Jeremiah 5

1 Jerusalem khothung vah yawng nateh, thongma hoi khen nateh panuek awh. Thongma tanghling hah khen awh nateh, tami buet touh banghai lawkkatang ka tawng e lawkcengkung na hmawt awh pawiteh Jerusalem teh ka ngaithoum han.

Løb om i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg paa dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Ret, lægger Vind paa Sandhed, saa jeg kan tilgive dem.

2 BAWIPA a hring telah a dei awh nakunghai, laithoe hoi thoe a kâbo awh.

Siger de: »Saa sandt HERREN lever«, sværger de falsk.

3 Oe, BAWIPA lawkkatang teh, hmu han na ngai e nahoehmaw. Na hem awh nakunghai ka lung mathout hoeh. Na raphoe nakunghai, na tounnae hah tawm ngai awh hoeh. Lungsongpui hlak hai a pata teh, a tampanaw hah a te sak teh bout ban ngai kalawn aw hoeh.

HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de ømmed sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet haardere end Flint, vilde ej vende om.

4 Hatdawkvah, kai ni, hetnaw heh tami karoedengnaw doeh, ahnimouh teh a pathu awh, bangkongtetpawiteh, BAWIPA e lam hoi amamae Cathut lawkcengnae hah panuek awh hoeh.

Da tænkte jeg: »Det er kun Smaafolk, Daarer er de, thi de kender ej HERRENS Vej, deres Guds Ret;

5 Tami kalentoenaw koe ka cei vaiteh, ahnimouh koe lawk ka dei han. bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni, BAWIPA e lam hoi amamae Cathut lawkcengnae han a panue awh, telah ka ti. Hateiteh, hetnaw ni, lungthin suetalah kahnam hah a khoe awh teh, kateknae rui a rathap awh.

jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENS Vej, deres Guds Ret!« Men alle havde sønderbrudt Aaget, sprængt deres Baand.

6 Hatdawkvah, ratu thung e sendek ni ahnimouh teh a kei awh han. Asui ni a raphoe awh han. Takai ni khopui pawm vaiteh, ka tâcawt e pueng vekrasen lah a phi han. Bangkongtetpawiteh, lawkeknae hah apap teh, hnuklah kamlangnae apap poung.

Derfor skal en Løve fra Skoven slaa dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som gaar derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.

7 Hete hno dawk, bangtelamaw na ngaithoum thai han. Na canaw ni na ceitakhai awh teh, Cathut lah kaawmhoehnaw koe lah thoe a kâbo awh. Kaboumcalah ka kawkhik torei teh, a uicuk awh teh, tak kâyawt e im vah, a kamkhueng awh te, a yon awh.

Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Naar jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

8 King kaboumlah rawca ka cat e marang patetlah ao awh, tami pueng ni amamae imri e a yunaw hah a nôe awh teh a cairing sin awh.

de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

9 Hete hnonaw kecu dawkvah, ka rek mahoeh namaw telah BAWIPA ni ati, hot patet e miphun lathueng vah, ka pathung mahoeh namaw.

Skal jeg ikke hjemsøge sligt? saa lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

10 A rapan dawkvah, kâen nateh, koung raphoe awh. Hateiteh, abuemlah teh raphoe hanh awh, a cakang hah lat awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e nahoeh.

Stig op paa dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.

11 Bangkongtetpawiteh, Isarel imthung naw hoi Judah imthung ni ka lathueng vah, huenghai hawi a sak awh, telah BAWIPA ni a dei.

Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, saa lyder det fra HERREN.

12 BAWIPA teh laikathout e lah a pouk awh teh, ahni ni banghai tet katang mahoeh, rucatnae hai maimouh lathueng phat sak katang mahoeh, tahloi hoi takang hai kâhmo katang mahoeh.

De fornægter HERREN og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;

13 Profetnaw teh kahlî doeh, ahnimouh dawk lawkkatang awm hoeh, hatdawkvah ahnimae a lawk teh amamouh hanelah awm yawkaw seh, ati awh.

Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet maa ramme dem selv!«

14 Hatdawkvah kalvan ransabawi ni hettelah a dei, ahnimanaw ni hete lawk a dei tangcoung dawkvah, kai ni ka lawknaw heh na pahni dawk hmai lah ka o sak vaiteh he e taminaw heh thing lah kacoungsak vaiteh hmai ni koung a kak awh han.

Derfor, saa siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.

15 Oe Isarel imthungkhunaw, nangmanaw ka tuk hanelah kho hlanae koehoi miphun thasai ka kaw han, ayan hoi kaawm boi e tha kaawm poung, nangmouh ni a lawk na thai panuek awh hoeh e taminaw ka kaw han, telah BAWIPA ni a ti.

Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, saa lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Maal du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;

16 Ahnimae palanaw teh sut kamawng e phuen lah ao teh abuemlahoi thakasai pong e lah ao awh.

som en aaben Grav er dets Kogger, de er alle Kæmper;

17 Ahnimouh ni na tangcoung e cang hai na ca han e rawca pueng haiyah koung a ca vaiteh, na capanaw hoi na canunaw ni a ca awh hane hai koung a ca awh han. Na maitonaw hoi na tunaw hai a ca han, na misurkung hoi thaibunglungnaw hai a ca han, rapan ka tawn e khonaw hai telah hoi koung a raphoe awh han.

det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtre, det skal æde dit Smaakvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler paa.

18 Hahoi teh hatnae hnin nah kai ni koung na pathup awh mahoeh, telah BAWIPA ni a ti.

Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.

19 Taminaw ni, bangkongmaw maimouh BAWIPA Cathut ni hettelah maimouh van hno a sak vai. Telah na pacei awh vah, nangmouh ni ahnimouh koe, “nangmouh ni kai na hnoun awh teh ramlouk cathut thaw hah na ram thung na sak van awh e patetlah, atu na ramdawk e laipalah ram alouke thaw teh na tawk a han toe teh poeh, telah BAWIPA ni a pâpho.

Og naar de siger: »Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?« sig saa til dem: »Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, saaledes skal I tjene fremmede i et Land, der ikke er eders.«

20 Hete lawk heh Jakop imthungkhu koe dei poeh, Judah ram thung vah pâpho awh.

Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:

21 Oe nangmouh tamipathu hoi panuenae laipalah, mit na tawn awh eiteh, kahmawthoehnaw, hnâ na tawn awh eiteh kathaihoehnaw hetheh thai awh haw.

Hør dette, du taabelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:

22 Na taket awh hoeh maw. Telah BAWIPA ni a dei. Ka hmalah na pâyaw awh mahoeh maw. Kai ni tuipui teng vah langri hanlah sadi ka sak, tapoung thai hoeh nahan yungyoe sak hanelah ao. Tuipui tuicapa ka tho nakunghai, tapoung thai mahoeh.

Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Aasyn? Jeg, som gjorde Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

23 Hatei ka taminaw ni a lungpata awh teh taranthawnae lungthin a tawn awh; tarantuk hanlah a yawng awh.

Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.

24 Amamouh roeroe ni a lungthin hoi hai, “a tue nah hmaloe kho hoi hnuk ten kho ka rak sakkung, canga tue nah ka kesakkung, BAWIPA maimae Cathut heh takhet awh haw sei”, tet awh hoeh.

De siger ikke i deres Hjerte: »Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes.«

25 Namamae na sak payonnae ni hetnaw pueng heh a kahma sak teh, na yonnae naw pueng koung a ngang.

Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

26 Ka taminaw rahak vah tamikathoutnaw ao teh tangkam kapatûngnaw ni tava a pawp awh e patetlah a pawp awh teh tangkam heh a patung pouh awh.

Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger paa Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.

27 Tapawm dawk tava a kawi e patetlah, a im dawk dumnae hai akawi, a bawi awh teh hnopai moikapap tawn awh.

Som et Bur er fuldt af Fugle, saaledes er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.

28 Athaw awh teh minhmai a kâpi awh. Tamikathoutnaw ni sak e ka tapuetlah thoenae a sak awh, hno kathout saknae ni, na pa katawnhoehnaw koe laidei awh hoeh, roedengnaw ni hmu han kawi koelah kangdoutkhai awh hoeh.

De er tykke og fede; og saa strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det maatte gaa dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.

29 Hete hnonaw dawkvah sak laipalah ka o han namaw telah BAWIPA ni a dei. Het patetlae miphunnaw lathueng moipathung laipalah ka o han namaw.

Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?

30 Kângairu hnonaw, hoi takikathopoung hno teh ram thungvah a sak awh.

Gyselige, grufulde Ting gaar i Svang i Landet;

31 Profetnaw ni laithoe a dei awh teh, vaihmanaw ni amamae kâ lahoi a uk awh. Het patetlae naw hah ka taminaw ni a lungpataw awh. Hatei a poutnae koe lah teh bangmaw na sak awh han.

Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det saa. Men hvad vil I gøre, naar Enden kommer?