Job 41
1 Leviathan hah hradang hoi alawilah pawk na sawn thai han namaw, rui hoi a lai hah a kam dawk na kawm thai maw.
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 A hnawng dawk hnâpacap na pacap sak teh, Tamboung dawk laikaw na buen sak han na maw.
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Nang koe ka hei vaiteh, lawk kanemca hoi lawk a dei han na maw.
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Nang hoi lawkkamnae sak vaiteh, yungyoe okhai hanelah na la thai han na maw.
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Tavaca patetlah ahni hoi reirei na pai han na maw. Nama e yu lah la hanelah, na pâkhi thai han na maw.
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Na huikonaw ni ama hoi buvennae hah a sak vaiteh, hno kayawtnaw koe, ama teh a rei awh han namaw.
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Tahroe donghmo hah a vuen dawk a kawi sak vaiteh, tanga kamannaw hah tahroe hoi a lû dawk a kawi sak thai nahoehmaw.
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 A lathueng vah a kut toung nateh, tarantuknae hah pahnim hoeh, khoeroe bout sak hanh lawi.
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Ama tâ hane ngaihawinae hah a hrawnghrang doeh, a mithmu vah a tâ thai hoeh e ao han namaw.
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 Ama lungtho sak hanelah apihai a lungtang mahoeh. Hottelah pawiteh, apimaw ka hmalah ka kangdout thai han.
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Kai ni ka patho hanelah apinimaw hmaloe na poe, kalvan rahim e hnocawngca pueng hah kaie seng doeh.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 A kut khok thoseh, athaonae pueng thoseh, a takthai a thaonae, a meihawinae hah ka hrawk pouh mahoeh.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Alawilae a pho hah apinimaw a rading pouh thai han, a tamboung hru bawk hni touh kâpâbawk e hah apinimaw rek a hnai thai han.
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Apinimaw a minhmai takhang hah a paawng thai han, takikathopounge a hânaw hah.
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 A keng dawk e a pho, a lakepnaw hah a kâoupnae naw lah a o, mitnoutnae patetlah kacakcalah khan e lah ao.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 Buet touh hoi buet touh khikkâcat teh, a rahak dawk kahlî hai kâen thai hoeh.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Hotnaw teh buet touh hoi buet touh koung kâkuet teh, kapek thai lah awm hoeh.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 A hâ tangawn ni angnae a tâco sak teh, a mit hah kho nueng kadai e patetlah ao.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 A kâko hoi hmaito angnae a tâco teh, hmaitali a tangpei.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 A hnawng dawk hoi hmaikhunaw a tâco teh, moi thawngnae hlaam dawk ka tangdawk e hoi, ka kang e buruk patetlah ao.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 A kâha ni hmaisaeinaw a kak teh, a pahni dawk hoi hmaito a tâco.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 A lahuen dawk thaonae ao teh, a hmalah lungmathoenae hah a len.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 A takthai hoi tharuinaw teh khakkâkuet teh, kâtahruet thai hoeh e kacakpounge lah ao.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 A lungthin teh talung patetlah a te, Cakang phawmnae a rahim lae talung patetlah a te.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 A thaw torei teh, athakaawme taminaw ni a taki awh, a thao e a taki awh dawkvah, ka pathu e patetlah ao awh.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 Ahni koe tahloi ka phat nakunghai tâ thai mahoeh, pala, tahroe ni hai tâ thai mahoeh.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 Sum hah cakong patetlah a pouk, rahum hah thingke patetlah a pouk.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 Licung ni yawng sak thai mahoeh, Talung hoi dêi e hah ahni hanelah teh cakongkung patetlah ao.
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 Bongpai hah cakong patetlah a pouk teh, pala dawk hoi duenae hah koe a panuikhai.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 A vonpui vuen hah kahran poung e hlaam kâbawng e patetlah doeh a o, tangdong um vah cangkatin e seh patetlah a tabo.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 Ka dungpoung e tui hah hlaam patetlah a tangdo sak teh, talî kadung poung e hah satuium patetlah a sak.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 A cei tangcoungnae dawk angnae hah a hruek teh, tami ni a dungpoung ati e tui hah sampo patetlah a pouk.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 Takinae tawn laipalah, sak e lah ao teh, talai van dawk ahni patetlae awm hoeh.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 Ka rasang poung e hno pueng hah a khet nah, ahni teh kâoup e catoun pueng dawk siangpahrang doeh telah a ti.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
