< Job 13 >
1 Khenhaw! he e hnonaw pueng heh, ka mit hoi ka hmu. Ka hnâ ni a thai teh a thaipanuek.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Nangmouh ni na panue e teh, kai ni hai ka panue van. Nangmouh hlak hoe ka rahnoum hoeh.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Hateiteh, Athakasaipounge koevah, ka dei haw nei, Cathut hoi rei pouk hanelah ka ngai poung.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 Hateiteh, nangmouh teh laithoe ka dei e lah na o awh.
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Duem awm awh haw, hottelah pawiteh, na lungangnae la ao han ei.
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Ka pouknae heh thai awh haw, ka pahni dawk hoi ka tâcawt e kâheinae heh alawkpui lah pouk awh.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Cathut hanelah kahawihoeh poung lah a dei awh han maw, Ahni hanelah laithoe na dei awh han maw.
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Ahni hanelah kapeknae na tawn awh na maw, Cathut teh na oun awh han maw
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Ama ni nangmanaw hah rek na toun awh pawiteh, ahawi han namaw. Tami a panuikhaie patetlah ama hah na panuikhai han namaw.
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Arulahoi kapeknae na tawn awh pawiteh, ama ni na yue awh roeroe han doeh.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Ahawinae ni na lungpuen sak awh mahoeh maw. Taki thonae hah nangmouh dawkvah bawt mahoeh maw
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Namamae cingthuinae lawk hah, hraba cingthuinae lawk doeh. Na kângainae khorapan hai tangpung hoi pacawp rumram e la doeh ao.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Duem awm awh haw, lawk na dei sak haw. Ka tak dawk banghai phat na yawkaw seh.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Bangdawkmaw ka tak hah ka hâ hoi ka kei vaiteh, ka hringnae hah ka kut dawk ka ta han.
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Na ka thet nakunghai ama teh kâuepkhai han doeh. Hottelah nakunghai a hmalah yonthanae lawk bout ka dei han.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Ama teh kaie rungngangnae lah ao han. Bangkongtetpawiteh, tamitongthoenaw teh a hmalah tho thai mahoeh.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Ka dei e heh kahawicalah thai awh haw, ka pâpho e heh na hnâ dawk kâen sak.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Khenhaw! ka dei e kong dawkvah yo ka pouk e doeh toe, yon na ngaithoum han tie hah ka panue.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Apimaw na ka oun hane kaawm. Awm boipawiteh, duem ka o vaiteh, ka due yawkaw han.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 Kai dawk hno kahni touh dueng heh sak hanh yawkaw, hottelah pawiteh nang koehoi kâhrawk mahoeh.
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Kai koehoi na kut hah ahla poungnae koe kampuen sak, taki na thonae e ni ka lungpuen sak hanh naseh.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Hottelah pawiteh na kaw nah na pathung han. Hoeh pawiteh lawk na dei sak haw, nama ni na pathung.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Ka payonpakai e hoi ka yonnae hah nâyittouh maw apap vai, kâtapoenae hoi ka yonnae hah na panuek sak haw.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Bangdawkmaw na minhmai na hro teh, na taran lah na pouk.
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Kahlî ni a palek e lengle teh, na pâlei han na maw, Cakong hah na pâlei han namaw
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 Bangkongtetpawiteh, kakhat e hno hah, kai na taranlahoi na thut teh, ka nawca nah payonpakai e naw hah na phu sak.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Ka khok hlong na buet teh, ka lamthung pueng hah kahnaicalah na khet. Ka khoksampha hanelah rui khoup na payang.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 Tami teh kahmawn e hno patetlah atum teh, khakbara ni a ca e hnicu patetlah doeh ao.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,