< Job 12 >

1 Job ni a pathung teh,
Men Job svarede og sagde:
2 Lunghringnae awm laipalah nangmanaw nahoehmaw tami lungkaangnaw lah na kaawm awh heh, namamouh hoi lungangnae teh rei a due han.
Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
3 Hateiteh, nangmouh patetlah panuethainae ka tawn van. Nangmouh hlak vah hoe ka rahnoum hoeh. Het patet e hno panue hoeh e apimaw kaawm.
Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
4 Kai teh, huikonaw ni panuikhaie lah ka o teh, Cathut a kaw teh, ama ni a pathung e kai heh, tamikalan, toun han awmhoeh, a panuikhaie kâhmo e lah ka o.
Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
5 Kanawmcalah kaawmnaw e khopouknae dawkvah, yawthoenae heh panuikhainae lah ao teh, a kamthui nahanlah coungkacoe paloung pouh e lah ao.
En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
6 Dingcanaw e rim law teh a hmacawn teh, Cathut lungkhueksakkungnaw law teh a roum awh. Bangkongtetpawiteh Cathut ni a kut hoi a kawkhik.
Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
7 Hateiteh, atu moithangnaw koe pacei nateh, na cangkhai awh han doeh. Kalvan e kamleng e tavanaw hai pacei haw, na dei pouh han doeh.
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
8 Hoeh pawiteh, talai koe vah dei pouh haw, na cangkhai han doeh, Talî dawk e tanganaw ni nangmouh teh kamcengcalah na panue sak han doeh.
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
9 Hete hnonaw dawk BAWIPA ni a sak tie hah, ka panuek hoeh e nangmouh thung dawk apimaw kaawm.
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
10 A kut dawk hringnae katawnnaw puenghoi, tami pueng e kâhanae ao.
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
11 Kâko ni rawca a patek e patetlah hnâ ni lawk hah a tanouk nahoehmaw.
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12 Kacuenaw koe lungangnae ao teh, a kumcue torei teh, panuethainae ao.
Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
13 Ahni koe lungangnae hoi thaonae ao. Ahni ni khokhangnae hoi panuethainae a tawn.
Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
14 Hno heh raphoe hnukkhu hoi teh, bout sak thai hoeh toe, tami khak paung hoi teh tâco thai nahan a ru toe.
Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 Tui hah pahak hoi teh a ke toe, tui bout tha torei teh talai dawk bout a kamuem.
Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
16 Ama koe thasainae hoi roumnae a onae hoi ka payonsakkung teh amae doeh.
Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
17 Khokhangkungnaw hah be kahma lah a ceikhai teh, lawkcengkung hah be a pathu sak.
Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
18 Siangpahrangnaw kateknae hah a rathap pouh teh, a kengnaw dawk taisawm a kâyeng sak awh.
Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
19 Bawinaw hah takcaici lah a hrawi teh, athakaawme taminaw hah a rawp sak.
Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
20 A kâuepkhai awh e lawknaw hah a hnoun pouh teh, kacuenaw e panuethainae hah a takhoe pouh awh.
Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
21 Bawinaw lathueng vah dudamnae a rabawk teh, tami tha kaawm naw hah kutcaici lah ao sak.
Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
22 Hmonae thung hoi kadung poung e hno koung a kamnue sak, Duenae tâhlip hah angnae dawk a tâcokhai,
Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 Miphunnaw hah a len sak teh bout a raphoe. Miphunnaw hah a kâthap sak teh bout a hrawi.
Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
24 Talai e tamihu kahrawinaw hah panuethainae naw a kahma sak teh, kahrawngum lamthung a ohoehnae koe a kâva sak.
Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
25 Angnae awm laipalah hmonae thung thupthup a payam awh, ka parui e tami patetlah rawraw a cu sak.
De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.

< Job 12 >