Job 5
1 Atu kaw haw, na ka pato hane ao awh han vaimoe. Kathounge tami, nâ lah maw na kamlang han.
»Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Bangkongtetpawiteh, lungkhueknae ni tamipathu a thei teh, utsinnae ni kamawngrame a thei.
Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
3 Tami ni khawngyang a pabo e hah ka hmu, hateiteh kho a saknae hmuen hah thoe tangka bo.
Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
4 A capanaw teh, a hlout nahane awm hoeh, longkha koe a rawp awh vaiteh, a katin awh han. Ka rungngang hane awm hoeh.
hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 Bangkongtetpawiteh, a von ka hlam e ni a a e cang hah be a ca pouh teh, pâkhingum e patenghai hnopainaw hah a lawp awh.
sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Bangkongtetpawiteh, khangnae teh talai dawk hoi ka tho e nahoeh. Rucatnae hai talai dawk hoi ka tho e na hoeh.
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Hmaitali kahlun lah a luen e patetlah, tami teh rucat hane doeh a khe.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 Hateiteh, kai niteh, Cathut ka tawng vaiteh, ka rucatnae teh Cathut e hmalah ka dei pouh han.
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 A bawilennae hoi dei thai hoeh e, touk thai hoeh e, kângairunae kasakthaie koe vah.
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 Talai dawk kho a rak sak teh, law dawk tui a lawng sak.
som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
11 Kangduenae hmuen ka rahnoum e hah, a rasang sak teh, lung kamathoutnaw hah, roumnae hmuen dawk a luen sak.
for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
12 Huenghai kaawmnaw khokhangnae hah a kahma sak teh, a kut hoi a noe e naw koung a raphoe pouh.
han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
13 Tami lungkaang huenghai kaawm e hah, a thoumthainae ni a man awh teh, huenghai kaawm naw e khokhangnae hah, amamouh dawk tang a pha han.
som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
14 Kanîthun angnae dawk hmonae hoi a kâhmo awh teh, kanî tuengtalueng thun nah tangmin e patetlah thupthup a payam awh.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Hateiteh, tahloi hoi tami ka voutthoup e hah a rungngang teh, athakaawme taminaw e apâhni hoi a kut ni a rungngang awh.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
16 Ka roedengnaw ni ngaihawinae a tawn awh teh, lanhoehnae ni a pahni a cakuep pouh.
saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 Khenhaw! Cathut ni a toun e tami teh, tami a lung kahawi e doeh. Hatdawkvah Athakasaipounge ni phepnae teh, noutna laipalah awm hanh.
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 Bangkongtetpawiteh, ama ni a hem teh, a hmâ hah ama ni a kawm pouh. Ama ni a hmâ a ca sak teh, a kut hoi a dam sak.
Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
19 Ama ni runae taruk touh dawk hoi a tâco sak e dueng khout laipalah, sari touh thung dawk hoi hai kahawihoehe ni tek awh mahoeh.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
20 Ama ni takang duenae thung hoi a ratang awh vaiteh, taran um e tahloi thaonae thung hoi a ratang awh han.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 Lawkthoeumkha thung hoi hro lah na o vaiteh, rawkphainae a pha torei teh, na taket mahoeh.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
22 Rawkphainae hoi takangnae na panui sin vaiteh, talai e sarangnaw hah na taket mahoeh.
du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
23 Bangkongtetpawiteh, kahrawng e talungnaw hoi rei kambawng vaiteh, kahrawng e sarangmathengnaw hoi karoumcalah na o awh han.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Na onae rim dawk karoumcalah na o e hah na panue han. Na khosaknae hah na khet navah voutthoupnae banghai awm mahoeh.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Na ca catoun moiapap hane hah a panue vaiteh, nange na miphunnaw talai dawk phovai patetlah ao e hah na hmu han.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Atueng pha toteh cabong taoung e patetlah na kumcue toteh, phuen koe na pha han.
Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
27 Khenhaw! heteheh ka pakhingpalang awh teh, kalan e doeh ka tho. Thaihaw, nama hane doeh tie hah panuek, telah atipouh.
Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
