Job 18
1 Shuhi tami Bildad ni a pathung teh,
Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 Nâsittouh maw pout laipalah, lawk heh na tawng han, thaipanueknae tawn awh, hahoi lawk na dei pouh han.
Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Bang kecu dawk maw moithang patetlah touksin lah o awh teh, nangmae mithmu vah tamipathu patetlah ka kâpouk.
Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
4 Lungkhueknae hoi namahoima na kâraphoe. Nang hanelah talai heh ceitakhai lah ao han maw, Hoeh pawiteh, lungsong heh aonae koehoi puen lah ao han maw.
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 Tamikathoutnaw e angnae teh roup padue pouh lah ao teh, a hmaiang hai ang hoeh.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Rim e angnae hah a hmo teh, ateng e hmaiim teh padue e lah ao.
Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 A khoksampha a thaonae hah duem sak la ao teh, amae khokhangnae ni a tâkhawng han.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
8 A khok ni tamlawk dawk a kâman sak teh, karap thung vah a cei sak.
thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
9 A khoksampha dawk tamlawk a man teh, ama hah karap dawk a bo.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Ama hanelah karap hah talai dawk hro e la ao teh, lamthung dawk ama hane karap a patung.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
11 Avoivang hoi takikatho e ni a pakhi teh, a hnuk lahoi a pâlei.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 A thaonae hah a thayoun toung dawkvah, atengpam vah rawkphainae coungkacoe lah ao.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
13 Hote runae ni a vuen hah a ca pouh teh, duenae camin ni a kutkhok hah a ca pouh.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 A kângue e rim hoi ahni teh takhoe lah ao teh, takikatho pounge siangpahrang hmalah tâcokhai e lah ao.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 A tami hoeh e hah rim dawk kho a sak awh teh, kho a saknae dawk gan a phuen pouh awh.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
16 A rahim e a tangpha hah koung a ke teh, a lathueng lae akangnaw teh a kamyai.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Ama pahnim thai hoeh nahanlah talai dawk hoi a kahma teh, a min kamthangnaw e um vah a min awm hoeh.
hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Ahni teh angnae koehoi hmonae dawkvah a hrek teh, talai dawk hoi pâlei e lah ao.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 A taminaw thung dawk hoi a capa hoi a na mincanaw tawn hoeh. Hoeh pawiteh, a khosaknae dawkvah a imthung buet touh hai cawi mahoeh.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Ahnie tueng nah kaawm e taminaw ni a taki awh e patetlah, ahni hnukkhu kaawm e naw ni hai ahni kecu a kângai a ru awh han.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Tamikathoutnaw khosaknae koe teh, hot patetlah ao han. Hetheteh Cathut ka panuek hoeh naw a onae hmuen doeh telah a ti.
Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
