Job 20
1 Hahoi Naamath tami Zophar ni a pathung teh,
Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 Hatdawkvah ka pouk lawi, pathung nahane na poe, bangkongtetpawiteh, ka thung e lungreithai kecu dawk doeh.
Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 Tounnae ni na yue e hah ka thai toe. Ka muitha ni thaipanueknae hoi pathungnae na sak pouh.
til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 Ayan hoi talaivan tami ao totouh hoi,
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
5 tamikathoutnaw tânae tueng teh a duem. Cathut bang lah kangaihoehnaw e lunghawinae teh, dawngdengca doeh tie hah na panuek awh hoeh maw.
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 A kâoupnae hah kalvan totouh a pha teh, a lû ni tâmai hah ka phat nakunghai,
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 A payungpaei patetlah a yungyoe kahmat vaiteh, ahni kahmawtnaw pueng ni na maw ao telah ati awh han.
som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
8 Mang patetlah yout kahmat vaiteh, hmawt mahoeh toe. Karum e mang patetlah yout kahma e patetlah ao han.
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 Ahni kahmawt e mit ni vah hmawt mahoeh toe. Hoeh pawiteh, hmuen ni hai kuen mahoeh toe.
Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
10 A canaw ni tami ka roedeng minhmai kahawi hah tawng awh vaiteh, a kut hoi hnopai hah bout a bankhai han.
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
11 A hrunaw teh nawcanae thaonae hoi akawi han. Hateiteh, vaiphu dawk a ikhai han.
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 A pahni dawk kahawihoehe a radip. A lai rahim vah a hro nakunghai,
Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
13 Pasoung laipalah a pâkuem. A kâko dawkvah a hro nakunghai,
sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 A rawca teh, a vonthung vah a ui vaiteh, tahrunsue lah a kangcoung han.
saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 A tawnta e hnopai hah padoun vaiteh bout a palo han. Cathut ni a von thung hoi a tâkhawng pouh.
Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 Tahrun sue hah a pahap teh, tahrun lai ni a ma a thei han.
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
17 Kalawng e palang, khoitui hoi maito sanutui kamkak vaiteh, ka lawng e hmawt mahoeh.
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 A tawk e thaw ni a coung sak han ei, von paha nahanelah hno mahoeh.
han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 Karoenaw hah a ceitakhai hoi, a coungroe teh, Ama ni a sak hoeh e im hah a lawp.
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 A lung thung hoi roumnae hah a panue hoeh dawk. A ngai e hno buet touh boehai cawi mahoeh.
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 A ca hanelah a pek e banghai awm hoeh. Hatdawkvah a nawmnae ni kasaw awm mahoeh.
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 A nawm lahun nah kângairu vaiteh, ama taranlahoi kângairu patawpoung e kut dawk a pha han.
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 A von a paha lahun nah Cathut ni a lungkhueknae hmai hah ahni koe a tha poeh han. A ca lahun nah a lathueng vah lungkhueknae kho a rak pouh han.
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
24 Sum e senehmaica teh, a yawng takhai han ei, rahumpala ni pawkkayawng lah a ka awh han.
Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
25 Pala teh a phawk, a tak dawk hoi a tâco pouh. Loukloukkaang e a hmo hah hmue thung hoi a tâco. Takikatho poung e a lathueng vah a pha.
en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 Runae pueng teh ama hanelah pâtung lah ao. Tami ni patawi hoeh e hmai ni be a kak vaiteh, a im dawk kaawm e pueng ama hoi a kak han.
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 Kalvannaw ni a payonnae hah a pâpho han, talai ni ama hah a taran han.
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 A im e hnopainaw hah be kahmat vaiteh, a lungkhueknae hnin dawk hnokahawinaw hah tui patetlah a lawng han.
Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
29 Hetheteh Cathut koehoi tamikathoutnaw ni a coe hanelah ao. Cathut ni a coe hane râw a pouk pouh e doeh telah a ti.
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
