Lawkcengkung 11
1 Gilead tami Jephthah teh a thakaawmpounge ni teh tarankahawi poung e a tho, Gilead ni Jephthah a khe. A manu teh kâyawt e doeh.
Og Gileaditeren Jeftha var vældig til Strid, men han var en Horekvindes Søn; og Gilead havde avlet Jeftha.
2 Gilead yu ni a khe pouh e a capanaw a lungha toteh, Jephthah teh a hrek awh. Kaimouh koe awm hanh lawih, apa e râw cungtalah na pang pawm mahoeh.
Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, udstødte de Jeftha og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Hus, thi du er en anden Kvindes Søn.
3 Jephthah teh a hmaunaw koehoi a yawng teh, Tob ram dawk kho a sak. Jephthah koe ka cungkeihoehe naw a kamkhueng awh teh a kâbang awh.
Da flyede Jeftha fra sine Brødres Ansigt og boede i Landet Tob; og der samlede sig til Jeftha løse Mænd, og de droge ud med ham.
4 Ammonnaw ni Isarelnaw a tuk hnukkhu hoi atueng sitca dawk hettelah ao.
Og det skete efter nogle Aar, da strede Ammons Børn imod Israel.
5 Ammonnaw ni Isarel a tuk awh toteh, Gilead e a lungkahanaw ni Tob ram hoi Jephthah la hanlah a cei awh.
Og det skete, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jeftha fra Landet Tob.
6 Hottelah Jephthah koevah, Ammonnaw tuk thai nahanlah tho leih, ransabawi lah na awm pou leih atipouh awh.
Og de sagde til Jeftha: Kom, saa skal du være vor Øverste, og vi ville stride imod Ammons Børn.
7 Jephthah ni Gilead e kacuenaw koe na hmuhma awh teh, apa im hoi na pâlei awh nahoehmaw. Bangkongmaw atu na ngaikhawk torei teh kai koe bout na tho awh telah atipouh.
Og Jeftha sagde til de Ældste af Gilead: Have I ikke hadet mig og udstødt mig af min Faders Hus? hvorfor komme I nu til mig, efterdi I have Trængsel?
8 Gilead e kacuenaw ni Jephthah koevah, hete kecu dawk nahoehmaw Ammonnaw tuk hanelah nang koelah bout ka kamlang awh vaw. Hahoi Gilead kaawmnaw pueng lathueng vah a lû lah awm loe atipouh awh.
Og de Ældste af Gilead sagde til Jeftha: Derfor vende vi nu tilbage til dig, at du skal gaa med os og stride imod Ammons Børn; og du skal være vort Hoved, ja alle deres, som bo i Gilead.
9 Jephthah ni Gilead e kacuenaw koe, Ammonnaw tuk hanelah im bout na bankhai awh teh, BAWIPA ni ahnimanaw koe, koe na poe pawiteh kahrawikung lah kaawm katang han vaimoe telah atipouh.
Og Jeftha sagde til de Ældste af Gilead: Dersom I hente mig for at stride imod Ammons Børn, og Herren giver dem for mit Ansigt, skal jeg da være eders Hoved?
10 Gilead e kacuenaw ni, na lawk patetlah lah ka sak awh hoehpawiteh, BAWIPA ni mamouh rahak vah kapanuekkhaikung lah awm seh atipouh awh.
Da sagde de Ældste af Gilead til Jeftha: Herren skal være Vidne imellem os, dersom vi ikke gøre saaledes efter dine Ord.
11 Hahoi, Jephthah ni Gilead e kacuenaw koe a cei teh, lû hoi ransabawi lah a coung. Mizpah kho vah, Jephthah ni BAWIPA hmalah hote lawknaw pueng hah a dei.
Saa gik Jeftha med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste, og Jeftha talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa.
12 Jephthah ni Ammonnaw e siangpahrang koevah, kai na tarankhai hanelah bangmaw kaawm. Kai tuk hanelah ka ram dawk na tho awh, telah patounenaw a patoun.
Da sendte Jeftha Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad har jeg med dig at gøre, at du kommer til mig at stride imod mit Land?
13 Ammonnaw e siangpahrang ni, Isarelnaw Izip ram hoi a tâco navah, ka ram hah Arnon hoi Jabbok hoi Jordan totouh na la awh kecu dawkvah, hote ramnaw hah pâdingsuelah duem na poe leih, telah Jephthah e patounenaw koe a dei pouh awh.
Ammons Børns Konge sagde til Jefthas Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jakob og indtil Jordanen; saa giv mig nu de Stæder tilbage med Fred!
14 Jephthah ni Ammonnaw e siangpahrang koe patounenaw bout a patoun.
Men Jeftha sendte atter Bud til Ammons Børns Konge.
15 Ahni koe Jephthah ni hettelah a dei pouh. Isarelnaw ni Moab ram na lat pouh hoeh. Ammonnaw e ram hai bout lat hoeh.
Og han lod sige til ham: Saa siger Jeftha: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land;
16 Bangkongtetpawiteh, Izip ram hoi a tâco navah, kahrawngkadi pueng dawkvah, tuipui paling totouh paloupalou a cei awh teh Kadesh a pha awh.
thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades.
17 Hahoi teh Isarel ni Edom siangpahrang koevah, pahren lahoi na ram dawk kai pou na cetsak lah titeh patounenaw a patoun. Hatei, Edom siangpahrang ni a hnâ bawt pouh hoeh. Moab siangpahrang koe laicei bout a patoun haiyah, ceinae kâ poe hoeh. Hahoi Isarelnaw teh Kadesh vah sut ao awh.
Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kære, lad mig drage igennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa Bud til Moabiternes Konge, men denne vilde heller ikke; saa blev Israel i Kades.
18 Ramke koelah pou a cei awh teh, Edom hoi Moab hah a roun awh. Moab ram kanîtho lahoi a cei awh teh, Arnon namran lah a roe awh. Moab ram thung dawk roeroe kâen awh hoeh. Bangkongtetpawiteh, Arnon palang teh Moab ramri doeh.
Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de lejrede sig paa hin Side Arnon; og de kom ikke i Moabiternes Landemærke; thi Arnon er Moabiternes Landemærke.
19 Hahoi Isarelnaw ni Amor siangpahrang Sihon, Heshbon siangpahrang koe patounenaw a patoun. Isarelnaw ni ahnimouh koe kamamae hmuen koe ka pâtam navah pahren lahoi na ram dawk pou ka cei awh han atipouh.
Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Kongen i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kære, lad os drage igennem dit Land indtil mit Sted.
20 Hatei, Sihon ni Isarelnaw ni a ram dawk a raka hane a yuem hoeh dawkvah, a taminaw pueng a pâkhueng teh Jahaz kho king a kalup awh teh, Isarelnaw hah a tuk awh.
Men Sihon troede ikke Israel, saa at han lod ham drage igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk, og de lejrede sig i Jahza, og han stred imod Israel.
21 BAWIPA Isarel Cathut ni Sihon siangpahrang hoi a taminaw pueng hah Isarel kut dawk a poe teh, he a thei awh. Hahoi Isarelnaw ni hote Amornaw onae ram teh koung a pang awh.
Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Ejendom hele Landet fra Amoriterne, som boede sammesteds.
22 Hahoi Amornaw e khori thung dawk Amor palang koehoi Jabbok palang totouh, ramke hoi Jordan palang totouh a pang awh.
Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Ejendom, fra Arnon og indtil Jabok og fra Ørken og indtil Jordanen.
23 Hottelah Isarel BAWIPA Cathut ni, a tami Isarelnaw hmalah Amornaw ram hah a lawp pouh. Telah pawiteh, nang ni a ram na lawp han toung.
Saa har nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du vil tage det i Eje?
24 Na cathut Kemosh ni na ham lah na poe e pueng teh na pang hane nahoehmaw. Hottelah, BAWIPA Cathut ni, kaimouh ka hmalae a lawp e pueng teh ka pang han bokhei.
Mon du ikke tager til Eje det, som din Gud Kamos giver dig i Eje? og alt hvad Herren vor Gud har gjort ryddeligt for vort Ansigt, det tage vi i Eje.
25 Moab siangpahrang Zippor capa Balak hlak na hawi maw. Ahni ni Isarel a taran teh, runae a poe boimaw. Ahni ni Isarel a tuk boimaw.
Og nu, er du vel meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? har han vel trættet med Israel, eller har han vel ført Krig imod dem?
26 Isarel hah Heshbon hoi a khonaw, Aroer hoi a khonaw, Ammon khori khopuinaw pueng koe kum 300 totouh kho a sak awh navah, bangkongmaw tuk laipalah na o awh vaw.
Da Israel har boet i Hesbon og i dens tilhørende Stæder og i Aroer og i dens tilhørende Stæder og i alle Stæderne, som ligge ved Arnons Bredder, tre Hundrede Aar, hvorfor friede I dem da ikke i den Tid?
27 Hatdawkvah, nangmouh koe bang yonnae ca boehai ka sak awh hoeh. Nangmouh ni tuk han na ngai dawkvah, kaimouh tak dawk yonnae na sak awh. BAWIPA lawkcengkung ni atuvah, Isarelnaw hoi Ammonnaw rahak vah, lawkceng na lawiseh, atipouh.
Og jeg har intet syndet imod dig, og du gør dette onde imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme i Dag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn.
28 Hatei, Jephthah ni lawk a thui e hah Ammon siangpahrang ni ngai pouh hoeh.
Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jefthas Ord, hvilke han sendte til ham.
29 Hahoi teh, BAWIPA e Muitha Jephthah tak dawk a pha teh Gilead hoi Manasseh ram hah a rakan teh, Gilead ram Mizpah vah pou a cei awh. Hahoi Gilead hoi Mizpah hoi Ammonnaw koe pou a cei awh.
Og Herrens Aand var over Jeftha, og han drog igennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpa i Gilead, og fra Mizpa i Gilead drog han over til Ammons Børn,
30 Jephthah ni BAWIPA koe lawk a kam teh, Ammonnaw heh ka kut dawk na poe katang pawiteh,
og Jeftha lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn i min Haand,
31 hettelah ao han. Ammonnaw koehoi hnâroumcalah ka ban pawiteh, ka im takhang koehoi hmaloe na ka dawn e pueng teh, BAWIPA nange lah ao han. Hmaisawi thuengnae koe ka hno han telah a ti.
da skal det ske, at det, som gaar ud, ja det, som gaar ud af mit Huses Døre imod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg vil ofre det til et Brændoffer.
32 Hahoi teh, Jephthah teh Ammonnaw tuk hanlah a kamthaw teh, BAWIPA ni ahnimouh teh a kut dawk a poe.
Saa drog Jeftha over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
33 Aroer hoi Minnith totouh khopui 20 touh a tâ. Abelkeramim vah kâtheikârawngnae kalenpoung ao. Hot patetlah, Ammonnaw teh Isarelnaw hmalah a sung awh.
Og han slog dem fra Aroer, og indtil man kommer til Minnith, tyve Stæder, og indtil Abel-Keramim med et saare stort Slag; saa bleve Ammons Børn ydmygede for Israels Børns Ansigt.
34 Jephthah teh a onae im Mizpah a pha toteh, hawvah a canu ni cecak khawng hoi lam laihoi a dawn hanelah a tho. A canu a tawn e dueng doeh, alouke pihai awm hoeh.
Og Jeftha kom til Mizpa til sit Hus, og se, hans Datter gik ud mod ham med Trommer og med Dans, og hun var hans eneste; han havde ellers hverken Søn eller Datter.
35 Oe hahoi teh hettelah doeh. A canu lawn a hmu toteh, ahni a ravei teh, Oe ka canu rahim doeh na pabo toe, nang teh kai runae na kapoekung lah na o toe. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA koe ka pahni yo ka ang toe. Hote hah bout ka hno thai mahoeh toe, telah a ti.
Og det skete, der han saa hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har nedbøjet mig saare, og du har bedrøvet mig inderligen; thi jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.
36 Napui ni a na pa koe, apa BAWIPA koe na pahni yo na ang boum teh na kâko hoi ka tâcawt e na lawk patetlah kai ka tak dawk sak yawkaw. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni na taran Ammonnaw hah na lungkuep nahan na tâ sak toe.
Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gør med mig, som det er udgaaet af din Mund, efter at Herren har skaffet dig fuldkommen Hævn over dine Fjender, over Ammons Børn.
37 Hahoi teh a na pa koevah telah ka sak vai, thapa yung hni touh thung, kamadueng vaiteh, mon dawkvah, tanglakacuem lah ka onae, ka huinaw hoi ka khuikapkhai eivai, atipouh.
Og hun sagde til sin Fader: Denne Ting lad mig vederfares, giv mig Frist to Maaneder, at jeg maa gaa og fare ned paa Bjergene og begræde min Jomfrustand, jeg og mine Veninder.
38 Ahni ni cet awh yawkaw atipouh. Hateh thapa yung hni touh o hanelah a kamthaw. A cei awh teh, ama hoi a huinaw hoi mon dawk tanglakacuem lah onae a khui awh.
Og han sagde: Gak hen, og han gav hende Frist to Maaneder; da gik hun med sine Veninder hen og begræd sin Jomfrustand, paa Bjergene.
39 Hahoi thapa yung hni touh ao hnukkhu, a na pa koe bout a tho teh, ahni ni lawk a kam e patetlah a tak dawk a sak teh, tongpa panuek hoeh toe.
Og det skete, der to Maaneder vare til Ende, da kom hun tilbage til sin Fader, og han gjorde med hende efter sit Løfte, som han havde lovet; og hun kendte ikke Mand. Og det blev en Skik i Israel:
40 Hahoi Isarelnaw thung dawkvah, Isarel canunaw ni Gilead tami Jephthah canu teh kumtangkuem hnin pali touh thung lungmathoe khuikanae lah pou a hno pouh awh. Hothateh, Isarelnaw e phung doeh.
Israels Døtre gaa fra Aar til Aar for at prise Gileaditeren Jefthas Datter fire Dage om Aaret.
