Job 6
1 Job ni a pathung teh,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Oe, ka kângairunae heh, yawcu dawk khing haw pawiteh, ka khang e runae naw hai, yawcu khingnae dawk phat naseh.
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Bangkongtetpawiteh, palang teng e sadi hlak hai a ri han doeh. Hatdawkvah ka dei payon toe.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Bangkongtetpawiteh, Athakasaipounge ni a ka e pala teh kai thung vah ao, ahnimae a sue hah ka muitha ni a nei. Cathut takinae hah ka hmalah a kamnue.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Kahrawng e la ni hram a papnae koe a hram boimaw,
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Atuinae kaawm hoeh e bu teh palawi laipalah ca thai han maw. Aduirakei ka pangaw e dawk atuinae bangmaw kaawm.
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Ka hringnae ni, a tek han a ngai hoeh e, kai hanelah, panuettho e rawcanaw doeh.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 Oe, kahei e heh ka hmawt haw pawiteh, Cathut ni ngai poung e na poe haw pawiteh.
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 Pahren lahoi Cathut ni vek na khei haw na seh, A kut na pho sin nateh vitkatip lah, na tâtueng haw naseh,
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 Hottelah nakunghai, ka lungmawngnae ka tawn rah. Patawnae ni na tha hoeh nakunghai ka lunghawi han rah. Bangkongtetpawiteh, tami kathounge lawk hah kâhrawk mahoeh.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 Bangpatete thaonae maw ka tawn teh, ka ngaihawi han rah. Ka poutnae hah, banglamaw ao teh, ka hringnae ni a saw sak han rae te,
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Ka thaonae heh lungsong thaonae lah maw ao. Ka takthai he rahum lah maw a tho.
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Ka thung vah kabawmkung awmhoeh namaw, ka kuepcingnae naw pueng kai koehoi be kampuen toung nahoehmaw.
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 Bangpueng katetthai takinae a ceitakhai nakunghai, patawnae ka khang e koevah, a hui koehoi a lungmanae kamnue sak hane doeh.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Ka hmaunawnghanaw teh palang tui patetlah yuengyoe kampuen e doeh, dawngdengca dawk kahmat e palang tui patetlah ao awh.
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 Tui a kamkak e kecu dawkvah a tamang teh, a thungvah ka kâhrawk e tadamtui patetlah ao.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 Abet torei teh, be kahma awh teh, a kâan torei teh amamae hmuen koehoi kahmakata awh.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Amamae a lamthung dawk hoi a kamlang awh teh, nâ lahai cet laipalah kahmakata awh.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 Teman miphun kahlawng kacetnaw ni a khet awh teh, Sheba kahlawng kacetnaw ni a ngaihawi awh.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 A ngâhawi awh dawkvah, a lungpout awh. Hawvah a pha awh torei teh, a kaya awh.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Bangkongtetpawiteh, atuvah banglahai na tho awh hoeh toe. Takikatho e na hmu awh teh, na lung a puen awh.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Na poe awh haw, telah ka dei boimaw, hoeh pawiteh, na hnopainaw dawk hoi, kai na ratang nahanelah poe awh ka ti boimaw,
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 Hoeh pawiteh, ka tarannaw e kut dawk hoi na rungngang awh haw, ka ti boimaw, hoeh pawiteh, kai ka hnephnap e koehoi na ratang awh ka ti boimaw.
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 Na cangkhai awh haw, duem ka o han, lawkkalan hah na panuek sak awh.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Lannae teh, banghloimaw a tha ao. Hateiteh, na lawknaw ni bangmaw a kamceng sak.
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Lawk ka dei e naw heh yonpen hane maw na ngai awh. Ngaihawinae ka tawn hoeh e tami ni a dei e lawk teh, kahlî patetlah doeh ao.
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Nangmouh niteh, naranaw hah na ka pacekpahlek awh, na huinaw hanelah tangkom na tai pouh awh.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Hatdawkvah, pahren lahoi khen awh haw, bangkongtetpawiteh, nangmae hmalah ka lai kathout mahoeh.
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Ban awh nateh, lanhoehnae hah awm sak awh hanh, atu totouh ka kangdout e ka lannae heh tawm awh.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Ka lai dawk lanhoehnae ao maw, katui hoi katui hoeh e na kapekkaboe thai awh hoeh maw.
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
