Job 10
1 Kamae ka hringnae ka panuet. Ka phuenangnae ka pâpho ngala han. Ka hringnae a rek hoi lawk ka dei han.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Cathut koe yon na pen hanh, bangdawkmaw na taran, na hmawt sak haw, telah ka ti han.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Tami repcoungroe lahoi na kutsak tami hah dudam teh, tamikathoutnaw khokhang e hnâbokhaie heh, ahawi telah na pouk maw.
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
4 Takthai e mit maw na tawn, tami ni a hmu e patetlah maw na hmu van maw.
Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Namae hninnaw hai tami e hnin patetlah maw ao. Namae kumnaw teh, tami e hnin patetlah maw ao.
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
6 tamikathout lah ka ohoehnae hah na panue eiteh, na kut dawk hoi ka rungngang thai e awm hoeh tie hah na panue nahlangva,
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 Ka payonpakai e naw hah na tawng teh, ka yonnae hah na pâphue.
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
8 Namae na kut hoi na sak teh, ka kuepcingcalah na pathoup. Hateiteh, namae kut ni bout na raphoe.
Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Nama ni talai e na sak tie hah na pahnim hoeh nahan ka kâhei, vaiphu lah maw bout na coung sak han.
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Nama ni sanutui patetlah na rabawk teh, sanutui kamkak patetlah na pahlawm nahoehmaw.
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 Nama ni ka vuen hoi takthai na ramuk. Ka hru hoi ka tharui hoi na caksak nahoehmaw.
iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Nama ni ka hringnae hoi pahrennae na poe teh, na khetyawtnae ni ka muitha teh a lungmawng sak.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
13 Hete hnonaw heh na lungthin thung vah na hro teh, namae thung vah ao tie hah ka panue.
og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Ka yon pawiteh nama ni na panue han. Ka payonpakai e dawk hoi na hlout sak hoeh.
Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Tamikathout lah kaawm pawiteh, yawthoe lah ka o han, tamikalan lah ka o nakunghai, minhmai kahawi kahmawt thai mahoeh. Kayayeirai hoi runae hoi kakawi e la ka o.
I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 Ka kâoup pawiteh, ka matheng e Sendek patetlah, hmâ na ca sak. Kai taranlahoi takikathopounge bout na kamnue sak.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Kai na ka taran hane ka panuekkhaie patuen patuen na tha teh, kai dawk na lungkuephoehnae na pung sak. Dumyennae hoi tarantuknae hah, kai koe pou ao.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 Bangdawkmaw camo im dawk hoi na tâcosak. Oe apinihai na hmawt laipalah kadout boi pawiteh;
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
19 Kaawmhoehe patetlah ka o han ei, Camo im thung hoi phuen lah ceikhai lah ka o han ei.
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Ka hninnaw heh, ka younca e nahoehmaw. Ka cei vaiteh bout ka ban thai hoeh nahanlah, duenae tâhlip hoi hmonae ram dawk ka cei hoehnahlan vah.
Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 Lungmawngnae dawngdeng hai ka hmu nahanelah, ka kâhat pawiteh, ka mahmawk na awm sak awh.
før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 Ama lungpouk ka hmawt e, kingkahmawt e ram, duenae tâhlip patetlah, banghai ka awmhoeh e, angnae hai hmonae patetlah a onae hmuen koe, telah ati.
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.
