Jeremiah 49

1 Ammonnaw taranlahoi BAWIPA ni hettelah a dei, Isarel ni capa tawn hoeh na maw. Râw ka pang hane awm hoeh na maw. Bangkongmaw Gad hah Milkom ni a ring teh a taminaw a khopui dawk kho a sak awh.

Om Ammoniterne. Saa siger HERREN: Har Israel ingen Sønner, eller har det ingen Arving? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

2 Hatdawkvah khenhaw! atueng pha tawmlei toe, telah BAWIPA ni a dei. Rabbah e Ammon taminaw koe tarantuk kâhruetcuetnae kamthang ka thaisak han. Kingdi la awm vaiteh, a khonaw hmai ni a kak han. Hattoteh Isarel ni a tawn e hno hah a pang han, telah BAWIPA ni a dei.

Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gaa op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HERREN.

3 Oe Heshbon hramki haw, khuikap haw, Rabbah canunaw khuikap awh. Bangkongtetpawiteh, Milkom teh a vaihma hoi a bawinaw hoi san lah ceikhai e lah ao han.

Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I Rabbas Døtre, klæd jer i Sæk og klag, gaa rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4 Bangkongmaw na tanghling na kâoupkhai, Oe yuemkamcuhoeh e napui, na tawn e hnokahawi na kâuep teh, apinimaw na tuk han telah ouk na ti.

Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler paa dine Skatte og siger: »Hvem kan komme til mig?«

5 Khenhaw! na tengpam e taminaw thung hoi na lathueng takinae ka pha sak han, telah Bawipa ransahu Jehovah ni a dei. Taminaw pueng he pâlei e lah awm vaiteh, kayawngnaw hah apinihai bout pâkhueng mahoeh.

Se, jeg lader Rædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende.

6 Hatei, hote hnonaw hnukkhu Ammon catounnaw hah santoungnae dawk hoi ka bankhai han, telah BAWIPA ni a dei.

Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HERREN.

7 Edom taranlahoi ransahu BAWIPA ni hettelah a dei. Teman dawk lungangnae abaw toung maw. Khokhang kathoum e khokhangnae abaw toung maw. Lungangnae a kahma toung maw.

Om Edom. Saa siger Hærskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Raad, er deres Visdom raadden?

8 Oe Dedan vah kho ka sak e taminaw yawng awh. Bout ban awh nateh, kadungpoung e koe khosak awh. Bangkongtetpawiteh, ama ka rek navah, Esaw rawkphainae a lathueng ka pha sak han.

Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

9 Misurpaw ka khi e tami nang koe tho pawiteh, pâhma e ao han nahoehmaw. Tangmin vah tami ka parawt tho pawiteh, a ngai e yit touh a hmu hoehroukrak a tawng han nahoehmaw.

Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10 Hatei, Esaw teh tak caici lah ka o sak toe. A paten e hah ka hawng pouh toe, hrawk thai mahoeh toe. A catounnaw hoi a hmaunawngha, imrinaw hoi raphoe lah ao vaiteh a ma hai a rawk han.

Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

11 Na pa ka tawn hoeh e camo hah, pouk awh hanh, kai ni ka kountouk han. Na lahmainaw ni kai na kâuep awh naseh.

Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole paa mig.

12 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hettelah a dei. Khenhaw! manang ka net hoeh e tami patenghai parui pawiteh, nang rek laipalah na hlout han namaw, rek laipalah na hlout mahoeh, na nei roeroe han.

Thi saa siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, maa tømme det, og du skulde gaa fri? Du gaar ikke fri, men kommer til at tømme det.

13 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni mahoima e min noe lahoi thoe a kâbo toe. Bozrah teh tami ni kângairu e, pathoe e, kingdi e, lawkthoeumkha bap e lah awm vaiteh, khonaw pueng hai yungyoe hoi raphoe e lah ao han.

Thi jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: til Rædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14 BAWIPA koehoi pâpho lawk ka thai toe. Miphunnaw koe laicei ka patoun. Kâcoun awh nateh, ama taranlahoi tarantuk hanlah kârakueng awh.

Fra HERREN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15 Bangkongtetpawiteh, miphunnaw thung hoi taminaw ni hnephnap hanlah ka sak toe.

Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

16 Takitho e na meilam hah teh na lungthin kâoupnae hoi na kâdum e doeh. Oe nang lungha rahak monsom kho na ka sak e tami, mataw patetlah ka rasangpoung koe tabu na tawn ei nakunghai, hate hmuen koehoi na pabo roeroe han, telah BAWIPA ni a dei.

Rædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, saa lyder det fra HERREN.

17 Edom teh kângairu e lah awm vaiteh, voivang ka cet e taminaw ni kângairu telah ati awh vaiteh, ka raphoekungnaw hanlah a kam khuem awh mahoeh.

Edom skal blive til Rædsel; alle, der kommer forbi, skal slaas af Rædsel og spotte over alle dets Saar.

18 Sodom hoi Gomorrah hoi a tengpam e khopuinaw raphoe e patetlah apihai khosak mahoeh toe. Tami ca apihai hawvah awm mahoeh toe telah BAWIPA ni a dei.

Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

19 Khenhaw! Jordan tanghling ratu thung hoi sendek saring thanae hmuen koe ka luen e patetlah a tho han. Hatei ahni koehoi ahnimouh teh tang ka yawng sak han. A lathueng vah kâtawn hanlah ka rawi e hah ka pouk thai nahanelah, kai patetlae apimaw kaawm. Apipatet ni maw kaie tueng a khoe thai han. Tukhoumkung apipatet maw ka hmalah kangdout thai han.

Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, saaledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der staar sig mod mig?

20 Hatdawkvah, Edom e lathueng BAWIPA ni pouknae hoi Teman taminaw lathueng a pouknae sak han a kâcai e naw hah thai awh haw. Saringnaw thung hoi kanawca e hah la e lah awm vaiteh, raphoe han, a pawngpanae hai kingdi han.

Hør derfor det Raad, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21 A rawpnae pawlawk ni talai a kâhuet teh a khuikanae pawlawk teh tuipui paling koehoi hai thai e lah ao.

Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

22 Khenhaw mataw patetlah luen laihoi a kamleng vaiteh, Bozrah e lathueng rathei a kadai han. Hatnae hnin navah Edom tami tarankahawinaw e lungthin teh camo kaawm tawmlei e ni ka pataw e lungthin patetlah ao han.

Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver paa hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

23 Damaskas tarannae lawk, Hamath hoi Arpad teh kahawihoehe kamthang a thai roi dawkvah, kaya teh lungpout laihoi ao roi, talîpui totouh lungpuennae ao dawkvah, roumnae koe phat thai hoeh.

Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro.

24 Damaskas teh thayung tawn hoeh toe, yawng han a kâcai ei takinae ni a man, napui patawnae ni a man e patetlah lungmathoenae hoi patawnae ni a man.

Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vaande og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25 Khopui min kamthangnae hoi nawmnae teh bangkong kingdi bo aw.

Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26 Hatdawkvah, hote hnin dawk nawsai naw ni lam dawk a rawp awh vaiteh, taran ka tuk e tongpanaw pueng a kâhmo awh han, telah ransahu BAWIPA ni a dei.

Derfor falder dets Ynglinge paa dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer paa hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.

27 Hahoi Damaskas kalup e rapan dawk hoi hmai ka tâco sak vaiteh, Benhadad im he a kak han.

Jeg sætter Ild paa Damaskus's Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

28 Babilon siangpahrang Nebukhadnezar ka tuk e Kedar hoi Hazar uknaeram taranlahoi BAWIPA ni hettelah a dei. Thaw, Kedar lah luen, Kanîtholae tami capanaw hah tuk awh.

Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Saa siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

29 Rim hoi saringnaw a ceikhai awh han. Lukkareirimnaw amamouh hanlah he a la awh han, a hnopainaw hoi kalauknaw a ceikhai awh han. Hote hnonaw dawk kap awh vaiteh, tengpam vah takinae ao.

Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og raabe til dem: »Trindt om er Rædsel!«

30 Yawng awh nateh, ahla poungnae koe cet awh. Oe Hazar dawk kho ka sak e taminaw, adungnae koe kho sak awh telah BAWIPA ni a dei. Bangkongtetpawiteh, nangmouh taranlahoi Babilon siangpahrang Nebukhadnezar ni kho a khang teh, nangmouh taranlahoi noenae a tawn.

Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HERREN. Thi Kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Raad imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

31 Thaw haw, ka tawnta e miphun lungmawngcalah khosak e tami, longkha thoseh, tarennae thoseh, tawn laipalah madueng kho ka sak e koe cet haw, telah BAWIPA ni a dei.

Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HERREN, uden Porte og Slaaer; de bor for sig selv.

32 Kalauk hah tarannaw ni paru e lah awm vaiteh, maitohu lawp e lah ao han, ahlapoung hmuen koe ka kâkaheisak vaiteh, a rawkphainae naw hah hmuen tangkuem ka pha sak han telah BAWIPA ni a dei.

Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Haar, for alle Vinde, og fra alle Kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HERREN.

33 Hazar teh kahrawnguinaw khosaknae hmuen lah awm vaiteh yungyoe ka ke e lah ao han. Apihai khosak mahoeh toe, tami capa khosak mahoeh toe.

Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34 Judah siangpahrang Zedekiah ni uknae kamtawng nah Elam taranlahoi BAWIPA e lawk profet Jeremiah koe ka tho e,

HERRENS Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første Regeringstid:

35 ransahu BAWIPA ni hettelah a dei. Khenhaw! Elam e licung a thaonae hah ka khoe han.

Saa siger Hærskarers HERRE: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

36 Talai poutnae koehoi kahlî pali touh ka tho sak vaiteh, Edom taranlahoi talai poutnae totouh he ka kâkaheisak han. Elam tami pueng heh pâleihoehnae miphun khoeroe awm mahoeh.

og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

37 Bangkongtetpawiteh, ka thet hane naw hoi a tarannaw e hmalah Elamnaw hah ka pâyaw sak han. Kaman e ka lungkhueknae ni ahnimouh lathueng rawkphainae ka pha sak han, telah BAWIPA ni a dei. Ahnimouh tahloi hoi ka pâlei vaiteh, he ka pâmit hoehroukrak teh.

Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der staar dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg faar dem udslettet.

38 A siangpahrangnaw hoi kahrawikungnaw ka raphoe vaiteh, Elam vah ka bawitungkhung ka hung han, telah BAWIPA ni a ti.

Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der baade Konge og Fyrster, lyder det fra HERREN.

39 Hahoi a to hmalah torei teh, hettelah ao han, Elam taminaw hah santoungnae koehoi bout ka bankhai han, telah BAWIPA ni a dei.

Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HERREN.