Jeremiah 8

1 Hatnae tueng nah BAWIPA ni telah a dei, Judah siangpahrang hrunaw, vaihma hrunaw, profet hrunaw, Jerusalem tanminaw e hrunaw hah amamae phuen koehoi a thaw awh han.

Paa den Tid, siger Herren, skulle de kaste Judas Kongers Ben og hans Fyrsters Ben og Præsternes Ben og Profeternes Ben og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave,

2 Ahnimanaw ni lungpataw teh thaw tawk pouh awh, a hnukkâbang pouh awh, a pacei awh teh a bawk awh e kanî hoi thapa hoi kalvan e âsinaw pueng hmalah a dan awh han.

og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes op og ej begraves, men vorde til Møg oven paa Jorden.

3 Kai ni ka pâlei e hmuen pueng koevah, hete tamikathout miphunnaw ni hringnae hlak duenae arawihnawn awh telah ransahu BAWIPA ni ati.

Og Død skal foretrækkes for Liv af hver den, som er tilovers af de overblevne af denne onde Slægt; de, som ere overblevne i alle de Stæder, hvor jeg har drevet dem hen, siger den Herre Zebaoth.

4 BAWIPA ni hettelah a dei tie hah ahnimouh koe dei pouh, taminaw tâlaw awh navah bout thaw awh hoeh maw, lam a payon awh navah bout ban awh mahoeh maw.

Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Mon man falder og staar ikke op? mon man vender sig bort og vender ikke tilbage?

5 Telah pawiteh, bangkongmaw hete taminaw ni hnuklah a kamlang awh, Bangkongmaw Jerusalem kho taminaw ni hnuklah meng a kamlang awh. Dumnae dawk a lungpen awh teh ban han ngai awh hoeh.

Hvorfor er dette Folk i Jerusalem da afveget med en evig Afvigelse? de holde fast ved Svig, de vægre sig ved at vende om.

6 A lawk khei ka thai nah, ahnimouh ni lawkkatang hah dei awh hoeh. A thoenae koehoi buet touh ni hai pankângai e awm hoeh. Kai bangmaw ka sak, ati awh. Tarantuk koe marang ka yawng e patetlah tami pueng ni lam a phen awh teh, amamae lamthung dawk koung a yawng awh toe.

Jeg gav Agt og hørte til, de tale ikke Ret, der er ingen, som angrer sin Ondskab og siger: Hvad har jeg gjort? de have alle sammen vendt sig bort, hver til sit Løb, som en Hest, der render i Krigen.

7 Lathueng kamleng tavanaw ni patenghai a tue hah a panue awh teh, batuiling, bakhunaw, pingpitnaw, hoi tuicawmpainaw ni hai tho nahane a tue teh a panue awh. Hatei, ka taminaw ni teh BAWIPA e a kawnae hah panuek awh hoeh.

Selv Storken under Himmelen kender sine bestemte Tider, og en Turteldue og en Trane og en Svale tage Vare paa den Tid, de skulle komme; men mit Folk, de kende ikke Herrens Ret.

8 Bangtelamaw, kaimouh teh ka lungang awh, BAWIPA e kâlawk kaimouh koe ao na ti thai awh vaw. cakathutkungnaw e cacung ni laithoe a tawm sak awh toe hei.

Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? men se, Skrivernes Løgnepen har arbejdet for Løgnen.

9 A lungkaangnaw yeirai a phu awh han. Puen awh vaiteh, man lah ao han. BAWIPA e lawk a pahnawt awh toe, bangpatet lungangnae maw a tawn awh.

De vise skulle blive til Skamme, forfærdes og besnæres; se, de have forkastet Herrens Ord, hvad for Visdom skulde de have?

10 Hatdawkvah, a yunaw hah tami alouknaw koe ka poe han. A lawnaw hai ayânaw koe ka poe han. Kathoengca koehoi kalenpoung totouh kahounlounnaw lah ao awh. Profetnaw hoi vaihmanaw hai laithoe koung a dei awh.

Derfor vil jeg give deres Hustruer til andre og deres Agre til dem, som skulle eje dem; thi fra den mindste til den største tragter enhver efter Vinding, fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.

11 Ka taminaw, ka canunaw e hmâ hah phouhoucalah a khet awh. Lungmawngnae kaawm hoeh e hah, lungmawngnae lungmawngnae atipouh awh.

Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.

12 Panuet ka tho e nuencangnaw dawk a kaya awh maw, kayak awh hoeh. Kayanae roeroe tawn awh hoeh. A minhmai patenghai paling awh hoeh. Hatdawkvah, ka rawm e taminaw koe a rawp awh van vaiteh, rek lah ao awh nah a rahim lah a bo awh van han telah BAWIPA ni ati.

De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; i den Tid, naar de hjemsøges skulle de snuble, siger Herren.

13 A paw a khi awh e naw pueng ka la pouh han. BAWIPA ni ati. Misurkung dawkvah, misur paw awm mahoeh. Thaibunglung kung dawk a paw awm mahoeh, a hnanaw koung kamyai han. Kai ni ahnimanaw koe ka poe e hah bout ka la pouh han.

Jeg vil helt rive dem bort, siger Herren; der er ikke Druer paa Vintræet og ej Figen paa Figentræet, og Bladene ere visne, og jeg gav dem til Pris for dem, der drage hen over dem.

14 Bangkongmaw sut na tahung awh. Cungtalah kâracut awh vaiteh, rapan ka tawn e khopui dawk kâen awh sei. Haw vah cungtalah dout awh sei. Bangdawk tetpawiteh, maimouh ni BAWIPA koe yon awh toung dawkvah, BAWIPA maimae Cathut ni duenae sue na pânei awh teh, kahmakatanae koe na ta awh toe.

Hvorfor sidde vi stiller samler eder, og lader os gaa ind i de faste Stæder og omkomme der; thi Herren vor Gud har ladet os omkomme og givet os besk Vand at drikke; thi vi have syndet imod Herren.

15 Lungmawngnae ngaihawi awh ei, ahawinae tho hoeh toe, tak damnae ngaihawi awh ei, runae seng doeh kaawm toe.

Man venter paa Fred, og det bliver ikke godt; paa Lægedoms Tid, og se, Forfærdelse kommer.

16 Tarannaw e marangnaw kâha lawk teh, Dan hoi a thai awh toe. Marangtannaw e a cai lawk ni ram thung pueng pâyaw sak awh toe. Ram hoi a thung e kaawm hnopueng hoi khopui hoi khopui thung kaawm taminaw pueng pâyaw hanlah a tho awh toe.

Fra Dan høres hans Hestes Fnysen, for Lyden af hans vældige Hestes Vrinsken ryster det ganske Land; og de komme og fortære Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.

17 Khenhaw! nangmouh koe, hrunthok, hrunthoe ka tha vaiteh, bangtelah hai ti thai lah kaawm hoeh e ni nangmouh teh koung na khue awh han, telah BAWIPA ni ati.

Thi se, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke lade sig besværge, og de skulle bide eder, siger Herren.

18 Oe ka lungmathoenae heh api nang ne karoum sak han. Ka thung vah ka lung sut a pout.

Hvor finder jeg Vederkvægelse for Sorgen! mit Hjerte er sygt i mig.

19 Ram hlanae koe kaawm ka canu ka taminaw e a khuika lawk hah thai haw. Zion vah BAWIPA awm hoeh maw. Siangpahrang hai haw vah awm hoeh toung maw. Bangkong hetnaw ni sakhlawn e meikaphawknaw hoi miphunnaw e meikaphawknaw ni bangkongmaw ka lungkhuek sak awh.

Se, mit Folks Datters Raab lyder fra et langt bortliggende Land: Er da Herren ikke i Zion? eller er dets Konge ikke der? Hvorfor have de fortørnet mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed Folks Afguder?

20 Canga tue a loum toe, kompawi tue a khup toe, maimouh teh rungngang lah awm awh hoeh rah.

Høsten er forbi, Sommeren er til Ende, og vi ere ikke frelste.

21 Ka taminaw hoi ka canaw, patawnae hah ka hmawngkhai. Ka lungmathoe teh kângairunae ni khik na katek.

Jeg er sønderknust over mit Folks Datters Sønderknuselse, jeg gaar i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.

22 Gilead vah hluk hane thingtapi awm hoeh maw. Haw vah tâsibawi awm hoeh maw. Bangkong ka taminaw ka canaw e a hmâ ahawi thai hoeh.

Er der da ingen Balsam i Gilead? eller er der ingen Læge der? thi hvorfor er der ikke lagt Forbinding paa mit Folks Datter?