Job 22
1 Teman tami Eliphaz ni a pathung teh,
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Tami teh Cathut hanelah a cungkeinae a tawn thai han namaw, A lungkaang e hai ama hanelah doeh cungkeinae ao.
Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 Tamikalan lah na onae hah, Athakasaipounge, a lungkahawi sak e lah ao han namaw Toun han awm laipalah na sak e na lamthung hah ahni hanelah a meknae ao han namaw
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 Ama na taki kecu dawk maw na toun teh, lawkcengnae dawk na kâenkhai.
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
5 Na hawihoehnae hah a len poung teh, pout laipalah na payonnae kecu dawk nahoehmaw.
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 A khuekhaw awm laipalah na hmaunawngha e hno hah na man pouh teh, caici lah kaawm e hnicu hah na la pouh.
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 Tha ka tawn e koe, nei hane tui hah na poe hoeh teh, von kahlamnaw hanelah vaiyei hah na pasoung pouh hoeh.
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
8 Hateiteh, tami athakaawme ni ram a coe teh, a thung vah bari kaawm e tami ni kho a sak awh.
Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
9 Lahmainu hah kut caici lah na ceisak awh teh, manu ka tawn hoeh e naranaw e kut hah na khoe pouh awh.
Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 Hatdawkvah na tengpam e karap ni na kalup teh, puennae ni rucatnae na poe awh.
Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 Na hmu thai hoeh nahanelah, hmonae hoi tuikalen poung ni muen a khu awh.
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
12 Kalvan arasang nah koe, Cathut awm hoeh namaw Karasangpoung e âsinaw hah khenhaw! banghloimaw arasang.
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
13 Nang ni, Cathut ni bangmaw a panue, Hmonae hloilah lawk a ceng thai maw.
Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 A hmu thai hoeh nahanelah, katha poung e tâmai ni a ramuk teh, kalvan lathueng lah a kâhlai, telah na ti.
Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
15 Tamikathoutnaw ni karawk e lam karuem dawk meng na cei han namaw
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
16 Apimaw atueng kuep hoehnahlan vah la e lah kaawm niteh, apini a ung e maw tuikalen ni a la.
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 Cathut koe, na cettakhai yawkaw, Athakasaipounge ni ahnimouh hanelah bangmaw a sak thai telah ati awh.
som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
18 Hateiteh a imnaw hah hnokahawi hoi akawi sak. Hateiteh tamikathout e khokhangnae teh, kai koehoi kahlatpoung lah ao.
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
19 Tamikalan ni a hmu teh, a lunghawi. Yonnae ka tawn hoeh e ni dudamkungnaw hah a panuikhai awh.
De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 Ka tarannaw teh, raphoe katang lah ao teh, kacawie naw hah hmai ni a kak han.
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 Ama koe kâpanuek sak nateh, karoumcalah awm, haw hoi nang hanelah hnokahawi a tâco han.
Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
22 Pahren lahoi amae kâko hoi ka tâcawt e hringnae na cangkhai e hah dâw haw. Na lungthin thungvah amae lawk hah kahawicalah kuem.
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
23 Athakasaipounge, koevah na ban pawiteh, kangdout thai e lah o han. Na payonpakai e hah na im dawk hoi kahlatpoung lah na takhoe han.
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 Nange sui teh, vaiphu dawk na ta han. Ophir sui hah sawkca thung e, sadinaw patetlah na pâtung han.
kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 Athakasaipounge teh, nange sui hoi aphu kaawm e ngun lah ao han.
saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 Hottelah Athakasaipounge dawkvah na lunghawi han. Cathut koe lah na khet han toe.
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
27 Ama koe na ratoum vaiteh, na thai pouh han. Na lawkkam hah na kuep sak han.
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 Hno buet touh na kâcai vaiteh, nama hanelah caksak lah ao han. Hot patetvanlah na lamthung dawk angnae ni a tue han.
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
29 Na tâkhawng navah tawmrasang e lah na o han telah na ti han. Hottelah kârahnoum e hah ama ni a rungngang han.
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
30 Ka yon hoeh e hah a rungngang han. Na kut thoungnae hoi rungngang lah ao han, telah a ti.
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
