Job 9
1 Job ni bout a pathung teh,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Hetheh doeh tie hah atangcalah ka panue, hateiteh, Cathut e hmalah bangtelamaw tami teh a lan thai han.
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Ama oun han ka ngai e awm pawiteh, avai 1,000 touh dawkvah vai touh boehai pathung thai mahoeh.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 Cathut teh, lungkaang poung e, athakaawme thayung lah ao. Ama taranlahoi lung ka patak sak e, a lam ka cawn e apimaw kaawm boi.
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Monnaw hah a puen teh, a lungkhueknae hoi a pathung torei teh, panuek awh hoeh.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Talai a onae hmuen koehoi a kâhuet teh, a khomnaw hah koung a kâhuet sak.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Kanî hah kâ a poe teh, tâcawt hoeh. Âsi angnae hah muen a ramuk.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Ama dueng lahoi kalvan hah a ramuk teh, tuipui tuicapa van a cei.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Ama ni Latum, Kangduetaphai, Baritca, hoi akalae âsinaw hah a sak.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Be panue thai hoeh e hnokalen e hai, touk thai hoeh e kângairu hnonaw hah a sak.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Ka teng vah a cei ei ama teh, ka hmawt hoeh. Na ceihlawi e hai ka panuek hoeh.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Ama ni lat pawiteh, apinimaw a haw pouh thai han. Apinimaw bangmaw na sak, atipouh thai han.
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 A lungkhueknae dawk hoi, Cathut ni kamlang takhai mahoeh toe. A khok rahim vah tami kâoup e kabawmnaw teh a tabut awh.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Kai ni ama teh bangtelamaw, ka pathung thai han. Ama oun nahanelah, bangpatet e lawk maw kârawi han
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Bangtelah kalan nakunghai, ama teh ka pathung thai mahoeh. Kai lawkcengkung koe pahrennae doeh ka hei hnawn han.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Ka kaw pawiteh, ama ni na pato han. Ama ni ka lawk na thai pouh hane ka yuem hoeh.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Bangkongtetpawiteh, kahlî kathout ni na hmang teh, a khuekhaw awm laipalah ka hmânaw hah a kampai sak.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 Ka kâha thai laipalah, reithai hoi na kawi sak.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 A thasainae dawkvah ama teh, athakaawme lah ao. A lannae, kong dawk tetpawiteh, lawkcengnae dawk apinimaw ka hnin hah a khoe thai han.
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Ka kuep nakunghai, ka pahni ni yon na pen han, tanouk hanelah kaawm hoeh nakunghai, ka lanhoehnae hah a kamnue sak han.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Toun hoeh nahanlah ka o. Hateiteh, ka kâpanuek hoeh, ka hringnae heh ka hnueai toe.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Be kâvan doeh. Hat dawk nahoehmaw, tamikathoutnaw hoi toun han kaawm hoeh e hoi, be raphoe han telah ka dei vaw.
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Hemnae ni vai touh hoi thet boipawiteh, kayonhoehe khangnae teh, a panuikhai han.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Talai heh tamikathout e kut dawk poe lah ao teh, a lawkcengkungnaw e minhmai a ramuk. Ahni hoehpawiteh, api han na maw.
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Ka hninnaw hateh, ka yawng e hlak hai hoe a rang, a kamleng awh teh, hawinae hmawt awh hoeh.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Karang poung e lawng patetlah a khup teh, Mataw ni moithang a ka cawp e patetlah a rang.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Ka phuenangnae ka pahnim vaiteh, ka lungmathoenae minhmai he ka ta vaiteh, minhmai kapancala ka o han ka ti navah,
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 Ka khangnae naw pueng heh, makkhak ka taki teh, tamikayon hoeh e lah na pouk hoeh langvaih tie hah ka panue.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Yon pen e lah kaawm pawiteh, bangdawkmaw ahrawnghrang e meng ka tawk han.
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Tadamtui hoi ka kamhluk nakunghai, ka kut heh sapet hoi ka kamsin nakunghai,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 tangdong dawk na tâkhawng teh, ka khohna ni patenghai na panuet han doeh.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Bangkongtetpawiteh, lawkcengnae koe rei cet vaiteh, ama teh ka pathung thai nahanelah, ama teh tami lah tho hoeh.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Maimouh roi e van kut ka toung hanelah, maimae rahak laicei awm hoeh.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Kai koe e sonron lat naseh taki a thonae ni na taket sak hanh seh.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Hatdawkvah ama taket laipalah lawk hah ka dei han. Hateiteh, kai koevah hottelah bout awm kalawn hoeh.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
