Job 39
1 Mon dawk e Atha ca khenae tueng hah na panue maw, Sayuk ca khenae tueng te na pâkuem thai maw.
Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer,
2 Thapa nâyittouh maw a vawn tie hah na panue thai maw, a khenae tueng te na panue thai maw.
tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder?
3 A tabo awh teh a ca a khe, a canaw teh a pâ sak.
De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4 A canaw hah a dam awh teh kahrawngum a roung awh. A tha ao awh.
Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5 Kahrawng e lanaw hah apinimaw a ngai patetlah a pâ sak. Kahrawng e la pennae rui apinimaw a rasu.
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6 Kahrawng hah apie im lah maw ka sak teh, kahrawngum hah api khosak nahanelah maw ka sak.
som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7 Runae ka kâhmo e khopui a dudam teh, kahrekkungnaw e hramnae lawk hah noutna pouh hoeh.
Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8 Mon teh a pawngpanae lah ao teh, hram kanaw hah a tawng awh.
det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op.
9 Savitan ni nange thaw a tawk ngai han na maw, na saring im dawk a roe ngai han na maw.
Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten?
10 Savitan hah a lahuen dawk laikawk kanawknae laphu hah na thueng thai han na maw. Na hnuk lae tangkom a paten ngai han na maw.
Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11 A thao poung dawkvah na kâuepkhai maw. Na thaw hah ahni dawk na patue thai han na maw.
Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12 Na cakang hah im lah a phu hane hoi, cangkatinnae koe cabong pâkhueng sak hanelah, na kâuepkhai thai maw.
Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen?
13 Kalauk vâ ni a rathei hah a kâoup nalaihoi ouk a kamphuet, hatei a rathei hai a muennaw ni lungmanae a tawn maw.
Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14 Bangkongtetpawiteh, talai dawk a tadui a ceitakhai teh, vaiphu dawk a phu a bet sak.
siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15 Tami ni rakkâbawng lah a coungroe thai, moithangnaw ni a kâbawng sak thai tie hah panuek hoeh toe.
tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder?
16 A canaw hah a ca hoeh e patetlah puenghoi a rek teh, a thaw tawk e a hrawnghrang lah ao e hah bang lahai pouk hoeh.
Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17 Bangkongtetpawiteh, Cathut ni lungangnae a lawp teh, thoumthainae hoi pathoup hoeh.
Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18 A rasangnae koe amahoima a kâtawm toteh, marang hoi marang dawk kâcui e hah a dudam.
Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19 Marang thaonae hah na poe e na maw, a lahuen dawk khoparit hoi na pathoup boimaw.
Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20 Samtong patetlah na pakhi thai maw, ahnie hnawng dawk hoi kacaie lawk teh taki a tho.
og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21 Tanghling hah a khok hoi a kaphai teh, a thaonae dawkvah a nawm, tarankâtuknae puengcang thung vah karang poung lah a yawng.
Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde;
22 Takithopoung e hah a panuikhai teh, lungpuennae awm boihoeh. Hoehpawiteh, tahloi taki hoi ban boihoeh.
den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23 A lathueng vah palabom hah poe a kâroe teh, pala hoi tahroe hah poe a kâhlai.
Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24 Takitho e hoi lungkhuek nah laihoi, mongka lawk ni hai kacakcalah kangdout sak thai hoeh.
den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder;
25 Mongka lawk a cai torei teh, awhaw! telah a ti. Taran kâtuknae hah ahlanae koehoi a hmui lah a thai. Kahrawikungnaw a hramnae lawk hoi târuetâho lawk a thai.
et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab.
26 Cangkhainae lahoi mataw ni a rathei a kadai teh, akalah a kamleng thai maw.
Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27 Karasangpoung lah a kamleng teh, karasangpoung lah tabu a tuk e hah, nang ni kâ na poe e namaw.
Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28 Lungha dawk kho a sak teh, karasang e lungha kânguenae rapanim koe ouk a roe.
Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg;
29 Haw hoi a ca hane hah a tuet teh, a mit ni ahla poungnae koe e hai a hmu thai.
den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30 A canaw ni thi ouk a du awh teh, kadout e moikong onae pueng koe ao awh.
Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
