Lawkcengkung 21
1 Isarelnaw ni Mizpah vah, maimouh thung dawk hoi apihai Benjaminnaw ni a yu lah lat hanh seh telah lawkkamnae a sak awh.
Og Israels Mænd havde svoret i Mizpa og sagt: Der skal ingen af os give Benjamin sin Datter til Hustru.
2 Tamimaya teh, Bethel vah a cei awh teh, Cathut hmalah tangmin totouh a tahung awh. Puenghoi a hram awh teh a ka awh.
Og Folket kom til Guds Hus, og de bleve der indtil Aftenen for Guds Ansigt; og de opløftede deres Røst og græd med en stor Graad.
3 Ahnimouh ni Oe BAWIPA, Isarelnaw e Cathut, bang dawk maw Isarelnaw rahak vah het patet e hno heh ao. Sahnin vah, Isarelnaw dawkvah, miphun buet touh a vout. Bang kecu dawk vaimoe telah ati awh.
Og de sagde: Herre, Israels Gud! hvorfor er dette sket i Israel, at i Dag een Stamme savnes af Israel?
4 Hahoi teh, hettelah doeh. Atangtho teh tamimaya ni amom a tho awh teh, hawvah, bawknae khoungroe a sak awh. Hmaisawi thuengnae hoi lungmawng thuengnae a poe awh.
Og det skete den anden Dag, da stod Folket aarle op, og de byggede der et Alter, og de ofrede Brændofre og Takofre.
5 Isarelnaw ni, Isarel miphunnaw pueng thung dawk, BAWIPA koe ka kamkhueng hoeh e apimaw kaawm telah atipouh. Bangkongtetpawiteh, Mizpah vah BAWIPA koe ka cet hoeh e naw pueng teh, thei han telah lawkkamnae kalenpoung a sak awh toe.
Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen med op til Forsamlingen af alle Israels Stammer til Herren? Thi der var svoret en høj Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.
6 Hahoi Isarelnaw pueng ni, a hmaunawngha Benjaminnaw koe pankângai awh leih. Sahnin Isarelnaw thung dawk hoi miphun buet touh pahma awh toe.
Og det gjorde Israels Børn ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: I Dag er een Stamme afhuggen af Israel.
7 Kaawm rae thung dawk hoi a yu nahanelah bangtelamaw ti awh han. Maimae canunaw heh a yu lah la sak hoeh hanelah BAWIPA koe thoebo hoi lawk yo bout kam awh toe telah ati awh.
Hvad ville vi gøre dem, som ere overblevne, at de kunne faa Hustruer? thi vi have svoret ved Herren, at vi ikke ville give dem af vore Døtre til Hustruer.
8 Ahnimouh ni Isarel miphun thung hoi bang miphun maw Mizpah BAWIPA koe ka tho hoeh vaw telah ati. Hahoi khenhaw! ka kamkhuengnaw onae hmuen koe Jabesgileadnaw hah buet touh hai awm hoeh bo.
Og de sagde: Hvad er det for en af Israels Stammer, som ikke er kommen op til Herren i Mizpa? Og se, der var ingen Mand kommen til Lejren fra Jabes i Gilead til Forsamlingen.
9 Taminaw hah a parei awh navah, Jabesgilead ram kaawm e buet touh hai awm hoeh.
Thi Folket blev talt; og se, da var der ingen af Indbyggerne fra Jabes i Gilead.
10 Hahoi kamkhuengnaw ni a tarankahawi e tami 12000 touh a patoun awh. Cet nateh, Jabeshgilead ram dawk e kaawmnaw hah napui camo hai abuemlah tahloi hoi thet awh.
Da sendte de derhen af Menigheden tolv Tusinde Mand af Stridsfolkene; og de bøde dem og sagde: Gaar hen og slaar Indbyggerne i Jabes i Gilead med skarpe Sværd, samt Hustruerne og de smaa Børn.
11 Na sak awh hane dawkvah, hettelah han. Tongpanaw hoi napuinaw ni a ikhai tangcoung e naw pueng hah na thei awh han telah kâ a poe awh.
Og denne er den Gerning, som I skulle gøre: Alt Mandkøn og alle Kvinder, som have haft Samkvem med nogen Mand, skulle I ødelægge.
12 Hahoi Jabeshgilead ram e kaawmnaw thung dawk, tangla 400 touh, tongpa ni a ikhai hoeh rae a pâphawng awh. Hat torei teh, a onae Shiloh be a thokhai awh. Hot teh Kanaan ram doeh.
Og de fandt af Indbyggerne i Jabes i Gilead fire Hundrede unge Piger, Jomfruer, som ikke havde kendt nogen Mand og ikke haft Samkvem med nogen Mand, og de førte dem til Lejren i Silo, som er i Landet Kanaan.
13 Hahoi kamkhuengnaw pueng ni tami a tha awh teh, Rimmon talung koe kaawm e Benjaminnaw hah a patopahlai awh teh, ahnimouh koe roumnae lawk a dei pouh awh.
Da sendte den ganske Menighed hen, og de lode tale med Benjamins Børn, som vare paa Klippen Bimmon; og de tilbøde dem Fred.
14 Telah ati awh tahma vah, Benjaminnaw tang a ban awh teh, Jabesgilead napui a hlung awh e naw hah a poe awh. Hatei napuinaw khout hoeh rah.
Saa kom Benjamin tilbage paa samme Tid, og de gave dem de Hustruer, som de havde ladet leve af Kvinderne fra Jabes i Gilead; og de fandt ikke saaledes nok til dem.
15 Hahoi tamimaya teh, Benjamin kecu dawk pankângai awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni Isarel miphun thung ruengruengtinae a pha sak dawkvah.
Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer.
16 Hottelah kamkhueng e maya a lungkahanaw ni ka hring e naw a yu hane teh, bangtelamaw ti han. Bangkongtetpawiteh, Benjaminnaw thung dawk napuinaw heh koung bout thei pouh awh toe telah ati awh.
Og Menighedens Ældste sagde: Hvad skulle vi gøre ved de overblevne, at de kunne faa Hustruer? thi Kvinderne af Benjamin ere udryddede.
17 Ahnimouh ni Isarel dawk hoi miphun a kahma hoeh nahanelah, Benjaminnaw la kaawmnaw heh, bangtelamaw râw tawn sak thai han.
Og de sagde: De undkomnes Ejendom skal høre Benjamin til, at ikke een Stamme skal blive udslettet af Israel.
18 Maimae canunaw hai a yu lah lat thai awh hoeh ati awh. Bangkongtetpawiteh, Isarelnaw ni tami bangpatet hai, Benjaminnaw a yu lah ka lat e teh, thoebonae awm seh telah lawk bout kâkam toe.
Men vi kunne ikke give dem Hustruer af vore Døtre; thi Israels Børn have svoret og sagt: Forbandet være den, som giver Benjamin en Hustru!
19 Ahnimouh ni khenhaw. Bethel ceinae lam, kanîtholah, Lebanon monsom kaawm e Shiloh vah, kum tangkuem BAWIPA hanlah pawi ouk ao telah ati awh.
Og de sagde: Se, der er Aar for Aar Herrens Højtid i Silo, som ligger Nord for Bethel, mod Solens Opgang, paa den alfare Vej, som gaar op fra Bethel til Sikem, og Syd for Lebona.
20 Hatdawkvah, ahnimouh ni, Benjaminnaw koevah, cet awh nateh, misur takha koe arulahoi pawm awh.
Og de befalede Benjamins Børn og sagde: Gaar hen og lurer i Vingaardene!
21 Khenhaw! Shiloh vah tanglanaw ni lamnae hmuen koe, a tâco toteh, misur takha koehoi tâcawt awh nateh, tami pueng ni Shiloh tangla hah yu lah man awh. Hahoi torei, Benjamin ram vah cet awh.
Og I skulle se til, og se, dersom Silos Døtre gaa ud at danse, da maa I gaa ud af Vingaardene og gribe eder hver sin Hustru af Silos Døtre, og I skulle gaa til Benjamins Land.
22 Hahoi, a na pa thoseh, a thangroi thoseh, lairoe hanlah tho pawiteh, ahnimouh koevah; Kaimouh kecu dawk ahnimouh hah pahren awh. Bangkongtetpawiteh, taran tuknae koe ka yu hanelah, na man pouh mahoeh toe. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni hai atu totouh napui na poe kalawn awh hoeh. Namamouh e lawkkam dawk yon na kâhnei awh telah tet pouh awh.
Og det skal ske, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at gaa i Rette med os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi ikke have skaffet dem hver sin Hustru i Krigen; thi I have heller ikke givet dem Hustruer; eller skulle I nu have været skyldige.
23 Benjaminnaw teh, hot patetlah a sak awh. Ka lamnaw hah amamae yu hanelah lengkaleng a man awh teh, yout a ceikhai awh. A ram dawk a phakhai awh teh, khopui hah bout a pathoup awh, hawvah kho a sak awh.
Og Benjamins Børn gjorde saaledes og toge Hustruer efter deres Tal af dem, som dansede, hvilke de røvede; og de gik og kom tilbage til deres Arv og byggede Stæderne og boede i dem.
24 Hottelah, Isarelnaw teh, amamae miphun rip hoi amamae imthungkhu rip hai, hote hmuen koehoi a tâco awh teh, amamae kho tangkuem vah a ban awh.
Saa vandrede Israels Børn derfra paa samme Tid, hver til sin Stamme og til sin Slægt; og de udgik derfra, hver til sin Arv.
25 Hote tueng nah, Isarel vah siangpahrang awm hoeh. Tami pueng ni a mahoima hmunae dawk ahawi tie patetlah kho a sak awh.
I disse Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde det, som var ret for hans Øjne.
