Job 28
1 Ngun tainae tangkom ao katang, sui sôlêinae a hmuen hai ao.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
2 Sum teh talai dawk hoi la e lah a o, rahum teh talung dawk hoi thawng e lah ao.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Tami ni hnonae dawk a pout sak teh, a hmuen kingkadi e pueng totouh a tawng awh, duenae tâhlip hoi hmonae thung vah a cei awh teh a tawng awh.
Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Tami a ohoehnae koe vah tangkom a tai teh, khok ni a pahnim e hmuennaw hah tami hoi a kâhlanae hmuen koe a bang awh teh, pou a kâhuet awh.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Talai e tui dawk hoi rawca tâconae lah a o, a rahim lah teh hmai ni talai a kâthungsak e patetlah ao.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 Hote talungnaw teh, sapphire talung a phukaawm a tâconae a kung lah ao. Sui kanuinaw hai ao.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Hote lamthung teh tavanaw ni panuek hoeh, mataw e mit ni hai hmawt hoeh.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 Ka po e sendek ni hai coungroe hoeh, ka matheng e sendek hai cet boihoeh.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Talung dawk tami ni kut a toung teh, mon hah a kung koehoi pakhuppathan lah dek a palei.
Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
10 Lungsongpui hah a kavi teh, ravohong a sak teh, a mit hoi a phukaawm poung e hno hah a hmu.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Tui ka phuek e hah a tawng teh, kâhrawk e hnonaw hah angnae dawk a tâcokhai.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 Hateiteh, nâ lah maw lungangnae hmuthainae teh, nâ lah maw panuethainae hmuen hah ao.
Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Aphu onae tami ni panuek hoeh, Tami onae ram dawk hmu thai lah awm hoeh.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Kadunge ni kai koe awm hoeh telah a ti, talî ni kai koe awm hoeh a ti.
Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
15 Sui hoi ran thai lah awm hoeh, aphu teh ngun hoi hai bangnue thai lah awm hoeh.
Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Ophir talung phu kaawm ni hai phat thai hoeh, aphu kaawm poung e onyx hoi sapphire ni hai phat thai hoeh.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Sui hoi talung phukaawm ni hai phat thai hoeh, sui kathoung hoi hai thung thai lah awm hoeh.
Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Koral hoi jasper hai deipan han kamcu hoeh, Bangkongtetpawiteh, lungangnae phu teh, Rubies talung hlak hai a phu hoe a rasang.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Ethiopia ram e topaz talung phu kaawm ni phat thai hoeh, sui kathoung ni hai aphu onae phat thai hoeh.
Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 Hot patet lae lungangnae teh, nâhoi maw a tho, thoumthainae hmuen teh nâ lah maw ao.
Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Kahringnaw pueng e mit ni a khet teh hmawt thai hoeh, kalvan e tavanaw ni hai a tawng teh hmawt thai hoeh.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Rawkphainae hoi duenae ni a dei awh e kamthang hah, ka hnâ ni a thai telah ati awh.
Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
23 Cathut ni a lamthung hah a panue pouh teh, hmuen hai a panue
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 Bangkongtetpawiteh, ama ni talai apout totouh a khet, kalvan rahim pueng hah a hmu.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Kahlî teh khing hane hoi, tui teh bangnuenae hoi bangnue hane,
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
26 kho a rak nahanelah lamthung a sak pouh teh, khoparitnae hoi sumpapalik nahane lamthung a sak pouh navah,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 Lungangnae a hmu teh a pâpho, a caksak teh a tawng.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Tami koe khenhaw! BAWIPA takinae teh lungangnae doeh, kahawihoehe ceitakhai e teh panuethainae doeh telah a ti.
Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
