Job 36
1 Elihu ni hettelah bout a dei,
Og Elihu blev ved og sagde:
2 Na ngaithoum awh ei, na hmusak awh han rah. Cathut yueng lah lawk dei hane ka tawn rah.
Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
3 Ka panuenae hah ahlanae koe e ka la han rah, lannae hah kasakkung koe kamnue sak han.
Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
4 Bangkongtetpawiteh, ka lawknaw heh ayawmyin lah khoeroe ao hoeh dawkvah, panuenae kuep katawnkung teh nang koe ao.
Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
5 Khenhaw! Cathut teh a thasai eiteh, apihai dudam hoeh. Ama teh athao teh thonae thaipanueknae hoi a kawi
Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
6 Tamikathoutnaw hah pâhlung hoeh. Hateiteh, hnephnap e naw hah lannae a poe.
Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7 Tamikalan teh khen laipalah awm hoeh, hateiteh, siangpahrang hah bawitungkhung dawk yungyoe hanelah a tahung sak teh, ahnimouh teh tawmrasang e lah ao awh.
Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8 Puenghoi kacaklah katek e lah o awh teh, rucat khangnae rui hoi katek e lah awm boipawiteh,
Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9 Kâtapoenae hoi a sak e hah lungpata lahoi sakyoenae hoi a kamnue sak.
da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10 Cangkhainae koelah hna a ang sak teh, yonnae dawk hoi bout a ban nahane kâ a poe.
da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11 Lawkngai laihoi amae thaw tawk awh pawiteh, hnopai tawnta e dawk nawm awh vaiteh, hnin, thapa, kum naw hah lunghawinae hoi a loum sak han.
Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12 Hateiteh, lawkngai awh hoeh pawiteh, tahloi hoi kahmat ka ta awh vaiteh, panuenae tawn laipalah due awh han.
men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13 Hateiteh, tamikathout e lungthin ni lungkhueknae a pâtung teh, ama ni a katek torei teh, kabawpnae hei hanelah hram awh hoeh.
Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14 A nawca nah a due awh teh, a hringnae hah tami kahawihoehnaw hoi rei a pout.
Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15 Ama ni tami ka roedeng hah reithainae thung hoi a hlout sak. Hnephnapnaw hno lahoi a hnâ a ang sak.
Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16 Takithopoung e kângairunae thung hoi ama ni a hlout sak han. Khori kaawm hoeh e, hmuen kakawpoung koe, tawntanae dawk a kâenkhai han, na caboi teh tawntanae hoi kawi vaiteh a poum sak han.
Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17 Hateiteh, tamikathoutnaw ni hmu han kamcu e lawkcengnae hoi, na kâvan teh, lawkcengnae hoi lannae ni na kuet.
Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18 Lungkhueknae ao dawkvah, kâhruetcuet. Nahoeh pawiteh, vai touh hemnae dawk ama ni na cetkhai payon vaih. Bangkongtetpawiteh, ratangnae kalen poung ni na hlout nahane na kabawm mahoeh.
Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19 Na tawntanae hoi na thaonae, na bahu onae pueng ni, na kângairunae dawk hoi na hlout sak han na maw.
Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
20 Karum hah kâuepkhai hanh. Taminaw karum dawk kahmanae tueng lah ao.
Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21 Yonnae dawkvah kamlang hoeh nahanlah kâhruetcuet, bangkongtetpawiteh, reithai khangnae hlak hai na kârawi e lah ao.
Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22 Khenhaw! Cathut teh hnotithainae dawk hoi tawmrasang e lah ao. Apinimaw ama patetlah a cangkhai boi.
Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 Apinimaw a lamthung hah a poukkhai boi. Apinimaw na sak e hah na payon telah atipouh boi.
Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24 A tawk e thaw hah len sak hanelah pahnim hanh, tami ni la lah a sak awh e hah.
Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25 Tami pueng ni a hmu awh teh, tami ni ahlanae koehoi a radoung awh.
hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26 Khenhaw! Cathut teh a lentoe poung, maimouh ni panuek thai awh hoeh. Kumnaw hai panue thai lah awm hoeh.
Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27 Bangkongtetpawiteh, tui ka ca e naw hah, a lathueng lah a sawn teh, tuikahu kaawm e patetlah kho a rak sak.
Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28 Hote tâmai dawk hoi a rak sak teh, tami e lathueng vah, kho a nan sak.
hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
29 Tâmai ka tabawk e hoi ama ni a lathueng vah a ramuk e khoparitnaw hah, apinimaw a panue thai han.
Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
30 Khenhaw! a lathueng vah a angnae pheng a tue sak teh, kadung poung e tuipuinaw hah pheng a ramuk.
Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31 Bangkongtetpawiteh, hete hnonaw lahoi, tami hah lawk a ceng teh, rawca koung kakhoutlah a poe.
Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32 Na kut hah sumpapalik hoi a ramuk teh, ka hanelah kâ a poe.
Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33 Khoparit e ni a kamnue sak teh, saringnaw ni hai tûilî a thonae hah a kamnue sak.
Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
