Job 3
1 Hathnukkhu, Job ni a pahni dawk hoi a khenae hnin hah thoe a bo.
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 Job ni ati e teh,
og Job tog til Orde og sagde:
3 ka khenae hnin hah kahmat pawiteh, capa a vawn ati e tangmin hai kahmat pawiteh,
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 Hatnae hnin hah hmonae lah awm pawiteh, Cathut ni lathueng lahoi khen hanh naseh. Hoehpawiteh, angnae ang hanh naseh.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
5 Hmonae hoi duenae tâhlip ni ramuk naseh, tâmai ni ramuk e, kanîthun e hmonae ni pakhi naseh.
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Hatnae tangmin hah hmonae ni kuen naseh, hatnae kum dawk e hninnaw dawkvah lunghawi van hanh naseh. Thapa touknae dawk hai bawk hanh naseh.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
7 Oe, hatnae tangmin hah kingkadi e tangmin lah awm pawiteh, lunghawinae kamthang pai hanh naseh.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Tuitam thaw sak hane coungkacoe kaawmnaw ni, hatnae hnin hah, thoekâbonaw ni thoebo awh naseh.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
9 Hatnae tangmin amom lae âsi hah mawm naseh, angnae hah tawng awh naseh. Hateiteh, hmawt awh hanh naseh. Kanî a tâco e hai, hmawt hanh naseh.
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
10 Bangkongtetpawiteh, anu e thun hah khan hoeh eiteh, ka mithmu vah, ka lungmathoenae hah kâhrawk hoeh.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Bangkongmaw ka tâco tahma vah, ka due hoeh va. Bangkongmaw von dawk hoi ka tâco nah, kahmakata hoeh va.
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
12 Bangkongmaw phai dawk tawm e lah ka o, bangkongmaw ka nei hane sanutui na pânei.
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Bangkongtetpawiteh, ka i vaiteh, karoumcalah ka o han ei, mat ka i vaiteh, ka kâhat hane boum.
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
14 Talai siangpahrang hoi khokhangkungnaw, ka rawk e bout ka kangdout sakkungnaw hoi vah,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 hoehpawiteh, sui ka tawn e tami ka lentoe e, a im dawk ngun hoi kakawi sak naw hoi vah,
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 hoehpawiteh, thakoup hoehnahlan ka khe e camo, angnae kahmawt boihoeh e, camo patetlah, kapawk e lah ka o hoeh va.
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Hawvah tamikathoutnaw ni, runae a sak e hah a kâhat awh teh, hawvah thakatawnnaw hah a kâhat awh.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Hawvah thongkabawt e cungtalah a kâhat awh teh, repcoungroe pawlawk hai thai hoeh toe.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Hawvah tami kathoung kalen naw cungtalah ao awh teh, a sannaw hah a bawi koehoi a hlout.
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 Bangkongmaw runae ka khang e koevah, angnae poe e lah ao teh, bangdawkmaw a lung ka mathout e koe hringnae hah poe e lah ao.
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 Due han a ngai poung, hateiteh, tho hoeh. Pakawp e râw hlak vah, hoe ka pataw e ka tawng e,
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 phuen a hmu awh navah, dei thai hoeh e a lung kahawi katang e koevah,
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
23 bangdawkmaw a lamthung hro lah kaawm e koevah, angnae hah poe e lah ao. Cathut ni rapan hoi kalupsin e koevah,
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Bangkongtetpawiteh, rawca yueng lah ka cingou teh ka khuikanae mitphi hai tui ka lawng e palang patetlah doeh ao.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
25 Bangkongtetpawiteh, ka takipoung e hah, ka tak dawk a pha teh, ka ngaihri poung e ni na thosin.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Ka phunep hoeh dawk duem kaawm thai hoeh. Kâhat panuek hoeh, bangkongtetpawiteh, rucatnae ni a pha telah ati.
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
