka teng na tho teh, taket hanh na ti pouh.
Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
58 Oe BAWIPA nama ni ka lungthin na rungngang pouh teh, ka hringnae na ratang.
Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
59 Oe BAWIPA nama ni kapayonnaw na hmu toe. Kai hanlah lawk na ceng pouh haw.
HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
60 Nama ni kai ka tak dawk thoe ka sak e taminaw e kahawihoehe pouknae hah na hmu pouh.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 Oe BAWIPA kai ka tak dawk thoe ka sak e pathoenae hoi khokhannae pueng teh, nama ni na thai.
du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
62 Ka tarannaw ni a dei e hoi a pouk e naw pueng teh, hnin touh thung a sak awh.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 Ahnimae tahungnae kangduenae hah khenhaw! Kai teh ahnimouh e pathoe hanelah ka o.
Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
64 Oe BAWIPA amamae kut hoi a sak e pueng dawk aphu teh bout poe haw.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 Ahnimae lungthin patak sak nateh, nama e thoebonae ahnimae lathueng phat naseh.
gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
66 BAWIPA e kalvan rahim hoi na lungkhueknae hoi ahnimanaw teh be raphoe haw.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
