Job 37
1 Hete hnonaw ni hai ka lungthin a pâyaw sak teh, lung paluekpaluek ati sak.
Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
2 Khoparit pawlawk hah kahawicalah thai haw, a pahni dawk hoi ka tâcawt e ka cairing e naw hah.
Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
3 Kalvan rahim pueng a tha teh, a angnae teh talai apout touh.
Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
4 Hahoi lawk a tâco teh, a lentoenae lawk hah a kampaw sak. A lawk a thai awh nakunghai kâhat sak hoeh.
Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
5 Cathut ni kângairunae hoi a lawk a kampaw sak, a lentoenae hno panue thai awh hoeh e hah a sak.
Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
6 Bangkongtetpawiteh, tadamtui koe vah, talai dawk bawt haw telah ati. Hot patetlah, athaonae hoi khorak kayoun hoi khorak kapap koehai a dei pouh.
Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
7 Tami pueng ni a sak e a panue awh thai nahanelah, tami pueng e kut hah mitnout a ta pouh.
Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
8 Moithangnaw ni lungngoum thung a kâen awh teh, a onae hmuen dawk lengkaleng ao awh.
Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
9 Aka lahoi bongparui a tâco teh, Atunglah hoi kahlî pâding a tâco.
Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
10 Cathut e a kâha ni tui a kamkak sak teh, kakawpoung lah kâkadai e tui hah a kamkak sak.
Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
11 Tâmai dawk hoi kho a rak sak teh, a raeng hoi tâmai a kâhin sak.
Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
12 Talaivan pueng dawkvah kâ a poe e naw pueng hah a sak awh nahanelah, amae hrawinae dawk hoi a kamlang awh teh, meng a ban awh.
Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
13 Hring tounnae dawk thoseh, a ram hane dawk thoseh, a lungmanae dawk thoseh, ao sak e doeh.
Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
14 Oe Job, hetheh thai haw, duem awm nateh, kangdout haw. Kângairu Cathut ni a sak e hah pouk haw.
Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
15 Cathut ni ka ang e tâmai hah ang hanelah, nâtuek vaimoe a patoun tie hah na panue maw.
Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
16 Tâmai a tawmnae hoi panuenae kakueplah ka tawn e ni, a sak e kângairunae hah na panue maw.
Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
17 Bangdawkmaw na hnicunaw a phubet teh, nâtuek maw akalae kahlî ni talai a pâding sak.
du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
18 Hlun e rahum hlalang patetlah a tha ka sai e kalvan hah ama hoi reirei na phai roi boimaw.
Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
19 Ama koe dei awh hanelah na cangkhai awh haw, bangkongtetpawiteh, hmonae kecu dawk, banghai kârakueng thai awh hoeh.
Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
20 Dei han ka ngai telah, ama koe dei hane na maw. Tami buetbuet touh dei sak boipawiteh, a payon roeroe han.
Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
21 Kahlî a tho teh kalvan hah pin a kâhin sak torei teh, tami ni a angnae hah khen thai hoeh.
Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
22 Atung lahoi sui raimonae patetlah a tâco teh, Cathut hoi takitho taluenae lah ao.
Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
23 Athakasaipounge, teh hmawt thai hoeh. Ama teh ahlawilah hnotithainae a tawn teh, a lannae hoi lawkcengnae dawk hnephnapnae awm hoeh.
Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
24 Hatdawkvah, ama teh tami ni a taki awh. A lungkaang e taminaw koe hai, kapeknae tawn hoeh telah ati.
Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
