Jeremiah 4
1 Oe, Isarel na ban pawiteh, kai koe vah ban, telah BAWIPA ni ati. Panuet na thonae hah ka hmaitung hoi na tâkhawng pawiteh, puen e lah na awm mahoeh toe.
Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, så vend dig til mig; hvis du fjerner dine væmmelige Guder, skal du ikke fly for mit Åsyn.
2 BAWIPA teh a hring, telah lawkkatang hoi lawkcengnae hoi, lannae dawk lawk na kam vaiteh, BAWIPA lahoi miphunnaw pueng ni amamouh dawk yaw ka hawi e lah ao awh han. Ahnimouh dawk pholennae lah ao awh han telah ati.
Sværger du: "Så sandt HERREN lever," redeligt, ærligt og sandt, skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham.
3 Bangkongtetpawiteh, Judah taminaw hoi Jerusalem taminaw koe BAWIPA ni hettelah a dei. Na laikawknaw hah kanawk awh nateh, pâkhing um vah cati tu hanh awh.
Thi så siger HERREN til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Bryd eder Nyjord og så dog ikke blandt, Torne!
4 Nangmouh Judah taminaw hoi Jerusalem vah kho kasaknaw hanelah namamae lungthin vuensom hah a awh telah nahoeh pawiteh, yonnae na sak e kecu dawkvah, ka lungkhueknae teh hmai patetlah tawk vaiteh, apinihai padout thai laipalah na kang payon awh vaih.
Omskær jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke slår ud som Ild og hrænder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.
5 Judah ram dawk pathang nateh, Jerusalem vah pâpho awh. Ram thung vah, mongka ueng nateh hram awh. Cungtalah kamkhueng nateh, rapan ka tawn e kho dawkvah, kâen awh sei telah tet awh.
Forkynd i Juda og Jerusalem, kundgør og tal, lad Hornet gjalde i Landet, råb, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi går ind i de faste Stæder!
6 Zion mon koelah lukkarei pathout awh. Roumnae tawng awh nateh uet hanh awh. Bangkongtetpawiteh, atunglah hoi kalenpounge rawknae hoi kathoute ka pha sak han.
Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulykke sender jeg fra Nord, et vældigt Sammenbrud.
7 Ratu thung hoi sendek tâcawt vaiteh, miphunnaw ka raphoekung a tho lahun. Na ram hah raphoe hanelah a onae hmuen koehoi a tâco toe. Na khopui hah tami ao hoeh na hanlah a raphoe awh han.
En Løve steg op fra sit Krat, en Folkehærger brød op, gik bort fra sin Hjemstavn for at gøre dit Land til en Ørk; dine Byer skal hærges, så ingen bor der.
8 Hat kecu dawkvah, burihni kâkhu awh nateh kap awh haw. Hramki awh. Bangkongtetpawiteh, ka patawpoung e BAWIPA lungkhueknae hah maimouh koehoi kamlang hoeh rah.
Derfor skal I klæde jer i Sæk og klage og jamre, thi ej vender HERRENs glødende Vrede sig fra os.
9 Hote hnin dawk teh hettelah ao han telah BAWIPA ni ati. Siangpahrang hoi kahrawikungnaw e lungthin hah puen tâsue laihoi ao awh han. Vaihmanaw hah kângairu lah awm awh vaiteh, profetnaw ni a lungpout awh han.
På hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe Modet, Præsterne stivne af Skræk og Profeterne slås af Rædsel;
10 Hahoi kai ni Oe! Bawipa Jehovah, hete taminaw hoi Jerusalem hah pueng hoi na dum toe, tahloi ni a hringnae a thut navah, roumnae na hmu han na ti telah ka ti.
og de skal sige: "Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du førte dette Folk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nu har Sværdet nået Sjælen."
11 Hatnae tueng dawk teh, hete taminaw hoi Jerusalem koe, kahrawng arasangnae cailum hmuen koehoi kabetpoung e kahlî ni ka taminaw hoi ka canunaw koe lah ahnimouh palek sak hane hoi thoung sak hanelah laipalah kahlî a tho han.
På hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et glødende Vejr fra Ørkenens nøgne Høje trækker op mod mit Folks Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn,
12 Hotnaw hanelah ka patawpoung e kahlî kai koehoi a tho han. Ahnimouh taranlahoi lawkcengnae hai ka dei han, telah tie lah ao han.
et Vejer for vældigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg også nu tale Domsord imod dem.
13 Khenhaw! tâmai patetlah bongparui patetlah kaawm e rangleng hoi a tho han. A marang teh mataw hlak hai aranghnawn. Maimouh teh yawkathout e lah o awh, rawknae koe lah pha awh toe.
Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Heste er hurtigere end Ørne; ve, vi lægges øde!
14 Oe, Jerusalem rungngang lah na o thai nahan, ka thout e lungthin hah thoung sak totouh maw pouk payonnae na thung vah ao han.
Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du må frelses! Hvor længe skal dit Indre huse de syndige Tanker?
15 Bangkongtetpawiteh, Dan ram hoi lawk a tâco teh, Ephraim mon hoi kathoute hah a pâpho.
Thi hør, en Råber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge:
16 Miphun tangkuem koe dei awh. Oe Jerusalem taranlahoi pâpho awh. Khenhaw! ram hlanae koehoi katuetnaw a tho teh, Judah khopuinaw taran lah hoi a hram awh.
Kundgør Folkene: Se! Lad det høres i Jerusalem! Belejrere kommer fra et Land i det fjerne, de opløfter Røsten mod Byerne i Juda.
17 Kai na taran awh dawkvah, law karingkungnaw patetlah a tengpam hoi a kalup awh telah BAWIPA ni ati.
Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, thi genstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN.
18 Na hringnae na nuencang hoi na tawksak e ni hete hno heh, na lathueng vah a pha sak. Hetteh kakhat e, na hawi awh hoeh nae lah ao dawkvah, na lungthin hah a thut.
Det kan du takke din Færd, dine Gerninger for; det skyldes din Ondskab; hvor bittert! Det gælder Livet.
19 Oe, ka hringnae, ka hringnae, ka lungthin roeroe heh a patawpoung. Ka thung vah ka lungthin hanghangkâan. Duem kaawm thai hoeh. Tarantuknae pawlawk hoi kâhruetcuetnae mongka ueng e pawlawk hah na thai dawkvah Oe, ka hringnae duem kaawm thai hoeh.
Mit indre, mit Indre! Jeg skælver! Mit Hjertes Vægge! Mit Hjerte vånder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang må jeg høre, Skrig fra Kampen;
20 Rawknae dawkvah rawknae a hram. Bangkongtetpawiteh, ramnaw pueng hah a rawk toe. Kaie lukkareiim hah vai touh hoi a rawk teh, lukkarei hai tawkkadek dawk a rawk.
der meldes om Fald på Fald, thi alt Landet er hærget. Mine Telte hærges brat, i et Nu mine Forhæng.
21 Atueng nâsittouh maw tarantuknae lukkarei hah ka hmu vaiteh, mongka lawk ka thai han vai.
Hvor længe skal jeg skue Banneret, høre Hornet?
22 Bangkongtetpawiteh, ka taminaw teh a pathu poung dawkvah, kai na panuek awh hoeh. Camo ka pathu e panuenae ka tawn hoeh e patetlah ao awh. Kathout e sak hanelah a lungang awh eiteh, hawinae sak hane panuek awh hoeh.
Thi mit Folk er tåbeligt, kender ej mig, de er dumme Sønner og uden Indsigt; de er vise til at gøre det onde, men Tåber til det gode.
23 Talai ka khet navah a hrawnghrang pui lah ao. Kalvan hai ka khet navah, a angnae awm hoeh.
Jeg så på Jorden, og se, den var øde og tom, på Himlen, dens Lys var borte;
24 Mon hai ka khet navah, koung a pâyaw. Monruinaw pueng hai koung kâkapek
Bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle Højene bæved;
25 Ka khet navah, taminaw hai awm hoeh. Kalvan e tavanaw pueng hai koung kamleng.
jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fløjet;
26 Ka khet navah kahawi e law hah kahrawng lah ao toe. BAWIPA e hmalah, pueng hoi a lungkhueknae hmalah khopuinaw pueng hai a rawp awh.
jeg så, og se, Frugthaven var Ørken, alle dens Byer lagt øde for HERREN, for hans glødende Vrede.
27 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hettelah a dei. Ramnaw pueng kingdi han. Hateiteh, abuemlahoi teh ka pout sak mahoeh.
Thi så siger HERREN: Al Jorden bliver Ørk, men helt ødelægger jeg ikke.
28 Hote hno kecu dawk talai ni a cingou han. Lathueng lae kalvan hai a hmo han. Bangkongtetpawiteh, ka dei toung dawkvah, ka kâcai toe. Pankângai vaiteh, bout kamlang mahoeh toe.
Derfor sørger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede og angrer det ikke, tænkte og går ikke fra det.
29 Marangransanaw hoi licung ka e pawlawk hoi khopui koung a yawng han. Ka hmawt e ratu thung vah kâen awh vaiteh, talung dawk a luen awh han. Khonaw pueng cettakhai vaiteh kho ka sak e buet touh boehai awm awh mahoeh.
For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de tyr ind i Krat, stiger op på Klipper; hver By er forladt, og ikke et Menneske bor der.
30 Na rawk torei teh, bangtelamaw na ti han. Ka paling e khohna nakunghai, sui puengcang hoi na kamthoup nakunghai, mitlakhuem na kâhluk nakunghai, aphu kaawm hoeh e na kamthoup rumram e doeh. Na thoundounnaw ni na dudam awh mingming han. Na hringnae thei hanlah a tawng awh han.
Og du, hvad vil du mon gøre? Om end du klæder dig i Skarlagen, smykker dig med Guld og gør Øjnene store med Sminke det er spildt, du gør dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit Liv vil de have.
31 Bangkongtetpawiteh, napui ni camo khe pataw khangnae kâhram pawlawk ka thai. Camin ka khe e ni pataw a khangnae doeh. Zion canu kâha a uek teh a kut a dâw teh ka yawthoe poung toe, bangtelah, tamikathoutnaw kecu dawk ka hringnae ka rei thai poung toe telah ati.
Thi jeg hører Råb som ved Barnsnød, Skrig som ved Førstefødsel. Hør, hvor Zions Datter stønner med udrakte Hænder: "Ve mig, min Sjæl bukker under for dem, som myrder."
