Job 37
1 Hete hnonaw ni hai ka lungthin a pâyaw sak teh, lung paluekpaluek ati sak.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Khoparit pawlawk hah kahawicalah thai haw, a pahni dawk hoi ka tâcawt e ka cairing e naw hah.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
3 Kalvan rahim pueng a tha teh, a angnae teh talai apout touh.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Hahoi lawk a tâco teh, a lentoenae lawk hah a kampaw sak. A lawk a thai awh nakunghai kâhat sak hoeh.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Cathut ni kângairunae hoi a lawk a kampaw sak, a lentoenae hno panue thai awh hoeh e hah a sak.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Bangkongtetpawiteh, tadamtui koe vah, talai dawk bawt haw telah ati. Hot patetlah, athaonae hoi khorak kayoun hoi khorak kapap koehai a dei pouh.
Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
7 Tami pueng ni a sak e a panue awh thai nahanelah, tami pueng e kut hah mitnout a ta pouh.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
8 Moithangnaw ni lungngoum thung a kâen awh teh, a onae hmuen dawk lengkaleng ao awh.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Aka lahoi bongparui a tâco teh, Atunglah hoi kahlî pâding a tâco.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Cathut e a kâha ni tui a kamkak sak teh, kakawpoung lah kâkadai e tui hah a kamkak sak.
Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Tâmai dawk hoi kho a rak sak teh, a raeng hoi tâmai a kâhin sak.
Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Talaivan pueng dawkvah kâ a poe e naw pueng hah a sak awh nahanelah, amae hrawinae dawk hoi a kamlang awh teh, meng a ban awh.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
13 Hring tounnae dawk thoseh, a ram hane dawk thoseh, a lungmanae dawk thoseh, ao sak e doeh.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 Oe Job, hetheh thai haw, duem awm nateh, kangdout haw. Kângairu Cathut ni a sak e hah pouk haw.
Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Cathut ni ka ang e tâmai hah ang hanelah, nâtuek vaimoe a patoun tie hah na panue maw.
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
16 Tâmai a tawmnae hoi panuenae kakueplah ka tawn e ni, a sak e kângairunae hah na panue maw.
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 Bangdawkmaw na hnicunaw a phubet teh, nâtuek maw akalae kahlî ni talai a pâding sak.
Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
18 Hlun e rahum hlalang patetlah a tha ka sai e kalvan hah ama hoi reirei na phai roi boimaw.
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Ama koe dei awh hanelah na cangkhai awh haw, bangkongtetpawiteh, hmonae kecu dawk, banghai kârakueng thai awh hoeh.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
20 Dei han ka ngai telah, ama koe dei hane na maw. Tami buetbuet touh dei sak boipawiteh, a payon roeroe han.
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Kahlî a tho teh kalvan hah pin a kâhin sak torei teh, tami ni a angnae hah khen thai hoeh.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Atung lahoi sui raimonae patetlah a tâco teh, Cathut hoi takitho taluenae lah ao.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Athakasaipounge, teh hmawt thai hoeh. Ama teh ahlawilah hnotithainae a tawn teh, a lannae hoi lawkcengnae dawk hnephnapnae awm hoeh.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Hatdawkvah, ama teh tami ni a taki awh. A lungkaang e taminaw koe hai, kapeknae tawn hoeh telah ati.
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
