Lawkcengkung 2
1 BAWIPA e kalvantami teh Gilgal kho hoi Bokhim kho a tho teh, na mintoenaw koe kai ni lawk ka kam e ram dawk Izip ram hoi kai ni na hrawi awh. Nangmouh hoi kai ni lawkkam ka sak e teh, ka raphoe boi mahoeh.
HERRENS Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: »Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!
2 Nangmanaw teh hote ram dawk kaawm naw hoi huikonae na sak awh mahoeh. Ahnimae thuengnae khoungroenaw raphoe pouh awh ka ti ei, nangmouh ni ka lawk na ngâi awh hoeh. Bangkongmaw telah na sak awh.
Men I maa ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men I adlød ikke min Røst! Hvad har I dog gjort!
3 Hahoi bout a dei pouh e teh, ahnimanaw teh nangmouh hmalah ka pâlei mahoeh. Hatei, nangmouh na ka tuk e lah ao awh han. Ahnimae cathut teh nangmouh hanelah karap lah ao han atipouh.
Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!«
4 BAWIPA e kalvantami niyah, Isarelnaw koe telah a dei pouh toteh, taminaw pueng ni hramki laihoi a ka awh.
Da HERRENS Engel talede disse Ord til alle Israeliterne, brast Folket i Graad.
5 Hete hmuen teh, Bokhim a phung awh teh, BAWIPA koe thuengnae a sak awh.
Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
6 Joshua ni taminaw a patoun toteh, Isarelnaw ni amamouh ni a ham awh hane ram koelah lengkaleng a cei awh.
Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israeliterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
7 Hote taminaw niteh, Joshua a hring nathung hoi, Joshua hnukkhu ka hring e a lungkahanaw, Isarelnaw hanlah BAWIPA ni a patoun teh, ka tawk e kahmawtnaw pueng ni teh, BAWIPA e thaw a tawk awh.
Og Folket dyrkede HERREN, saa længe Josua levede, og saa længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, HERREN havde øvet for Israel.
8 Nun e capa Joshua, Bawipa e san teh, a kum 110 nah a due.
Og Josua, Nuns Søn, HERRENS Tjener, døde, 110 Aar gammel;
9 Ephraim mon, Gaash mon patung lah Timnath-heres thung amae râw a coe nahane hmuen koe a pakawp awh.
og de jordede ham paa hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
10 Hatnae se dawk teh, tamipueng teh a na mintoenaw koe a pâkhueng awh. Hahoi, ahnimouh hnukkhu e ca catounnaw niteh, BAWIPA hai thoseh, Isarelnaw hanelah thaw a tawk pouh e naw hai thoseh panuek awh hoeh toe.
Men ogsaa hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk, han havde øvet for Israel.
11 Hahoi teh, Isarelnaw ni BAWIPA mithmu vah hno kahawihoehe yonnae hah a sak awh teh, Baal a bawk awh toe.
Da gjorde Israeliterne, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og dyrkede Ba'alerne;
12 Izip ram hoi ka tâcawtkhai e a na mintoenaw e BAWIPA Cathut hah a pahnawt awh. Atengpam kaawm e cathutnaw hnuk vah a kâbang awh teh, a hmalah a tabo pouh awh. BAWIPA teh a lung hoe a khuek sak awh.
de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede HERREN.
13 BAWIPA a pahnawt awh teh, Baal hoi Ashtaroth hah a bawk awh.
De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
14 Hatdawkvah, BAWIPA lungkhueknae teh Isarelnaw koe a kâan teh, kahuencawnnaw kut dawk a poe teh, a tengpam e tarannaw kut dawk a yo teh, tarannaw hmalah bout kangdout thai awh hoeh.
Da blussede HERRENS Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Haand, saa de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, saa de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.
15 Ahnimouh teh a ceio awh nah tangkuem koe BAWIPA ni thoe a bo e patetlah a kut a nâ sin teh, hoe roedengnae hah a kâhmo sak.
Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENS Haand imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Saaledes bragte han dem i stor Vaande. Men naar de saa raabte til HERREN,
16 Hahoi teh, BAWIPA ni kahuencawnnaw e kut dawk hoi hlout sak hanelah, lawkcengkungnaw a tâco sak.
lod han Dommere fremstaa, og de frelste dem fra deres Haand, som udplyndrede dem.
17 Hateiteh, ahnimouh ni lawkcengkungnaw e lawk hah ngâi kalawn awh hoeh. Alouke cathutnaw hoi a kâyo awh teh, a bawk awh.
Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre havde vandret paa i Lydighed mod HERRENS Bud; de slægtede dem ikke paa.
18 A na mintoenaw ni kahring Cathut e kâpoelawknaw a tarawi awh e lamthung dawk hoi karanglah a phen awh. BAWIPA ni lawkcengkungnaw a tâco sak torei teh, ahnimouh hoi rei a okhai teh, a kut dawk ao yunglam, taran e kut dawk hoi Isarelnaw a hlout sak awh. Bangkongtetpawiteh, ahnimanaw rektap hoi kâhram lawk BAWIPA ni a thai pouh toteh, bout a pahren.
Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstaa iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Haand, saa længe Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, naar de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem.
19 Lawkcengkung ni a due takhai toteh, a na mintoenaw hlak hoe a mathoe awh teh, alouke cathut hnuk a kâbang awh teh a bawk awh. Amamae lunglenpansa lah onae lamthung ceitakhai han ngai awh hoeh.
Men saa snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Færd.
20 BAWIPA Cathut teh Isarelnaw koe puenghoi a lungkhuek teh, Hete taminaw ni ka lawk ngâi awh hoeh, a na mintoenaw koe lawk ka kam pouh e a raphoe awh toung dawkvah,
Da blussede HERRENS Vrede op mod Israel, og han sagde: »Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg paalagde deres Fædre, og ikke adlydt min Røst,
21 Joshua a due hnukkhu, a miphunnaw e hmalah hoi Kai ni ka pâlei pouh mahoeh toe.
vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Død,
22 A na mintoenaw patetlah BAWIPA e lamthung hah a tarawi ou, tarawi hoeh ou tie panue nahan, Isarelnaw ma tanouk nahanelah, ahnimouh teh ka hno han telah a ti.
for at jeg ved dem kan sætte Israel paa Prøve, om de omhyggeligt vil følge HERRENS Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej.«
23 Hatdawkvah, BAWIPA ni hete miphunnaw vai touh haiyah, he pâlei laipalah, a tara teh, Joshua kut dawk hai poe hoeh.
HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Haand.
