Jonah 3
1 Jonah koe Cathut e lawk bout ka tho e teh,
Men HERRENS Ord kom for anden Gang til Jonas saaledes:
2 thaw nateh Nineveh kholah cet loe, lawk na thui e patetlah hramkhai loe telah atipouh.
»Staa op og gaa til Nineve, den store Stad, og udraab over den, hvad jeg tilsiger dig!«
3 Hatnavah, Jonah teh Cathut ni kâ a poe e patetlah a thaw teh Nineveh kho lah a cei. Nineveh kho teh khopui lah ao dawkvah hnin thum touh lamcei akaw.
Saa stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENS Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.
4 Jonah ni khothung a kâen teh, hnin touh lam a cei teh, hnin rui pali touh aloum hnukkhu Nineveh khopui teh a rawk han toe telah a pathang.
Da nu Jonas var gaaet den første Dagsrejse ind i Byen, raabte han: »Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!«
5 Nineveh khothung e taminaw ni Cathut e lawk a yuem awh teh, tami kacue kanaw abuemlah rawcahai nahane atueng a pathang awh teh buri a kâkhu awh.
Da troede Folkene i Nineve paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa;
6 Nineveh siangpahrang ni hote kamthang a thai navah a bawi tungkhung dawk hoi a thaw teh, a puengcang a kârading hnukkhu, buri a kâkhu teh vaiphu dawk a tahung.
og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet,
7 Tami hoi saringnaw abuemlah sairasuep lah awmseh. Rawca cat sak awh hanh. Tui hai net sak awh hanh.
og han lod udraabe i Nineve: »Kongen og hans Stormænd gør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Smaakvæg, maa nyde noget, græsse eller drikke Vand;
8 Taminaw hoi saringnaw teh buri kâkhu awh naseh. Cathut koe lungthin katang hoi ratoum awh naseh. Tami tangkuem amamouh ni a dawn awh e rawknae lamthung hno kahawihoehe a sak awh e roun awh naseh.
men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder.
9 Maimanaw teh rawknae dawk hoi hlout awh nahanelah, Cathut a lungkâthung teh puenghoi a lungkhueknae hah a roum thai hoi a roum thai hoeh e hah apinimaw a dei thai a titeh, siangpahrang hoi bawinaw e kâ lahoi Nineveh khopui thung a pathang sak.
Maaske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, saa vi ikke omkommer.«
10 Khocanaw ni amamouh ni a dawn awh e kahawihoehe lamthung a roun awh teh, a tawksak awh e naw hah Cathut ni a hmu navah ahmaloe pakhinae runae hah ahnimouh koe phat sak hoeh.
Da Gud saa, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
